En tredje ny teknologi fra årene omkring 1900 er radioen. Men i modsætning til film varede det længe inden den for alvor blev en succes. Det var der flere årsager til, dels skulle man investere i en radiomodtager (eller selv bygge en), dels varede det længe inden der kom regelmæssige radioudsendelser, og de mere eller mindre knitrende lyde der kom ud af radioen kunne slet ikke hamle op med billeder, og slet ikke med levende billeder.
Danmark var som nævnt i front med udvikling af radioen. Det var Valdemar Poulsen der som den første byggede en funktionsdygtig radiosender, buesenderen, men han fik hurtigt konkurrenter, også en der viste sig at være bedre, nemlig amerikaneren Lee de Forest triode fra 1906. Det blev til det der populært kaldes radiorøret. Der gik dog omkring femten år inden radioen var modnet til en funktionsdygtig modtager med en rimelig lydkvalitet. Hvis ikke 1. Verdenskrig var kommet i vejen, var regelmæssige udsendelser dog uden tvivl kommet i gang allerede i 1910’erne; nu blev det først efter at krigen sluttede.
I 1923 begyndte danske Lyngby Radio som den første europæiske radiostation at sende radioavis og vejrmeldinger. Det begyndte som et forsøg, og det var først i 1925 at Folketinget vedtog en radiolov som definerede rammerne for radio i Danmark. Den nye lov overlod det til staten at drive radio og bestemte at udsendelserne skulle være ”alsidige, kulturelle og oplysende”. Året efter blev den første driftsleder i Statsradiofonien (som DR hed dengang) ansat. Han hed Emil Holm og var operasanger. Det kan derfor ikke undre at programmerne i begyndelsen mest kom til at bestå af klassisk musik, foredrag, oplæsning af litteratur, gudstjenester, børneudsendelser og undervisningsprogrammer.
Men efterhånden blev udsendelserne mere alsidige. I 1928 blev det første nyskrevne hørespil (teater på radio) sendt, og i 1929 begyndte DR at sende en humoristisk serie om Familien Hansen; den blev sendt hver søndag frem til 1949. I 1931 udskrev DR en konkurrence om det bedste hørespil; her vandt den dengang ret ukendte H. C. Branner andenpladsen; han blev senere en af periodens mest populære forfattere. Og hørespil blev i mange årtier en af DR’s mest populære genrer. Det lever stadig, men de lange hørespil blev droppet i begyndelsen af 2000-tallet, og DR’s hørespil kan nu kun høres på nettet og som podcast.
Der kom også flere folkelige musikudsendelser, ofte sådan at det ‘lette’ blev blandet med det ‘tunge’. Både politikere og ledelsen af DR holdt længe fast i at det primære formål med radioen var at levere oplysning og dannelse, og programmerne blev ofte kritiseret for at være kedelige og gammeldags. Nogle gange fik udsendelserne dog omvendt kritik for at være for avancerede! Det er ikke let at gøre alle tilfredse når man kun har én kanal til rådighed.
Allerede i 1933 fik den rytmiske musik – i form af jazz – også plads på programmet. Men da rock’n’roll-musikken sidst i 1950’erne nåede til Danmark, strittede radioens ledelse længe imod; den mente at den slags musik ikke var lødig nok til at blive udsendt over DR! Men DR fik et problem – den kommercielle ’piratsender’, Radio Mercur, der fra 1958 sendte fra et skib i internationalt farvand midt i Øresund. Mercur blev meget populær blandt unge i Københavns-området, og Folketinget gjorde det derfor i 1962 kriminelt at arbejde for den slags piratradioer. Og så måtte Mercur stoppe udsendelserne. Til gengæld oprettede DR i 1963 sin egen musikkanal, i begyndelsen kaldt Musikradioen, og med den fik unge over hele landet endelig mulighed for at høre den nye musik. Boede man ikke nær Øresund, måtte man nøjes med Radio Luxembourg hvis man vil høre ‘ung’ musik – og det var med en meget svingende lydkvalitet.
