Det første danske landbrug

I dag er Danmark kendt som et landbrugsland, men faktisk var Danmark et af de sidste steder i Europa hvor man begyndte at dyrke jorden og holde husdyr. Først for omkring 6.000 år siden nåede landbruget til Danmark, og datidens danskere blev fastboende bønder med huse, husdyr og dyrkede planter. Og dermed trådte de ind i det man kalder yngre stenalder eller bedre bondestenalderen. Man opdeler bondestenalderen i flere perioder, men set fra en teknologihistorisk synsvinkel kan man nøjes med to – én uden heste, og én med heste.

Den første del af bondestenalderen kaldes ofte for tragtbægerkulturen efter tidens mode inden for keramik. Det var imidlertid ikke en tilfældig modestrømning; den er tæt forbundet med andre markante ændringer; fx begynder man nu at begrave sine døde i stendysser, og man sliber sine flintøkser. Der dukker også nye typer af flintøkser op, både nogle der egner sig til kamp og andre der egner sig til at fælde træer. Både arbejdet med de store sten til dysserne og slibningen af flint var meget resursekrævende, og umiddelbart kan man godt undre sig over at den endnu meget fåtallige befolkning magtede det. Men formentlig er befolkningstallet ret hurtigt vokset langt over de max 20.000 man mener der levede i Danmark ved slutningen af Ertebølle-tiden.

Når det tog hele 6.000 år for landbruget at sprede sig fra halvmånens floddale til Danmark, var det bl.a. fordi det var svært at få husdyrene og især planterne til at krydse de forskellige bjergkæder undervejs. Planter kan let spredes hvor klimaet er nogenlunde uændret, men det kan være svært hvis klimaet bliver koldere eller mere fugtigt. Og selvom planter kan forædles så de bliver mere hårdføre, tager det lang tid, og der er ofte grænser for mulighederne.

Men der må også have været andre medvirkende årsager. Det er i hvert fald påfaldende at bønderne allerede var nået til Nordtyskland omkring 5200 fvt., men at det herfra tog næsten 800 år inden de nåede frem til Danmark. Ovenikøbet er der ikke tvivl om at datidens danskere havde kontakt til de nordtyske bønder. Én mulighed er at danskerne ikke havde behov for at eksperimentere med andre fødekilder, en anden at bønderne endnu ikke var talrige/stærke nok til trænge længere mod nord – eller måske at det var mere attraktivt at brede sig mod øst og vest. En fjerde mulighed er at at bønderne er blevet presset nordpå, fx af fjendtlige naboer mod syd.

Man har tidligere ment at landbruget blev spredt nordpå uden at det var ledsaget af egentlige folkevandringer. Nye gen-undersøgelser viser imidlertid at de første danske bønder havde meget tydelige genetiske spor tilbage til den anatolske højslette i det nuværende Tyrkiet. De kom ikke kun til Danmark, men spredte sig efterhånden til hele Europa. De sidste områder de nåede frem til, var de britiske øer og området omkring Pyrenæerne.

Det svækker hypotesen om at jægerne har taget ved lære og selv er blevet bønder. Men hvorfor skulle de også det? De havde specialiseret i at jage de tilgængelige dyr, og der har ikke været mangel på jagtdyr i Danmark, så hvorfor pludselig begynde på noget helt andet? Man kan naturligvis ikke udelukke at et mindre antal har valgt at blive bønder, men det store flertal har næppe gjort det. De er snarere blevet fordrevet, dræbt eller gjort til slaver. De kan også være blevet decimeret af smitsomme sygdomme (fx pest) som bønderne bragte med sig – som det senere skete med den oprindelige befolkning i Amerika.

Landbrugs-indvandrerne er næppe kommet som en stor massiv bølge, men snarere som en avantgarde der efterhånden er trængt mod nord og har ryddet skov og opdyrket jord hvor de kunne finde egnede forhold. Med tiden er de blevet flere, har fået brug for mere jord og sendt grupper af unge, især mænd, videre op i Europa. De har måske nok bosat sig hvor der kun var få eller ingen jægere-samlere, men naturligvis har de to folk hyppigt fået kontakt med hinanden. Det ser imidlertid ud som om jæger-samler-mændene efterhånden er forsvundet, mens nogle af ders kvinder åbenbart har fået børn med bønderne. Hvorfor?

