Det var (formentlig) hyrdefolket i bondestenalderen der introducerede hesten til Danmark, men de introducerede også en ny måde at bruge kvæget på. De første bønder havde deres dyr for kødets (og skindets) skyld, mens hyrdefolket også brugte mælken. Det ved vi, fordi der er fundet flere åbne skåle og dørslagslignende kar fra perioden. De har […]
I løbet af bondestenalderen kom et nyt folk til Danmark. Det var hyrdefolket. De kom fra sydøst og havde forbindelse til yamnaya-kulturen der dengang blomstrede på slettelandet nord for Sortehavet. Moderne forskning viser dog at hyrdefolket næppe stammede direkte fra yamnayerne, men snarere udviklede sig parallelt med dem. Men måske ud fra en fælles baggrund. […]
Det mest synlige minde om hyrdefolket og deres efterkommere er de mange gravhøje i landskabet. Man mener der har været mindst 85.000 af disse høje i det danske område, men i dag er de fleste blevet pløjet over. De ældste (og mindste) høje blev bygget af hyrdefolket i bondestenalderen, mens de sidste blev bygget i […]
Midt i bondestenalderen – omkring 2.800 fvt. – kom et nyt folk til Danmark. Der var et hyrdefolk med rødder i det moderne Ukraine og det sydlige Rusland. Hyrdefolket skabte et helt nyt teknologisk system – det differentierede landbrugssamfund. De vidste hvordan man kan udnytte relativ ufrugtbar jord som fx tørre stepper og andre områder […]
Den store teknologiske revolution i den første periode er naturligvis indførelsen af landbruget og hvad deraf fulgte. Men egentlig var det vigtigste slet ikke landbruget i sig selv, men det at mennesket nu delvis satte naturens gang ud af kraft. Man havde ganske vist gjort det én gang før, da man tæmmede og domesticerede hunden, […]
I bondestenalderen begyndte man at begrave de døde på en ny måde, nemlig i grave bygget af store sten (megalitter), først som stendysser, senere som jættestuer. Sådanne grave findes over det meste af Vesteuropa, i Nordafrika og i Kaukasus, og de er med til at underbygge teorien om at landbruget blev udbredt takket være et […]
Vi ved naturligvis ikke hvordan jæger-samlerne fik det daglige arbejde udført, men det er i hvert fald begrænset hvor mange specialiserede færdigheder de har haft brug for. Det ændrede sig da menneskene blev fastboende. Nu fik man brug for specialister og dermed også en større grad af arbejdsdeling. Nogle kunne passe dyr, andre dyrke jorden […]
Med landbruget fulgte ikke kun husdyr og dyrkede afgrøder, der kom også nye redskaber til brug i markerne. Heraf var det vigtigste den første plov, arden. Med den kunne man lettere dyrke jorden. Man havde også kradsepind og hakke, men med arden – der blev trukket af en okse – kunne man få mere udrettet. […]
Det ser ud til at landbruget – da det endelig nåede frem – ret hurtigt blev spredt til hele Danmark, og det ser også ud til at næsten hele den oprindelige ‘landbrugspakke’ kom som en samlet pakke. Den omfattede bl.a. byg og forskellige slags hvede samt får, geder, køer og grise, altså de planter og […]
I dag er Danmark kendt som et landbrugsland, men faktisk var Danmark et af de sidste steder i Europa hvor man begyndte at dyrke jorden og holde husdyr. Først for omkring 6.000 år siden nåede landbruget til Danmark, og datidens danskere blev fastboende bønder med huse, husdyr og dyrkede planter. Og dermed trådte de ind […]
