Sidst i 1800-tallet blev en ny måde at rejse kapital og oprette virksomheder udbredt. Det var kooperationen. I forvejen havde man andelsbevægelsen og brugsforeningerne som var ejet af hhv. producenter og forbrugere. Nu fik man også virksomheder der var ejet af arbejderne, og ofte etableret med støtte fra fagforeningerne. Idéen kom fra Frankrig og Tyskland, de to europæiske lande hvor arbejderbevægelsen tidligst vandt fodfæste.
Det varede dog nogle årtier inden kooperationen for alvor fik succes i Danmark. Det var ikke nok at en gruppe håndværkere slog sig sammen i produktionsforeninger; der var mange ting man skulle være enige om, og desuden havde produktionsforeninger generelt svært ved at skaffe kapital. De første der fik blivende succes, var også noget atypiske, nemlig dels arbejderpressen og folkets huse. Arbejderpressen eksisterede fra 1871 til 2001 hvor avisen Det fri Aktuelt blev lukket. Det første folkets hus, i Rømersgade i København, blev indviet i 1879. Det rummer i dag Arbejdermuseet. Et andet meget kendt folkets hus lå på Jagtvej i København. Her fremsatte den tyske feminist Clara Zetkin i 1910 forslaget om at indstifte en kvindernes internationale kampdag. Huset fik senere en meget broget skæbne, en tid var det ungdomshus, og i dag er det revet ned.
Martin Andersen Nexøs vision
Det danske socialdemokrati var længe meget skeptiske over for tanken om at arbejderne selv kunne eje fabrikker og andre virksomheder, men partiet skiftede i 1908 holdning, og et stort antal kooperative virksomheder voksede frem i København og de større byer. Martin Andersen Nexø skildrede i det sidste bind af Pelle Erobreren (fra 1910) en vision om et sådant kooperativ. Meget betegnende kom startkapitalen her fra en positiv indstillet kapitalist, og det siger lidt om vanskelighederne ved at få gang i levedygtige kooperativer.
Det lykkedes dog efterhånden, og kooperationen fik stor succes i Danmark, med både boliger samt service- og produktionsvirksomheder. Men efterhånden gik det som det også gjorde for andelsbevægelsen og brugsforeningerne; for at kunne klare sig i konkurrencen måtte man effektivisere og centralisere, og dermed blev den enkelte arbejders indflydelse meget lille. Der er stadig kooperative produktionsvirksomheder i Danmark, der er også kommet nye til, men de store flagskibe er blevet lukket. Det gælder bl.a. brødfabrikken Rutana og bryggeriet Stjernen. Det første levede fra 1886 til 1980, det andet fra 1902 til 1964.
Ingen kommentarer endnu!