En af Danmarks mest innovative opfindere var Valdemar Poulsen (1869-1942). Han opfandt bl.a. telegrafonen der kan betegnes som verdens første båndoptager og verdens første elektromagnetiske medie. Men Poulsen var forud for sin tid, og telegrafonen blev ikke nogen kommerciel succes. Men noget med mere held fik Poulsen med sin næste store opfindelse, buesenderen – den første egentlige radio. Som regel nævnes enten den serbisk-amerikanske Tesla eller italieneren Marconi som opfinder af radioen, men det er forkert. De opfandt reelt kun trådløse telegrafer. Det var Valdemar Poulsen der i samarbejde med P. O. Pedersen opfandt den rigtige radio, altså et apparat der både kan sende tale og musik. De fik dog hurtigt konkurrenter.
Indtil 1. Verdenskrig var radioer imidlertid alene legetøj. Der var ikke udviklet noget teknologisk system som radioen kunne indgå i, og man var slet ikke klar over dens potentiale. Poulsen selv mente også længe at hans opfindelse handlede om trådløs telegrafi – blot bedre og hurtigere end konkurrenterne – og det var faktisk en tysker, Ernst Ruhmer, der i 1906 som den første udførte radiotelefoni i praksis vha. et af Poulsens apparater.
Nyheden om Ruhmers opdagelse fik imidlertid ikke Poulsen til selv at efterprøve opdagelsen. Men det gjorde hans 21-årige assistent, Peter Jensen, sammen med par jævnaldrende venner. Og det virkede! Først da gik Poulsens og hans firma ind i udviklingen, og det lykkedes dem i 1907 sende musik mellem Lyngby og Berlin og året efter også tale mellem Lyngby og Esbjerg. Siden blev udstyret løbende forbedret, og på trods af store vanskeligheder med at skaffe kapital til udviklingen og markedsføringen fik Poulsen pæn succes med at sælge trådløse telegrafer og patentrettigheder.
Udviklingen gik dog ikke særlig hurtigt bl.a. fordi de eksisterende kabel-telegrafselskaber – herunder danske Store Nordiske Telegraf-Selskab – søgte at beskytte sig mod den nye konkurrent. Men Poulsens system fik efterhånden pæn succes i Tyskland og USA, hvor det også blev forbedret – bl.a. købte den amerikanske marine flere store buesendere. I Danmark lykkedes det derimod stort set Store Nordiske at blokere for udbredelsen.
Store Nordiske havde i de sidste årtier af 1800-tallet lagt undersøiske telegrafkabler ud mellem Danmark og en række nabolande og gennem Rusland helt til Japan og Kina. Det var på det tidspunkt Danmarks største og mest internationalt orienterede industrivirksomhed, og den overtog i 1909 en række af Poulsen-selskabets rettigheder, men udnyttede dem ikke. I bagklogskabens lys havde det nok været en fordel om de to virksomheder havde samarbejdet mere konstruktivt.
Der var dengang mange der eksperimenterede med at lave radioer og med at prøve at fange musik og lyd fra de første radiostationer. Og selvom Valdemar Poulsens buesendere faktisk blev bygget og taget i brug flere steder, så var det først i 1913 at en belgisk radiostation som den første var i stand til at lave daglige udsendelser. Men så kom 1. Verdenskrig, og militæret satte sig i alle lande på både radio og radiotelefoni. Der blev kun sendt militære meddelelser, og det var forbudt for private at lytte. I Danmark blev man straffet med en stor bøde hvis det blev afsløret at man havde en radiomodtager.
Da krigen sluttede, var der kommet bedre teknologi, nemlig amerikaneren Lee de Forests radiorør, og i løbet af 1920’erne gik buesenderen ud af brug.
Poulsens unge assistent, Peter Jensen, fik imidlertid stor succes. Poulsen sendte ham nemlig i 1909 til USA for at hjælpe med at installere og starte buesendere i Californien. Bagefter blev Jensen i USA hvor han sammen med en amerikansk kollega, Pridham, stiftede egen virksomhed. Jensen og Pridham opfandt i 1915 verdens første elektromekaniske højttaler. De markedsførte den først under navnet Magnavox, siden Jensen. Dette selskab var i en lang årrække verdens største producent af højttalere; bl.a. lavede det forstærkere og højttalere til de første elektriske guitarer i 1960’erne. Virksomheden eksisterer endnu under navnet Jensen, og den er stadig en af verdens største producenter af højttalere.
Ingen kommentarer endnu!