Det mest synlige minde om hyrdefolket og deres efterkommere er de mange gravhøje i landskabet. Man mener der har været mindst 85.000 af disse høje i det danske område, men i dag er de fleste blevet pløjet over. De ældste (og mindste) høje blev bygget af hyrdefolket i bondestenalderen, mens de sidste blev bygget i vikingetiden. De fleste er dog fra midten af bronzealderen, men fælles for dem alle er at de er bygget af folk med nogenlunde samme baggrund.
De ældste af disse høje er kun fundet i Jylland, især i Midt- og Vestjylland. Det ser derfor ud til at hyrdefolket var flere hundrede år om at overtage hele Danmark, måske fordi de som hel- eller halvnomader ikke primært var interesserede i de tunge frugtbare jorde på de danske øer (og Østjylland).
Efter nogle hundrede år svandt højbyggeriet ind, og højene blev ofte genbrugt og forhøjet for at få plads til flere begravelser. Senere, i løbet af bronzealderen kom der imidlertid atter gang i byggeriet af høje, og denne gang blev de bygget endnu større.
Vi ved ikke hvorfor hyrdefolket valgte at nedprioritere arbejdet med at begrave deres døde. Det kan skyldes at de kom til at mangle arbejdskraft eller at de opdagede at de mange høje ødelagde for megen græsningsjord. Begge forslag er realistiske – men de hjælper os ikke til at forstå hvorfor man atter satte gang i højbyggeriet midt i bronzealderen. Den mest sandsynlige teori er derfor mangel på arbejdskraft. Det kan skyldes sygdom – før hyrdefolket nåede frem til Sydskandinavien var området blevet ramt af pest, og der kan jo siden være kommet en ny bølge af sygdommen.
Men det kan også skyldes at hyrdefolket ikke havde permanente bopæle og derfor ingen interesse i at bygge de store og arbejdskrævende stenmonumenter som tragtbæger-bønderne begravede deres døde i.
I øvrigt fortsatte man nogle steder, især på Sjælland og i Østjylland, med at bygge grave af sten, de såkaldte hellekister. De var lavet af flade sten og dækket med en jordhøj. Disse kister blev ligesom jættestuerne genbrugt til mange forskellige begravelser. De kan ses som et discount-udgave af de store stenmonumenter man byggede tidligere. Måske afspejler det på én gang at man nu har færre resurser, men at man alligevel holder fast i den traditionelle begravelsesmåde med sten.
Under alle omstændigheder er hellekisterne med til at underbygge teorien om at hyrdefolket først slog sig ned i Midt- og Vestjylland, således at efterkommerne af de første bønder i en længere periode fortsat var til stede som en selvstændig kultur i Østjylland og på øerne.
Ingen kommentarer endnu!