Var bønderne mere attraktive?

De genetiske undersøgelser viser at de fleste moderne europæiske kvinder har genetiske spor tilbage til jægerfolket. Det er derfor foreslået at jægerkvinderne har fundet landmændene mere attraktive end jægermændene, måske ubevidst for at få fat i fremmede gener, men det er nok mere sandsynligt at jægerkvinderne er blevet røvet eller købt – og brugt som hustruer og sex-slaver.

Det er endnu umuligt at sige noget sikkert om hvordan mødet mellem de nye indvandrere og jægerne er forløbet. Det kan have været voldeligt, men det er også muligt at de levede nogenlunde fredeligt side om side i flere hundrede år. Europa var dengang tyndt befolket, og de to folk kan godt have levet ved siden af hinanden uden direkte at være i berøring med hinanden. Og selvom bønderne også gik på jagt, så var det meget forskellige resurser de to folk udnyttede.

Det kan således ikke udelukkes at bønderne simpelthen har udkonkurreret jægerne, ikke fordi deres mænd var mere attraktive, men fordi de formerede sig hurtigere – nok især pga. fortsat indvandring – og bredte sig over stadigt større områder. I hvert fald er det tydeligt at den nye bondekultur ret hurtigt afløste fiskerkulturen i Ertebølle-tiden. Det ser ud til at det først skete i Jylland og senest i Skåne – og det er ganske logisk, for indvandrerne var jo bønder og ikke søfarere.

Vi ved således ikke om, og i givet fald hvor længe, der var kampe mellem jægere og bønder, med det er sikkert at bondestenalderen var en brutal og blodig tid. Der er fundet et meget stort antal skeletter og skeletrester fra bondestenalderen der viser at mændene ofte har været i krig. Nogle gange er de døde af deres kvæstelser, andre gange har de overlevet med mærker på skelettet.

De mange sår behøver dog ikke at stamme fra konflikter mellem jægere og bønder; de kan også stamme fra kampe mellem forskellige grupper af bønder. Der var ikke kun tale om én indvandringsbølge sydfra. Vi må forestille os at befolkningspresset hele tiden har været størst i og omkring Tyrkiet og Balkan, og at folk derfra er vandret mod nord og vest i Europa. Og her er de stødt sammen med de tidligere indvandrere.

Umiddelbart virker det mest sandsynligt at de fleste er blevet dræbt som følge af kampe mellem forskellige grupper af indvandrere. Det har altid været lettere at fordrive befolkningen og/eller stjæle deres husdyr, forråd og jord, end selv at dyrke jord op. Og det kan være forklaringen på at der i Sydøsteuropa er fundet flere eksempler på befæstede landsbyer fra bondestenalderen.

Det er også påfaldende at bønderne slog sig ned lidt inde i landet, mens Ertebølle-folket boede langs kysterne. Det kunne tyde på at bønderne havde brug for at gemme deres værdifulde gårde med dyr og afgrøder lidt af vejen. Et sådant behov har Ertebølle-folkene næppe haft; for det første var de færre, og for det andet kunne de let flytte og tage de fleste af deres fangstredskaber og andre værdier med sig.

Man har flere steder i verden fundet skeletter der viser at gennemsnitshøjden er faldet når man blev agerbrugere. Det skyldtes at jægere-samlere spiser mere varieret og også får fødevarer af en højere kvalitet, bl.a. mere magert kød og flere fiberrige frugter og grøntsager. Men der skete det modsatte i det danske område.

Gennemsnitshøjden for mænd voksede fra 165 til 176 cm i løbet af bondestenalderen. Kvinders gennemsnitshøjde voksede fra 152 til 162 cm. Samtidig med at bondestenalderens mennesker blev højere, blev de også mere spinkle. Når det ikke kan skyldes maden, må årsagen være en betragtelig indvandring, og at indvandrerne har haft en anden kropsbygning end den oprindelige befolkning.