Tæmning og domesticering

Den store teknologiske revolution i den første periode er naturligvis indførelsen af landbruget og hvad deraf fulgte. Men egentlig var det vigtigste slet ikke landbruget i sig selv, men det at mennesket nu delvis satte naturens gang ud af kraft. Man havde ganske vist gjort det én gang før, da man tæmmede og domesticerede hunden, men nu skete der med flere andre dyr og også planter. 

Når man domesticerer et dyr eller en plante, ændrer man indirekte dets gener. Det sker ved at mennesket og ikke den naturlige udvælgelse bestemmer hvilke egenskaber der skal fremmes, og hvilke der skal fortrænges. På den måde ændrer man de domesticerede dyr og planter væk fra den naturlige ‘vilde’ tilstand, og samtidig opstår der ofte en række forskellige racer eller sorter med hver deres fordele. Et domesticeret dyr er på forskellige punkter således anderledes end et vildt dyr, mens et tæmmet dyr er fuldstændig lig med sine vilde artsfæller – bortset fra at det er tamt. 

Det er imidlertid ikke alle dyr der kan domesticeres. Fx har man i mange hundrede år været i stand til at tæmme brune bjørne, men der er aldrig blevet udviklet nogen domesticerede bjørne.

Der er intet der antyder at der der skete en selvstændig domesticering af husfyr i Danmark, tværtimod. Alt tyder på at alle de tidlige danske husdyr har rødder i Den frugtbare halvmåne – området fra Jordandalen og langs floderne Eufrat og Tigris. Selvom man kunne have valgt at tæmme fx uroksen der dengang endnu levede i Danmark, valgte man at avle videre på det kvæg der allerede var domesticeret.

Først med hesten kom et dyr der ikke var domesticeret i Den frugtbare halvmåne, til Danmark. Hesten er formentlig domesticeret i det sydlige Rusland og nordlige Kazakhstan omkring 3.500 fvt. Der kom muligvis heste til Danmark allerede i sidste del af bondestenalderen, men det er helt sikkert at bronzealder-folket brugte heste.

Ordet ’domesticeret’ kommer af det latinske ord ’domus’, der betyder ’hus’. Det er muligt at ordet er i familie med ‘tam’. Det sidste er et af vores helt gamle protoindoeuropæiske ord – dvs. det stammer helt tilbage fra før indoeuropæisk blev opdelt i forskellige sprog. 

Måske handler ordet ‘tam’s oprindelige betydning ikke om at tæmme dyr i almindelighed, men mere om at at tæmme heste. Det flugter fint med at hesten formentlig blev tæmmet af indoeuropæere eller af deres forfædre.

Det tætte samliv med dyr øgede imidlertid risikoen for at blive smittet med en dyre-sygdom. Det er sådan vi har fået bl.a. tuberkulose, kopper, malaria, pest, influenza og mæslinger. Nyere eksempler på sådanne sygdomme er sars og fugleinfluenza. Alle de nævnte sygdomme ser dog ud til at være kommet til Europa fra Sydøstasien, så smitten fra dyrene er næppe sket her hos os. Det samme gælder også det seneste skud på stammen, covid19.