I slutningen af fiskerstenalderen (også kaldet Ertebølle-tiden) nåede en anden vigtig teknologi til Danmark, det var kunsten at lave potter og andre køkkenredskaber af ler. Det er endnu et eksempel på en stor opfindelse, der umiddelbart ser ret lille ud. Det er ikke kun store maskiner der laver teknologiske revolutioner. Blandt de andre små, store opfindelser fra jægerstenalderen kan også nævnes synålen og fiskekrogen.
Inden man havde lerkar, kunne man ikke koge sine fødevarer og derfor heller ikke udnytte de grøntsager man ikke umiddelbart kunne spise. Man kunne også kun stege kød, ikke koge det. Med ildfaste potter kunne man begynde at lave mere varieret mad. De ældste danske potter var ret enkle; det var store kogekar med spids bund så de kunne presses ned i gløderne efter bålet.
Med pottemager-håndværket fik stenalderfolket kendskab til to håndværk, foruden pottermagerne også flintsmedene. Det er fristende at antage at det var mænd der arbejdede med flint, og kvinder der arbejdede med ler. Men vi ved det ikke.
Ertebølle-folkets keramik var relativt primitivt, først i næste historiske periode, bondestenalderen, bliver lertøjet mere kunstnerisk udformet og dekoreret. Da man senere begyndte at navngive de forskellige perioder i oldtiden, opkaldte man derfor først denne periode efter de omhyggeligt dekorede tragtbægre der blev almindelige på denne tid. Det var meget nemt for datidens arkæologer og historikere at se at der skete en markant ændring af lertøjet.
I bronzealderen og jernalderen fik leret konkurrence af de nye metaller, men der blev produceret lerkar og lerpotter til madlavning helt op mod vor tid. Lervarer var billigere end redskaber lavet af metal.
Indtil middelalderen måtte pottemagerne ’pølse’ deres lertøj op og bagefter brænde det i et bål. Men i løbet af middelalderen kom drejeskiven – også kaldet pottemagerhjulet – til Danmark. Den gjorde det mulig at øge produktionen, og lettere at sikre at det blev mere standardiseret. I stedet for at brænde lertøjet i et bål, gik man i middelalderen også over til at brænde det i særlige ovne og at glasere det.
Der er dog tegn på at pottemagerhjulet allerede nåede til Ribe i slutningen af jernalderen. Her var måske tale om ‘gæstearbejdere’ der medbragte deres egne pottemagerhjul. Og det ser ikke ud til at kendskabet til pottemagerhjulet blev spredt ud over landet i løbet af vikingetiden. Det hænger formentlig sammen med at der ikke var behov for det . Vikingetidens byer var næsten alle små, og her lavede man givetvis selv sit lertøj. Først da byerne blev større, opstod der et marked for lertøj. Og først da blev pottemagerhjulet relevant.
I øvrigt lavede Ertebøll-tidens pottemagere tilsyneladende også små spæklamper af ler – og dermed fik de en mere praktisk måde at have lys på. Også det var en lille opfindelse med stor betydning.
Ingen kommentarer endnu!