Danmark ’amerikaniseres’

Efter at 2. verdenskrig var slut, stod amerikanerne sammen med englænderne tilbage som sejrherrerne, og det skabte en positiv aura om alt hvad der var amerikansk. Ganske vist var Sovjetunionen også blandt sejrherrerne, men det fik ingen betydning for danskerne, for selv om USA og Sovjetunionen havde kæmpet på samme side i krigen, kom de hurtigt efter krigen i et modsætningsforhold – den såkaldte ‘kolde krig’. Her stod Danmark – også gennem medlemskabet af NATO – last og brast med amerikanerne. Og de fleste danskere tog imod den amerikanske påvirkning med kyshånd. Det ramte alle livets områder, men var umiddelbart især synligt i underholdningsindustrien.

Påvirkning var omfattende, og den blev ude tvivl oplevet endnu større fordi forbindelsen til USA havde været afbrudt under verdenskrigen, og først for alvor kom i gang omkring 1950. Det var som vand der var hobet op bag en dæmning. Og da dæmningen faldt, væltede vandet frem og oversvømmede alt på sin vej – især de unge i byerne, ‘teenagerne’ som de nu blev kaldt. Det var startet i det små med bl.a. amerikanske cigaretter og nylonstrømper, og det fortsatte på hele det kulturelle område med film, musik, tegneserier og cowbybukser som spydspidserne. 

Det blev ofte heftigt diskuteret. Blandt andet blev de amerikanske tegneserier i en debatbog af Tørk Haxthausen beskyldt for at opdrage til terror. Men generelt var det især den amerikanske rock’n’roll-musik der gav larm i gaden – i nogle tilfælde sågar helt bogstaveligt hvor politiet blev sat ind mod unge musikfan. Andet af den amerikanske ungdomskultur fik dog en mere positiv modtagelse i offentligheden, således blev mælkebarer en periode ganske populære. Her kunne de unge mødes mens de drak alkoholfri milkshakes.

Meget af det vi fik fra USA efter krigen, ville dog uden tvivl være kommet til os, også selv om USA ikke eksisterede. Det gælder bl.a. de store teknologiske ændringer der kom mht. de måder vi bor, producerer og forbruger på. Selvom skryskrabere, samlebånd, automatiserede maskiner og selvbetjeningsbutikker først blev udviklet i USA, så ville vi uden tvivl have fået dem og meget andet før eller siden. At de blev født i USA skyldtes primært at udviklingen her gik hurtigere end i Europa, og ikke mindst hurtigere end i Danmark.

Verdens første selvbetjeningsbutik blev oprettet i USA i 1917, i Memphis i Tennessee. Det var 32 år før Danmark fik den første, en brugsforening i Esbjerg. Inden da kunne de traditionelle butikker godt klare den efterspørgsel der var. De fleste kvinder gik endnu hjemme og havde derfor tid til at besøge flere forskellige butikker på en indkøbstur. Mange havde også hushjælp således at der i en husstand var flere der kunne tage sig af indkøbene. Der var desuden mange flere butikker, så det var ikke svært at blive betjent. Hertil kom at det var uddannede folk der stod i butikkerne, og at de derfor var i stand til at give en meget bedre rådgivning end forbrugerne kan få i dag. 

Men det var meget tidskrævende, og det måtte ændre sig da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og fik brug for at klare indkøbene så hurtigt som muligt. Og ganske påfaldende blev selvbetjeningsbutikkerne meget hurtigt blev dansk standard, og og de små butikker måtte her lukke hurtigere end i de fleste andre lande. Det skyldes at behovet her blev meget større, fordi så mange danske kvinder så hurtigt kom ud på arbejdsmarkedet.