Skip to main content
Da landbruget sagde farvel til økologien

Efter 2. Verdenskrig blev det danske landbrug helt forandret. Og i den proces spillede traktoren og mejetærskeren afgørende roller. I tilknytning til dem udvikledes et helt system af landbrugsteknologi med nye redskaber og maskiner, maskinstationer, maskinfabrikker og korntørringsanlæg. Desuden tog landbruget også to andre relativt nye teknologier i brug i stort omfang, nemlig kunstgødning og […]

Husmændene fik mulighed for hjemmearbejde

Umiddelbart var det ikke et tilvalg at de fattige danske husmænd begyndte som hjemmearbejdere i den tidlige industri. De var ud af en klasse der var vant til at arbejde med dyr og jord og ikke andet, men de var nødt til at finde de ekstra indtægtsmuligheder der var mulige i deres lokalområde. Mens gårdmændene […]

Ny struktur på landet – familiebruget

Selvom det måske lyder brutalt at sige det, så førte Den sorte død midt i 1300-tallet til at de overlevende fik et bedre liv end de ellers ville have fået. Da befolkningen nærmest med et slag blev næsten halveret, var der pludselig meget færre til at dele værdierne og til at udføre det arbejde man […]

Hjulplov, trevangsbrug og landsbyfællesskab

I begyndelsen af middelalderen skete der markante forbedringer af den måde man dyrkede jorden på. Muldfjælsploven var allerede i løbet af jernalderen blevet udbredt til dele af landet, og ved begyndelsen af vikingetiden var den formentlig almindelig alle steder. Senest i begyndelsen af middelalderen blev den udstyret med et forstel med hjul – og kaldes […]

Hyrdefolket var mælkebønder

Det var (formentlig) hyrdefolket i bondestenalderen der introducerede hesten til Danmark, men de introducerede også en ny måde at bruge kvæget på. De første bønder havde deres dyr for kødets (og skindets) skyld, mens hyrdefolket også brugte mælken. Det ved vi, fordi der er fundet flere åbne skåle og dørslagslignende kar fra perioden. De har […]

Den anden agrare revolution

Midt i bondestenalderen – omkring 2.800 fvt. – kom et nyt folk til Danmark. Der var et hyrdefolk med rødder i det moderne Ukraine og det sydlige Rusland. Hyrdefolket skabte et helt nyt teknologisk system – det differentierede landbrugssamfund. De vidste hvordan man kan udnytte relativ ufrugtbar jord som fx tørre stepper og andre områder […]

Tæmning og domesticering

Den store teknologiske revolution i den første periode er naturligvis indførelsen af landbruget og hvad deraf fulgte. Men egentlig var det vigtigste slet ikke landbruget i sig selv, men det at mennesket nu delvis satte naturens gang ud af kraft. Man havde ganske vist gjort det én gang før, da man tæmmede og domesticerede hunden, […]

Byg og hvede – og grød og brød

Det ser ud til at landbruget – da det endelig nåede frem – ret hurtigt blev spredt til hele Danmark, og det ser også ud til at næsten hele den oprindelige ‘landbrugspakke’ kom som en samlet pakke. Den omfattede bl.a. byg og forskellige slags hvede samt får, geder, køer og grise, altså de planter og […]

Hunden – menneskets første ven

Hunden er ikke kun menneskets bedste ven, den er også vores første husdyr. De ældste sikre spor af hunde i forbindelse med mennesker er ca. 14.000 år gamle og fra Tyskland. Det er dog sandsynligt at domesticeringen begyndte meget tidligere. Det er usikkert hvor det skete; det kan være sket i Europa, men det er […]