Omkring 1900 var informationsteknologien fortsat i sin start. Ganske vist var den elektriske telegraf blevet opfundet helt tilbage i 1840’erne, men omkring 1900 var det endnu kun de færreste danskere der havde prøvet at sende eller modtage et telegram. Mere folkelig succes fik telefonen som skotsk-amerikaneren Graham Bell fik patent på i 1876. Allerede 1879 blev det første telefonselskab oprettet i København. Endnu et kom til i 1881; det blev fra 1882 videreført som Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab (KTAS) – i begyndelsen dog med meget få abonnenter. Først i 1895 nåede KTAS over 4.000 abonnenter, men derefter begyndte det gå stærkt. Og faktisk var Danmark sammen med de andre skandinaviske lande blandt de lande hvor telefonen hurtigst blev udbredt – i 1902 var der 1,2 telefon i Danmark pr. 100 indbyggere.
1877 fik amerikaneren Edison patent på fonografen, og allerede året efter fik tysk-amerikaneren Berliner patent på grammofonen. Især den sidste fik en enorm betydning for underholdningsindustrien, og da den var mere praktisk, udkonkurrerede den efterhånden fonografen. Men egentlig var fonografen i hvert fald på én måde den smarteste, den kunne både optage og afspille. Grammofonen kan derimod kun afspille.
Den første der fik succes med digital informationsteknologi var tysk-amerikaneren Herman Hollerith. Han udviklede en hulkort-maskine der i 1890 blev brugt til at bearbejde tallene fra en amerikansk folketælling – og det blev en så stor succes, at Hollerith nogle år efter kunne oprette sit eget selskab, der bl.a. producerede hulkort. Dette selskab blev siden en del af grundlaget for IBM – et firma, der endnu i dag er blandt de helt store inden for databranchen.
I de følgende år var der mange der arbejdede målrettet på at sende lyd gennem luften – altså uden ledninger mellem afsender og modtager. Det endte i 1890’erne med forskellige bud på den trådløse telegraf og siden også med trådløs radio. En af dem var danske Valdemar Poulsen.
Poulsen (1869-1942) var en af de mange unge der også dengang havde lidt svært ved at vælge uddannelse. Han begyndte (efter sin fars ønske) på medicinstudiet, men droppede ud og søgte i stedet ind på Polyteknisk Læreanstalt. Her dumpede han imidlertid til adgangsprøvens matematiske del og kom i stedet i lære som maskinarbejder på Søren Frichs Maskinfabrik i Århus. Da han kom tilbage til København, fulgte han i 1883 et kursus om elektriske målemetoder og blev på den baggrund ansat som telefontekniker ved KTAS. Han blev snart efter leder af telefonselskabets fejlafdeling.
Valdemar Poulsens første store opfindelse var den såkaldte telegrafon fra 1898. Den kan betegnes som verdens første båndoptager og verdens første elektromagnetiske medie. Dermed var det også en forløber for disketten og harddisken. Men sådan så Poulsen ikke selv på det – og det var da også først i 1930’erne at den moderne båndoptager blev udviklet. Poulsen betragtede selv sin opfindelse som en telefonsvarer.
Telegrafonen blev imidlertid aldrig nogen kommerciel succes. Poulsen fik ellers rejst en stor startkapital, fik ansat gode hjælpere og fik også færdigudviklet apparatet. Apparatet var med på Verdensudstillingen i Paris i 1900 hvor det blev tildelt den store pris. Men da man skulle finde udenlandske samarbejdspartnere, kom projektet i vanskeligheder. Der kom derfor aldrig en kommerciel produktion af telegrafoner, men et amerikansk selskab, American Telegraphone, fik produceret et mindre antal apparater beregnet til brug som diktafoner. Apparaterne var dog for ustabile og for dyre sammenlignet med Edisons fonograf, og i 1918 gik firmaet konkurs. Ved den lejlighed mistede et stort antal amerikanske småsparere i øvrigt deres penge.
Ingen kommentarer endnu!