Vi ved naturligvis ikke hvordan jæger-samlerne fik det daglige arbejde udført, men det er i hvert fald begrænset hvor mange specialiserede færdigheder de har haft brug for. Det ændrede sig da menneskene blev fastboende. Nu fik man brug for specialister og dermed også en større grad af arbejdsdeling. Nogle kunne passe dyr, andre dyrke jorden eller gå på jagt. Og desuden fik vi måske de første egentlige håndværkere, flintesmeden og pottemageren.
Ganske vist var der både flintesmede og pottemagere i jægerstenalderen, men det er rimeligt at antage at man langt hen ad vejen lavede sine egne våben og redskaber. Men bondestenalderens flintredskaber er pænere udført end jægerstenalderens redskaber, bl.a. er økserne slebne på siderne. Det tyder på at flintesmedene nu begyndte at optræde som et særligt erhverv, og at man nu havde overskud til at interessere sig for æstetik og ikke kun funktionalitet.
Det samme gælder også pottemagerne der lavede tragtbægre, skåle, krukker og andet keramik. I bondestenalderen kendte man stadig ikke pottemagerhjulet, men alligevel ser tidens keramik meget imponerende ud, og det er tydeligt at der er lagt meget arbejde i dem, ikke mindst i dekoreringen. Først glattede man leret, og siden lavede man mønstre i det fugtige ler.
Der er forskelle på mønstrene; man kan se at moden skifter, og at de nye strømninger kom sydfra. I Jylland var man mest inspireret af Nordtyskland, mens man på Sjælland og de andre øer hentede sin inspiration fra Polen og Østtyskland.
Der er dog næppe tale om fuldtidserhverv. Bondestenalderens flintesmede og håndværkere har formentlig også ernæret sig som bønder, men de har i modsætning til tidligere haft tid til at bearbejde deres materialer så de færdige produkter kom til at pænere ud. De var ikke længere kun håndværkere, men også kunstnere.
Nogle steder opstod der også en anden slags arbejdere, nemlig minearbejdere. I den nordlige og østlige del af Danmark ligger kalklagene tæt på jordoverfladen, og her er det let at udvinde flint. Man har flere steder i Thy fundet egentlige flintminer med 5-6 m dybe og op til 7 m lange skakter. Det er nogle af Nordeuropas ældste eksempler på minedrift – med arbejde til de første minearbejdere. Der er mange andre steder i Nordeuropa (bl.a. på Rügen og i Polen) hvor der findes flint, men der er generelt meget større områder uden flint, og flint blev derfor en vigtig handelsvare.
Det er nok ingen overdrivelse at skrive at flint er den hidtil vigtigste eksportvare vi har haft i det der nu hedder Danmark. I dag taler vi om et vindmølleeventyr, og tidligere er vi blevet rige på smør og bacon, men set med historiens lange overblik er det kun døgnflue-eventyr sammenlignet med flint-eventyret.
Også rav var allerede i stenalderen en vigtig handelsvare. Det blev fundet langs kysterne og brugt som smykker og som offergaver. Det samme blev også kobber, det første metal der nåede til Nordeuropa. Kobber er et meget blødt metal og et dårligt alternativ til flint når det handler om våben og redskaber. Men det var fint til smykker og til gavebrug. Der er imidlertid ikke tegn på at man dengang selv smeltede og bearbejdede kobberet. De genstande man har fundet i Nordeuropa, kommer alle sydfra.
Bondestenalderen skabte åbenbart så meget overskud at man systematisk begyndte at dekorere sine brugsgenstande, fx begyndte man som nævnt at slibe overfladen på flinteredskaberne. Det gjorde dem pænere, men kun marginalt mere effektive.
Ingen kommentarer endnu!