De første ‘danskere’ – jægerstenalderen
Menneskets historie er flere millioner år gammel, men i det vi i dag kalder Danmark, har der formentlig kun levet mennesker siden den sidste istid sluttede. Der er ganske vist fundet nogle få omdiskuterede spor af mennesker fra den sidste mellemistid, dvs. for omkring 120.000 år siden, men det må i givet fald have været neandertalere, et folk der forsvandt for omkring 30.000 år siden, og som derfor ikke er stamfader til det moderne menneske, homo sapiens.
De ældste spor af homo sapiens i Danmark er fra omkring 12.100 fvt., altså godt 14.000 år gamle. På det tidspunkt havde den enorme iskappe trukket sig tilbage, og dyr og planter var begyndte at vandre ind. Blandt de første dyr var rensdyr, og med dem fulgte også rensdyrjægere. De kom fra den såkaldte Hamburg-kultur i Nordtyskland. I begyndelsen kom de her kun på jagt, det var alt for koldt at overvintre. Men selvom de formentlig kun var bevæbnet med spyd, var de dog i stand til at jage og dræbe de store hurtige rensdyr.
På det tidspunkt var neanderthalerne forsvundet. Men faktisk lever de videre i de fleste moderne mennesker. Bortset fra afrikanerne har vi alle mellem 1 og 4 procent neandertalergener i os. Altså må vores forfædre have parret sig med neandertalerne. I hvert fald har flere undersøgelser vist at moderne europæere har arvet nogle neandertalergener; én af dem siger at det bl.a. drejer sig om et gen der er med til at øge fedtoptagelsen. Det var en kæmpe fordel i stenalderen, fordi fedt giver varme til kroppen – men i dag er det jo nok mest en ulempe.
Men vi kan måske trøste os med at det med fedtoptagelsen er omdiskuteret. I hvert fald kan en anden og nyere undersøgelse ikke bekræfte resultatet. Her peges der i stedet på at neandertalergenerne har indflydelse på vores humør, døgnrytme samt hud- og hårfarve. Det er nok endnu for tidligt at konkludere alt for håndfast på vores neandertalergener. Det eneste der ligger fast, er at vi har dem, men altså kun i meget begrænset omfang.
Sexuallivet hører jo ikke under teknologiens historie, men det sexuelle samkvem fortæller dog at de to menneskearter har været så tæt på hinanden at de må have udvekslet både erfaringer og teknologi. Men homo sapiens var uden tvivl de klogeste og også dem der rådede over den mest avancerede teknologi, så udvekslingen er formentlig helt overvejende gået fra homo sapiens til neanderthalerne.
Under alle omstændigheder viser den nyeste forskning at neandertalerne dog var ret kvikke. De har længe haft et image som tætbyggede mennesker uden sprog og uden den helt store intelligens. Men de er ved at få et meget bedre omdømme; man mener nu at de ikke adskilte sig særlig meget fra de tidlige homo sapiens, og at de muligvis også kunne tale. Man hæfter sig også ved deres evne til at overleve i både varme og kolde egne som bevis på at de var dygtige til at tilpasse sig meget forskellige vilkår. De havde visse teknologiske færdigheder, bl.a. med hensyn til jagt, de kunne lave bål, og de kunne fremstille enkle redskaber af sten og ben, men de var homo sapiens klart underlegne – i hvert fald med hensyn til teknisk snilde, for fysisk må de have været noget stærkere end os.
