Fra slutningen af 1600-tallet begyndte der at komme mange nye opfindelser, også opfindelser der hurtigt blev ‘modnet’ og gjort kommercielt nyttige. Men endnu var det i vores nabolande opfindelserne skete. Det teknologiske niveau var endnu ikke højt nok i Danmark, men der blev dog lavet vigtige naturvidenskabelige opdagelser i Danmark. Det viser at det akademiske niveau i her i landet var på nivo med vores nabolande; det var kun på det ingeniørmæssige område at det haltede.
1600-tallets mest berømte danske videnskabsmand var Niels Steensen (1638-1686). Han arbejdede både med anatomi og geologi, og det var ham der påviste ørespytkirtlens udgang. Mest berømt blev han dog som geolog; han lancerede bl.a. teorien om at de sedimentære lag var aflejret således at de ældste lå nederst og de yngste øverst. En anden berømt videnskabsmand var anatomi-professoren Thomas Bartholin (1616-1680); en del af hans status skyldtes dog at han sørgede for hyppigt at genudgive en lærebog om anatomi som faren Caspar Bartholin (1585-1629) havde udgivet i 1611. Han inddrog løbende tidens nye opdagelser i bogen og fik på den måde en slags ejerskab til opdagelserne. Han lavede dog også selvstændigt arbejde og var bl.a. den første der beskrev lymfekarrene.
Mellem Steensen og Bartholin udkæmpede der sig i øvrigt – måske – en bitter kamp om en professorstilling ved Københavns Universitet. Det er ofte blevet hævdet at Thomas Bartholin i 1664 forhindrede Niels Steensen i at få en professorstilling i medicin. Den gik i stedet Bartholins nevø Matthias Jacobæus hvorefter Steensen skuffet rejste til udlandet, hvor han senere konverterede til katolicismen. Nyere forskning er imidlertid mere nuanceret herom, men sikkert er det at Matthias Jacobæus i 1664 fik en stilling som professor, dog ikke inden for medicin. Det fik han dog senere. Det er også indiskutabelt at de tre mænd i det medicinske fakultet der ansatte den nye professor, var Thomas Bartholin og hans bror Rasmus samt deres kusines mand, Christian Ostenfeld. Bartholin-familien havde således en meget stor indflydelse, og man kan i hvert fald konkludere at det danske akademiske miljø dengang var meget lille og tæt forbundet.
En tredje berømt videnskabsmand fra tiden var oldtidsforskeren Ole Worm (1588-1654). Han var svoger til Caspar Bartholin, de to Bartholin-brødres far, og han betragtes som grundlæggeren af skandinavisk arkæologi og arbejdede bl.a. med runeindskrifter og jættestuer. Han overtalte kong Christian 4. til at lade biskopperne registrere oldtidsminder, og han fik desuden skabt en stor samling af sten, oldtidsminder, skeletter og andre interessante ting. Samlingen regnes for et af verdens første museer; dele af den kan i dag ses på Geologisk Museum i København.
En fjerde videnskabsmand der kan nævnes, er Ole Rømer (1644-1710). Han arbejdede både som astronom, ingeniør, borgmester og meget andet, og han er uden tvivl den mest kendte af tidens danske videnskabsmænd, idet han som første målte lyset ‘tøven’, altså fandt ud af at lys havde en hastighed. Det skete som et af historiens pudsige sammentræf, idet Rømer foretog de observationer der ledte ham på sporet af lysets tøven, på Hven hvor han arbejdede med at finde den præcise placering af Tycho Brahes nedrevne observatorium. Rømer opdagede her tilfældigt at Jupiters måne Io så ud til at have varierende omløbshastighed, og han forklarede det med at afstanden mellem Jorden og Jupiter varierede.
Når afstanden var tæt, kom Io hurtigere til syne efter en tur rundt om bagsiden af Jupiter, og omvendt når afstanden var lang. Det var helt nyt dengang; man forestillede sig ikke at lys var noget der havde en hastighed.
Rømer bredte sig over mange arbejdsfelter – bl.a. efter anmodning fra kongen – men som astronom var han blandt de førende i tiden. Han lavede også flere opfindelser af astronomiske redskaber, bl.a. også den såkaldte meridiankreds, en kikkert der kunne måle stjernepositioner fra Jorden.
Som embedsmand huskes han for at indført de første danske standardenheder for vægt, mål og rumfang. De var baseret på længdemålet fod (= 31,38535 cm). Når der blev opdelt i mindre enheder, brugte man både at halvere og at dele med 12. Det var kort sagt noget rod, men var dog alligevel et fremskridt idet der i hele Danmark-Nogle nu var ens mål – på den måde blev der således skabt en slags fællesmarked i de to lande. Rømers system var med nogle småændringer i brug til 1912 hvor metersystemet blev det eneste lovlige.
Rømer var – sammen med Newton – den første der udviklede en præcis temperaturskala. Newton og Rømer offentliggjorde begge deres skala i 1701. Rømers skala var baseret på at saltlage fryser ved 0 grader, og at vand koger ved 60 grader. Skalaen kaldes Rømer-skalaen og forkortes Rø. Det var efter samtaler med Rømer at tysk-hollænderen Fahrenheit udviklede sin temperaturskala. For at kunne udarbejde sin skala, havde Rømer også brug for termometre, og her brugte han rødvin til at vise temperaturen.
Man kan skrive meget mere om Rømers videnskabelige arbejde, men lad os her blot nævne at han var gift to gange, først med en datter af sin læremester Rasmus Bartholin, siden med en datter af Bartholins brorsøn, Casper Bartholin den Yngre. Så med begge disse ægteskaber blev Rømer således også en del af den indflydelsesrige Bartholin-klan.
Endelig skal Ludvig Holberg (1684-1754) nævnes. Ham kender vi i dag mest som Danmarks største skuespilforfatter, men Holberg var også både videnskabsmand og embedsmand – og ligesom Rømer var Holberg også i en periode rektor ved Københavns Universitet. Holberg arbejdede både med historie, filosofi og geografi, og han var en ægte rationalist, der altid søgte at finde frem til det fornuftige. Han var desuden præget af tolerance og var imod at tolke Bibelen bogstaveligt. Foruden skuespillene skrev han bl.a. den satiriske roman Niels Klims underjordiske rejse (i øvrigt på latin, det var for risikabelt på dansk!), en række digte og essays, såkaldte epistler. Især i sine epistler behandlede han aktuelle og ‘farlige’ emner, men altid på en så generaliserende måde at de ikke fremstod som kritik af konkrete danske forhold.
Ingen kommentarer endnu!