Fra sidst i 1940’erne udviklede DR de såkaldte radiomontager hvor autentiske optagelser blev redigeret på en subjektiv måde og ofte blandet med fiktion. Man gjorde på den måde stoffet mere dramatisk og spændende. Radiomontagerne var i flere årtier meget populære, og de gav ofte anledning til stor debat. Genren er genopstået i mange af nutidens podcast.
Frem til midt i 1950’erne var radioen – sammen med avisen, filmen og bogen – befolkningens foretrukne medier. De supplerede fint hinanden, og gav rigelig plads til de andre. Men de fik nu en hård konkurrent i fjernsynet – der lidt forenklet kan beskrives som en radio med kamera og billedrør. Egentlig var det allerede blevet opfundet i løbet af 1920’erne, og i 1936 begyndte engelske BBC som de første at sende tv-udsendelser. Også enkelte andre lande var langt fremme i slutningen af 1930’erne. Imidlertid afbrød 2. Verdenskrig udviklingen her i Europa, og også i USA blev den bremset fordi produktionen blev koncentreret om våben.
Da krigen var slut i 1945, gik man hurtigt i gang igen, og også danske DR begyndte at eksperimentere med at sende tv – dog uden seere! Først op til 1950 var man klar til at lave rigtige udsendelser, men den borgerlige regering ville ikke bruge penge på den slags unyttigt pjat. Danmark var endnu ikke kommet sig oven på krigen og besættelsen, og regeringen mente at der var vigtigere ting at bruge penge på. Først da der blev mulighed for at eksportere danskbyggede tv-apparater, gav regeringen grønt lys til DR, og endelig i 1951 kunne DR begynde at sende regelmæssige tv-programmer. Den første uge blev der bl.a. sendt et madprogram, en kortfilm om molboerne, en opera af Mozart og nyheder i form af en ugerevy.
Der var i begyndelsen ikke mange penge til at lave fjernsyn for, og DR satsede dem på det sikre som danskerne kendte i forvejen. I de første år blev der derfor produceret meget dansk teater; allerede juledag 1951 viste man således Holbergs skuespil Erasmus Montanus. Den første direkte tv-transmission udefra var det amerikanske Holiday on Ice der i 1953 optrådte i Forum lige ved det siden af det daværende radiohus. Det lykkedes ved hjælp at et kabel der blev lagt hen over gaden imens!
Da DR begyndte at sende regelmæssige tv-programmer, var der kun få seere – og programmerne var mest filmet radio og filmet teater. Fx bestod nyhedsudsendelserne af oplæsning suppleret med små film der var optaget i forvejen. Den første egentlige nye genre opstod tilfældigt fordi skuespillerne strejkede; de ville have højere løn for at medvirke på tv. Som alternativ fandt DR på at sende fiktive retssager i samarbejde med Juridisk diskussionsklub. Og Retten er sat blev en stor succes som holdt sig på skærmen længe efter at strejken var slut.
I 1954 kom der tv-udsendelser hver aften; programmerne blev varierede, og der kom også noget for børn. Der kom desuden fast tv-avis og regelmæssige familieprogrammer. Umiddelbart gav det ikke den store stigning i seertallet; 1. april 1954 var der kun 1.290 der betalte licens. Men det ændrede sig snart, og fjernsynet blev hurtigere udbredt end nogen anden ny teknologi nogensinde var blevet det.
Allerede i 1954 blev det muligt at vise tv i flere lande på én gang. Det skete som såkaldte Eurovision-programmer der blev vist i det meste af Vesteuropa. Også her satsede man på det traditionelle; i de første udsendelser viste man blomsterfest i Montreux og et program fra Vatikanet i Rom, endda med medvirken af paven! Det europæiske Melodi Grand Prix begyndte i 1956, men Danmark kom først med året efter. Og det er vi stadig, selvom placeringen ikke altid er lige god.
Ingen kommentarer endnu!