Skip to main content

Svingploven revolutionerede landbruget

Svingplove Skarresøgård

Hjulploven havde stor betydning for udviklingen i Nordeuropa i middelalderen og frem. Den gjorde det muligt at opdyrke større arealer end tidligere og dermed også øge landbrugsudbyttet og befolkningen. Men den var stort set ikke blevet videreudviklet, og det blev efterhånden klart at der var behov for en afløser. 

Fra slutningen af 1600-tallet begyndte man i Holland at eksperimentere med nye og lettere modeller, vistnok efter inspiration fra Kina. Nogle af de hollandske plove kom til England, og her så Joseph Foljambe dem, og på den baggrund fik han i 1730 patent på en forbedret udgave, den såkaldte Rotherham-svingplov (navnet skyldes at Foljambe kom fra Rotherham i Midtengland). 

Foljambes plov havde ikke hjul og var mere håndterlig – den var som navnet siger, let at svinge. Desuden dækkede han muldfjælen med et lag jern. Det blev den første svingplov med kommerciel succes – og den første hvor vi kender navnet på opfinderen. Foljambes succes skyldtes imidlertid ikke kun selve ploven, men også den måde han fremstillede den på; han fik opført en hel fabrik hvor han nærmest på samlebåndsfacon producerede et stort antal plove.

Kendskabet til ploven blev ret hurtigt spredt til resten af England og Skotland, og lokale håndværkere lavede ændringer af ploven så den blev tilpasset de lokale forhold – der er fx stor forskel på jord med meget sand, meget ler eller meget muld. Særlig succesrig blev den såkaldt ‘skotske plov’ som skotten John Small udviklede i 1763. Small brugte angiveligt matematiske beregninger til at udforme muldfjælen, og han skabte også et mere elegant design. Selvom andre siden forbedrede Smalls plov – bl.a. ved at fremstille den helt af jern – er det alligevel ham der bør have æren at have udviklet svingplovens endelige form.

Svingploven blev introduceret i Danmark i 1770 ved en prøvepløjning som Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab holdt mellem forskellige svingplove samt en sjællandsk hjulplov. Her vandt den norske Falkensten-plov, mens hjulploven endte på sidstepladsen. I forlængelse heraf købte selskabet et antal plove hjem fra Norge som de prøvede at udbrede til de danske bønder. Selskabet skaffede også en erfaren plovmand fra Norge der fungerede som instruktør. Det varede dog noget inden de danske bønder tog svingploven til sig – deres agre var endnu omfattet af landsbyfællesskabet, de var vant til at pløje med hjulploven, og på de lange agre havde man ikke så tit brug for at vende. Desuden var de nye plove relativ dyre. 

Men efterhånden som udskiftningen skred frem, blev der alligevel brug for svingplovene. Som hjulploven havde passet til landsbyfællesskabet, passede svingploven til den nye selvejerbonde på gårde med nogenlunde kvadratiske agre. 

Det er uklart hvem der udviklede Falkensten-ploven. En samtidig kilde kalder den ‘vor sædvanlige norske plov’, men den minder dog en del om de tidlige hollandske svingplove fra slutningen af 1600-tallet. Det kan dog sagtens tænkes at det er en unik norsk opfindelse; på de ofte både kuperede og klippefyldte agre i Norge var det svært at bruge den store klodsede hjulplov, og her har ‘den sædvanlige norske plov’ uden tvivl været mere praktisk.

Der er imidlertid også en tidlig svingplov fra dansk jord, nemlig den vestjyske trilleplov. Det er også uklart hvem der konstruerede den, men også den minder om de tidlige hollandske svingplove. Den – eller blot fortællingen om den – kan sagtens være bragt til Vestjylland af søfarende der har været i Holland. Den kan dog også være opfundet i Vestjylland; der boede ikke så mange mennesker på den sandede hedejord, og de fleste boede spredt på gårde der ikke indgik i noget landsbyfællesskab. 

Under sådanne forhold var hjulploven kun relevant hvis man skulle pløje ny jord op; ellers kunne man klare sig med mindre, og trilleploven ser ud til at have været en god løsning. Den kunne – som navnet siger – trille fordi den havde et lille hjul forrest. 

Trilleploven var imidlertid ikke inviteret med til Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs prøvepløjning. Årsagen er ukendt, men enten har selskabets bestyrelse ikke kendt til trilleploven, eller også må de have betragtet den som for let til de mere lerede og ‘tunge’ jorde der dominerer i det meste af Danmark. De kan også have tænkt at det blot var en let hjulplov.

Ingen kommentarer endnu!

Din e-mail vil ikke blive vist.