I Danmark er man overalt tæt på vandet. Og i fiskerstenalderen – det man også kalder Ertebølle-kulturen – var man endnu tættere på. Det meste af året boede man ved vandet, og det var her man fandt det meste af sin føde – enten ved at fange fisk og sæler eller ved at samle østers, muslinger og snegle.
For at kunne leve på den måde, var Ertebølle-folket nødt til at lave både. De lignede primitive kanoer og blev som kanoer padlet (eller staget) frem. De blev hugget de ud af træstammer og kaldes derfor for stammebåde. I begyndelsen brugte kystfiskerne mest stammer af lind, el og asp, senere ofte af det hårdere eg. De har af den grund også fået navnet eger.
Bådene i sig selv er ikke specielle; man har brugt stammebåde overalt, og de bruges endnu i dag på Ny Guinea. Men det er imponerende at man med datidens økser af flint var i stand til udhule ret tykke træstammer. Man har fundet rester af flere af disse både; de er 6-7 m lange, nogle endda endnu længere, og har en diameter på 70-100 cm. Siderne er kun få cm tykke, mens bunden er lidt tykkere. De har kunnet bære op til 7-8 personer ad gangen.
Det er mindst 8.000 år siden de første stammebåde blev lavet. Det kan godt være sket tidligere, men der er endnu ikke fundet rester af både der er ældre. Blandt de ældste fund er flere fra Mellemeuropa, men det ældste fund fra Danmark er kun lidt yngre. Det er fra Lystrup Enge nord for Aarhus og er dateret til mellem 5210 og 4910 fvt. Det er det hidtil ældste fund fra Nordeuropa.
Vi ved ikke helt hvor hurtigt de har kunnet sejle, men de må have været i stand til at skyde en pæn fart, og de har desuden haft den fordel at de kunne drives frem helt lydløst. De var meget anvendelige i datidens danske landskab med mange lavvandede fjorde og vige. Og samtidig var de ikke tungere – 250-350 kg – end at de har kunnet bæres eller slæbes hen over land hvis det har været nødvendigt.
Man kan med god ret kalde Ertebølle-tidens samfund for et ’vandsamfund’. Der er ikke noget andet tidspunkt i Danmarkshistorien hvor dagligdagen i så høj grad udspillede sig på og ved vandet. Selvom Ertebølle-folkene også drog på jagt i skovene, var det i havet og ved kysterne de fandt det meste af deres føde.
Hjortspringbåden
Man fortsatte længe med at bruge stammebåde, ikke blot i Danmark, men også i resten af Nordeuropa. Men i tidens løb fandt man ud af at hæve fribordet (det der rager op over vandet) ved at binde en planke fast på selve båden. Og senest i løbet af jernalderen begyndte man at bygge både lavet helt af planker. Den ældst kendte plankebåd fra Nordeuropa er Hjortspringbåden fra Als. Den er bygget omkring 350 fvt. Den består af en bundplanke og to brede planker i hver side. Plankerne var bundet sammen med bast.
Båden ligner meget de både som optræder på bronzealderfolkets helleristninger, men helleristningerne er ikke detaljerede nok til at vise om bådtypen (med planker) allerede blev udviklet i bronzealderen. Men man kan godt konkludere at både og transport over vand spillede en stor rolle i bronzealderen. Og det var givetvis allerede i bronzealderen at udviklingen frem mod vikingeskibet begyndte.
Ingen kommentarer endnu!