Uden foto ingen film, men fotografier havde dengang langt fra den underholdningsværdi som film fik (med mindre der var tale om ‘uartige’ – og forbudte – billeder). Fotografier var længe noget man primært brugte til at dokumentere vigtige begivenheder – dåb, bryllup osv. – eller de var blot portrætbilleder. Først med Kodaks Brownie-kamera fra 1900 blev det nemt og billigt at tage billeder – også for amatører – og at få dem fremkaldt.
Brownie-kameraet skabte begrebet snapshot, dvs. et spontant billede taget af en amatørfotograf. Og de fik bestemt succes, men egentlig var der ikke meget sjov ved de første mange årtiers snapshot. Motiverne var som regel taget i total og presset ned på et lille stykke papir. Og meget ofte var det svært at se ansigter og andre detaljer. Hvis man ville have portrætbilleder, måtte man gå til en professionel fotograf. Og det var ikke billigt.
Til film derimod, var publikum stort lige fra begyndelsen. Filmen er nok den af datidens opfindelser der hurtigst er blevet spredt og gjort tilgængelig for folk med almindelige indkomster. Den første offentlige filmforevisning blev gennemført af de franske Lumière-brødre i 1895, samme år som de havde fået patent på deres ‘cinematograph’. De viste her i alt 10 film, alle omkring 45 sekunder lange.
Allerede i 1896 fik københavnerne mulighed for at se levende billeder; de var formentlig produceret i England. I de følgende år blev der flere gange vist fim – dog af meget svingende kvalitet – i København.
Der er forskellige bud på hvornår den første dansk-producerede film blev optaget, men det ligger fast at fotografen var Peter Elfelt. Det skete enten i 1896 eller i 1897. Den vistnok ældste viser nogle grønlandske slædehunde der trækker en slæde over en snedækket, dansk mark. Elfelt lavede siden en række andre små dokumentarfilm, og i 1903 også den (vistnok) første danske fiktionsfilm, Henrettelsen. Senere blev han kongelig hoffotograf.
Elfelt optog sine film på et af verdens første 35 mm-filmkameraer. Det var bygget af snedker og mekaniker Jens Poul Andersen på baggrund af informationer Elfelt havde med hjem fra et besøg hos Lumière i Paris. Andersen havde dengang allerede bygget kameraer til fotografering og havde desuden også udviklet en smart måde at fremkalde billeder på, og fra 1896 og i de følgende årtier byggede han en række filmkameraer af høj kvalitet. Han regnes i dag for en af datidens bedste kamerabyggere, men for almenheden har han længe været glemt. Han kom fra den lille landsby Nellerød i Nordsjælland.
Men det var ikke kun Elfelt der gik i gang med at lave film. Filmproduktion og filmfremvisning blev i de følgende år meget populært i Danmark, og faktisk var Danmark – sammen med Frankrig – dengang de førende inden for film. I 1906 blev Nordisk Film stiftet – det er i dag det fjerdeældste filmselskab i verden. Blandt dets første film var den legendariske Løvejagten hvor der blev skudt to rigtige løver. Filmen blev optaget i 1907 på øen Elleore i Roskilde Fjord. I 1910 blev Nordisk Film overhalet af Århus-firmaet Fotorama, der som de vistnok første i verden lavede en film på hele 45 minutter; det var en dramatisk fiktionsfilm med titlen Hvid slavehandel.
Indtil omkring 1910-15 var film mest at sammenligne med markedsgøgl. De første år var det nok blot at vise noget der bevægede sig, og derefter var det primært drama og komik – blandet med forsigtig erotik – der blev produceret. Filmcensuren var skrap dengang, og var der for mange og lange kyssescener, kunne filmen blive forbudt.
Vendepunktet kom da man omkring 1910 blev i stand til at lave lange film. De længere film gjorde det muligt at lave mere nuancerede personskildringer og mere troværdige handlinger. Og skuespillerne blev også bedre; efterhånden kom mange af dem fra teatret og vidste hvordan man skulle agere. Fotografer og klippere blev mere rutinerede, og også det var med til at højne kvaliteten. Man begyndte også at give sig i kast med med mere seriøse opgaver, således indspillede filmselskabet Kinografen i 1911 sin fortolkning af Herman Bangs cirkusnovelle De fire djævle. Det blev en meget stor succes både i Danmark og udlandet – og den slags længere film var med til at gøre filmmediet respektabelt også i ’dannede’ kredse.
Endnu i 1920’erne var Danmark og Nordisk Film i front inden for film. Det var således danskerne Carl Schenstrøm og Harald Madsen der blev verdens første film-komikerpar. Det skete i rollerne som Fyrtårnet og Bivognen – eller blot Fy og Bi. Der blev fra 1921 til 1940 lavet mere end 50 film med de to komikere. Filmene blev eksporteret til mange lande – og i USA opfandt man Gøg og Gokke som en slags kopi af Fy og Bi.
Tidens største danske filmnavn var dog Carl Th. Dreyer. Han havde allerede omkring 1920 instrueret et par film for Nordisk Film, men drog derefter til Sverige, Tyskland, Norge og Frankrig hvor han instruerede ‘Jeanne d’Arcs lidelse og død’ (1928) om den franske nationalhelt fra Hundredårskrigen mod englænderne. Den regnes i dag for en af verdens bedste stumfilm, og er især bemærkelsesværdig pga. Dreyers brug af nærbilleder.
Datidens film var alle stumfilm. Film med dialog og reallyd blev først en kommerciel succes sidst i 1920’erne; det skete først i USA. Og med tonefilmen var det slut med Danmarks filmeksport; det gik strålende så længe det var stumfilm, men dansk var – og er – kun et lille sprog. Ironisk nok var det faktisk to danskere, Axel Petersen og Arnold Poulsen, der lavede verdens første film med lyd; det skete allerede i 1923. Det var dog kun en demofilm, den 23 minutter lange Den talende film. Den første danske spillefilm med lyd blev udsendt i 1931; det var en filmatisering af St. St. Blichers roman Præsten i Vejlby. I de følgende årtier blev danske film målrettet det danske publikum, og stort set kun vist i Danmark – det blev folkekomediernes guldalder.
Det næste teknologiske spring var farvefilmen. De første egentlige farvefilm kom først i 1930’erne. På det tidspunkt havde USA takket være det store hjemmemarked for længst taget føringen inden for filmproduktion. Den første Disney-tegnefilm i farver kom i 1932. Den første danske farvefilm var en tegnet filmatisering af H. C. Andersens eventyr Fyrtøjet. Den blev udsendt i 1946.
Der blev også eksperimenteret med farvefoto, men resultaterne stod længe tilbage for malerier. I 1935 sendte Eastmans Kodak-firma verdens første rullefilm til farver på markedet, og også Agfa kom hurtigt med farvefilm. Men det var længe dyrt at fremkalde farvefilm, og det var således først i 1970’erne at farvefilm begyndte at udkonkurrere sorthvid-film. I 1963 kom i øvrigt en anden smart nyhed som i en årrække var meget populær, også i Danmark. Det var det amerikanske Polaroid-kamera der selv kunne fremkalde farvebilleder. Man ventede blot omkring et minut, så blev det færdige billede skubbet ud af kameraet.
Ingen kommentarer endnu!