Industrialiseringen i England gik hånd i hånd med udviklingen af kapitalismen, og det samme skete her i Danmark, blot senere. Kapitalismen var imidlertid ikke noget der brød igennem på én gang; der var en række trin på vejen, nogle politiske, andre teknologiske.
I Danmark tog man de første skridt med landboreformerne sidst i 1700-tallet, især ophævelsen af stavnsbåndet og indførelsen af selvejet og udskiftningen. Indtil stavnsbåndet blev ophævet, var mænd fra landet forhindret i at søge arbejde i byerne. Hvis ikke stavnsbåndet var blevet fjernet, ville Danmark formentlig have udviklet sig ligesom Rusland der ved revolutionerne i 1917 var et af de mest tilbagestående lande i Europa – med en meget lille adelig overklasse, en næsten ligeså lille arbejderklasse og et umådeligt stort antal fattige livegne bønder.
Selvejet var ikke en foræring, bønderne var nødt til købe deres ‘egne’ gårde af godsejeren. De skulle derfor låne penge, og de blev dermed i langt højere grad end tidligere integreret i pengeøkonomien og dermed potentielle medspillere for kapitalisterne. Det samme gjorde også husmændene. Uanset om de ernærede sig som daglejere eller landhåndværkere, blev de helt afhængige af penge.
Dampmaskinen spillede også en rolle i processen, men dens betydning må ikke overvurderes. Dens fordel var ikke så meget at den kunne levere mere kraft end vandhjulet, men at den kunne placeres alle steder, også i centrum af København hvor der ikke længere var åbne vandløb. Dampmaskinen var også med til fremme brugen af aktier, og selvom mange mistede penge på de første aktieeventyr, så var aktier kommet for at blive – som et centralt element i kapitalismen.
Loven om næringsfrihed (Næringsloven fra 1857) var naturligvis helt nødvendig for at kapitalismen kunne folde sig ud. Den var mere end noget andet grundlaget for de voldsomme opblomstring erhvervslivet fik fra 1860’erne og frem. Kapitalismen som vi kender den, kunne ikke eksistere så længe kongen bestemte hvem der skulle have tilladelse til at oprette og drive nye virksomheder.
Også jernbanen der fra 1860’erne begyndte at forbinde alle landets egne med hinanden, fik stor betydning. Nu kunne man også transportere sine varer hurtigt rundt i landet.
Hertil kom så den stærkt voksende befolkning i sidste halvdel af 1800-tallet. De blev både producenter og konsumenter.
Ingen kommentarer endnu!