Jern – til søm, sværd og plove

Jern er meget hårdere end bronze, og derfor også mere anvendeligt til våben og redskaber. Men det har et højere smeltepunkt end bronze, og selvom jern mange steder findes sammen med kobber, varede det længe inden mennesket lærte at smelte jern. 

Det er uklart hvornår man begyndte at smelte jern, men det er indlysende at det må være sket fordi man havde lært at arbejde med bronze. Processen er den samme, men det kræver bedre ovne og højere varme at smelte jern. Først efter 2000 fvt. begyndte man i Indien og Mellemøsten at kunne smelte jern, og omkring 1000 fvt. begyndte den kunst at blive spredt op gennem Europa.

Jerngenstande har været kendt i Danmark siden 700-tallet fvt., og omkring 500 fvt. er brugen af jern så stor at man siger at jernalderen begynder her i landet. I begyndelsen blev jern importeret, men allerede omkring 500 fvt. var man i stand til at udvinde jern i Danmark, og omkring år 0 var der ligefrem storproduktion af jern her i landet, i hvert fald i det sydvestlige Jylland.

Traditionelt inddeler man dansk jernalder i tre perioder, den førromerske (også kaldet keltiske), den romerske og den germanske. Navnene refererer til forskellige modestrømninger, herunder også på importerede varer, og ikke til forskelle i teknologi. Hverken kelterne eller romerne nåede til Danmark, men deres metalprodukter gjorde. Og det var i alle tre perioder germanere der beboede Danmark.

Kelterne var meget dygtige til at arbejde med jern, og det antages at det var dem der gjorde jernfremstilling og smedning kendt i Europa. Men de var også gode til at arbejde med sølv. Et af de mest berømte keltiske sølvsmedarbejder er Gundestrupkarret der er fundet i Himmerland. Det er fremstillet et par hundrede år fvt., men næppe i Danmark. Dets oprindelse er noget uklar, men almindeligvis mener man at det stammer fra Balkan-området. Faktisk ved man ikke om det er keltere der har lavet det, men det har en række illustrationer hvoraf mange viser keltiske motiver. En af illustrationerne viser kelternes hornede frugtbarhedsgud, Cernunnos, ‘Den behornede’. Andre illustrationer har dog ikke-keltiske motiver. Gundestrupkarret tilhører i dag Nationalmuseet.

Fra en teknologihistorisk synsvinkel giver det mere mening at inddele den danske jernalder i to dele, før og efter introduktionen af muldfjælsploven. Det er den der mere end noget andet forandrer Danmark i løbet af jernalderen. Det er uklart hvornår den kom til Danmark, men det ser ud til at den allerede nåede til Slesvig-Holsten omkring år 0 og til det sydlige Jylland i de første århundreder derefter.