Allerede sidst i 1950’erne var det åbenbart at Danmark begyndte at blive trukket skævt. Byerne voksede, og landdistrikterne blev affolket. Og i 1958 fik den socialdemokratisk ledede regering en lov om egnsudvikling gennem Folketinget; den gav mulighed for statsstøtte til virksomheder der etablerede sig i landets yderområder, bl.a. Nord- og Vestjylland samt Bornholm. Mange andre europæiske lande gjorde dengang noget tilsvarende.
Umiddelbart var det ganske smart; det gav nye job i landdistrikterne til erstatning for dem der var ved at forsvinde, erhvervslivet fik adgang til billig ufaglært arbejdskraft, bykommunerne fik bedre tid til at bygge boliger, skoler, veje osv. til de mange der flyttede til fra landet, og endelig kunne der ske en spredning af teknologi og ekspertise rundt i landet.
Det virkede da også – i første omgang. En af de byer der fik mest ud af støtten, var Thisted som fik 20 nye virksomheder, bl.a. Coloplast, Oticon, Hellesens Batterifabrik, Glostrup Møbelfabrik og Joran Bor. Også andre større byer i Thy som Hurup og Hanstholm fik nye virksomheder. I alt regner man med at der blev skabt omkring 3.000 nye arbejdspladser i Thy i de knap ti år der gik fra 1958 til loven blev revideret i 1967. En stor del af disse arbejdspladser gik til kvinder.
Succesen var dog begrænset til omkring 50 år. Det viste sig nemlig at egnsudviklingen ikke betød at arbejdspladserne var flyttet ud på landet for at blive der. Motivationen til at flytte havde været statsstøtte, billig jord og billig arbejdskraft der ikke havde tradition for at være i fagforening. Efterhånden som globaliseringen slog igennem, flyttede arbejdspladserne videre i jagten på endnu lavere omkostninger.
Der er stadig industrivirksomheder i Thisted, men de ovenfor nævnte er alle væk i dag. Den første af de fem der lukkede, var Glostrup Møbelfabrik; den gik konkurs i 2002. Den næste var Hellesen; her blev produktionen i 2005 flyttet til Malaysia. På det tidspunkt hed fabrikken imidlertid Alkaline Batteries A/S og var sammen med Duracell endt under GP Batteries i Hong Kong. Også Joran Bor – der lukkede i 2007 – endte under udenlandsk ejerskab og med nyt navn, Irwin Industrials Tools. Her blev produktionen flyttet til Kina.
Oticon der i mellemtiden havde skiftet navn til William Demant, lukkede i 2016 fabrikken i Thisted og flyttede aktiviteterne til Polen. Virksomheden er dog stadig danskejet, med hovedsæde i Smørum ved København. I 2019 lukkede også Coloplast sin fabrik i Thisted og flyttede produktionen til udlandet. Også Coloplast er fortsat danskejet, med hovedsæde i Humlebæk i Nordsjælland. Fælles for William Demant og Coloplast er også at de har udviklet sig til store virksomheder inden for hjælpemidler til borgere med handicap – og at de har langt den største del af deres marked i udlandet. De to virksomheder har fortsat mange ansatte i Danmark, men det rutineprægede arbejde er flyttet til lande hvor lønnen er lavere.
Lov om egnsudvikling blev revideret flere gange, og ordningen blev endelig stoppet omkring 1990. I dag er det pga. EU-lovgivningen ikke muligt at lave noget tilsvarende, men spørgsmål er også hvor meget det hjalp.
Da de store egnsudviklings-fabrikker blev etableret i Thisted og i de andre ‘egnsudviklingsområder’, skabte de bestemt beskæftigelse og gav dermed også bedre mulighed for at andre virksomheder kunne trives. Men virksomhederne viste sig at være græshopper der landede og spiste – og fløj videre da forholdene blev bedre andre steder. Måske havde det været bedre at hjælpe udviklingsområderne på andre måder – fx ved ikke at nedlægge de offentlige arbejdspladser der fandtes.
Egnsudviklingen bidrog imidlertid uden tvivl til at forsinke vandringen mod de større byer, og gav dem dermed bedre tid til at få boliger og infrastruktur på plads.
I øvrigt var det langt fra alle danske produktionsfabrikker der dengang flyttede ud i yderområderne, mange flere blev blot flyttet ud i udkanten af den by de lå i – hvad enten det var København, Århus eller en af de andre gamle købstæder. Her blev der mange steder allerede i 1960’erne udlagt nye store industriområder langs indfaldsvejene. En del af de gamle købstæder har således haft en betragtelig befolkningsvækst siden 1960 – det gælder også Thisted der er vokset med omkring 3.500 indbyggere fra 1960 til 2018. Men til gengæld har der været stagnation eller ligefrem tilbagegang i mange af mindre byer – især dem uden jernbane og med dårlige vejforbindelser. Mulighed for effektiv transport er i dag en af de stærkeste parametre der afgør hvilke byer der vokser, og hvilke der stagnerer.
På trods af egnsudviklingsloven fortsatte afvandringen fra landet, og det var i denne periode centraliseringen tog fart. De begyndte med med færre skolebørn. Da de unge forlod landdistrikterne, blev der født færre børn på landet. Det blev derfor (for) dyrt at drive de små landsbyskoler; de blev nedlagt og børnene flyttet til større skoler – ofte såkaldte ‘centralskoler’ der samlede børn fra flere sogne eller kommuner.
Nogle af de tidligere skoler blev omdannet til privatskoler, men de fleste blev lavet om til boliger.
Ingen kommentarer endnu!