Hvordan får vi en bæredygtig fremtid? Siden folketingsvalget i 2019 har der været almindelig enighed om at Danmark skal gøres bæredygtig, i hvert fald mht. til CO2 og andre drivhusgasser. Men hvordan skal det ske? Og hvor meget kan ny teknologi bidrage med? Ganske vist er der mange nye interessante teknologier på vej, men bortset […]
Selvom vi kan komme langt med eksisterende viden og eksisterende teknologier, så er der også behov for at udvikle nye teknologier. Det vil også ske. Menneskets historie er også teknologiens historie, og det vil det også være fremover. Spørgsmålet er ikke om der kommer nye teknologier, men hvilke det bliver, og hvem der kommer til […]
Hvorfor er verden endt i en klimakrise? Det korte svar er at det er vores egen skyld, eller mere præcist, det er et resultat af menneskelige aktiviteter. For mange millioner år siden var atmosfærens indhold af CO2 ganske vist meget højere end i dag, men siden faldt det for siden at stige igen, dog længe […]
Ved siden af computeren og internettet er en række andre teknologier blevet udviklet i løbet af de seneste årtier, i flere tilfælde med det amerikanske militær som økonomisk bagmand. Det gælder bl.a. GPS, det amerikanske globale positioneringssystem. Det fungerer vha. satellitter og meget præcise ure og blev udviklet af det amerikanske forsvarsministerium fra 1973. Det […]
Fra slutningen af 1600-tallet begyndte der at komme mange nye opfindelser, også opfindelser der hurtigt blev ‘modnet’ og gjort kommercielt nyttige. Men endnu var det i vores nabolande opfindelserne skete. Det teknologiske niveau var endnu ikke højt nok i Danmark, men der blev dog lavet vigtige naturvidenskabelige opdagelser i Danmark. Det viser at det akademiske […]
Den første markante oplysningstænker var englænderen John Locke, der i 1690 udgav An Essay Concerning Human Understanding. Her argumenterede han for at bruge fornuften som et kritisk redskab. Endnu større betydning fik han dog for sine tanker om tolerance og styreform. Bl.a. argumenterede han for at de forskellige religiøse retninger skulle kæmpe med argumenter og […]
Enevælden var på mange måder en brydningstid – bl.a. mellem adel og borger, og mellem religion og videnskab. Og også mellem overtro og fornuft. I løbet af godt hundrede år havde bogtrykket og krudtet forandret magtforholdene i verden, og de to traditionelle magthavere, kirken og adelen, havde fået deres magt voldsomt beskåret. Men det stoppede […]
