Ved siden af computeren og internettet er en række andre teknologier blevet udviklet i løbet af de seneste årtier, i flere tilfælde med det amerikanske militær som økonomisk bagmand. Det gælder bl.a. GPS, det amerikanske globale positioneringssystem. Det fungerer vha. satellitter og meget præcise ure og blev udviklet af det amerikanske forsvarsministerium fra 1973. Det blev fuldt funktionsdygtigt i 1993. I de første årtier var det tilgængeligt i to kvaliteter, den bedste til brug for det amerikanske militær, og en mindre god til brug for alle andre. Fra 2000 fik alle dog adgang til det bedste kvalitet, men der er stadig risiko for at systemet kan blive lukket eller nedgraderet i forbindelse med krigshandlinger. Der er derfor blevet udviklet flere alternativer til GPS, bl.a. af EU, Rusland og Kina.
I Europa har man udviklet et alternativ der kaldes Galileo – efter den italienske astronom Galileo Galilei. Det første initiativ blev taget af ESA, det europæiske rumagentur, i 1999, men EU gik hurtigt ind som medudvikler og bidragyder. Danmark er dermed medejer af systemet. Galileo blev brugbart i 2016 og forventes at være oppe på fuld styrke i 2020; det vil da være bedre end de andre positioneringssystemer.
Her har EU taget kampen op mod USA. Det vil naturligvis ikke være holdbart hvis de europæiske lande er afhængige af et andet lands positioneringssystem. Det bruges i så mange navigationssammenhænge – både på landjorden og i luften – at en pludselig lukning eller nedgradering af kvaliteten vil kunne skabe store problemer. Til gengæld kan man undre sig over at EU har accepteret at blive afhængig af store amerikanske softwarefirmaer som Google, Facebook, Microsoft og Adobe. Ikke engang til undervisningsbrug har EU udviklet egne programmer.
Droner er også udviklet til at løse militære opgaver, først for det amerikanske militær, der bl.a. tog ubemandede fly i brug under Vietnamkrigen. I nyere tid har også Israel og Tyrkiet demonstreret effektiv brug af militære droner. Allerede under 2. Verdenskrig havde Tyskland dog også brugt ubemandede fly. Der produceres nu droner i mange lande, også i Danmark. Hans Christian Andersen-Lufthavnen ved Odense fungerer i dag som center for den danske dronebranche – og med verdens første droneuddannelse.
De tidlige droner blev styret fra jorden vha. af radiosignaler, men moderne droner benytter desuden både computere og positioneringssystemer og bruges ikke længere kun til militære formål. Det er ganske vist her de er mest omtalt, fx til overvågning og til overraskelsesangreb (som det fx skete i 2020-krigen om Nagorno-Karabakh),men de bruges i dag til en række civile formål foruden også som en slags legetøj.
Også en lang række andre teknologier har militær oprindelse; det gælder også mange som vi bruger i vores dagligdag. Ingen er dog blevet opfundet i Danmark. Det tætteste er Holger Møller Hansens kryptograf – en maskine der kunne kode og afkode tekst. Han opfandt den i 1933, og den blev efterfølgende brugt af det danske militær.
Holger Møller Hansen er i øvrigt en af Danmarks mest uheldige opfindere. Foruden kryptografen lavede han mange opfindelser, men desværre for ham uden at tjene de store penge på dem. Som før nævnt var det ham der både bobleplasten og fiberskopet, det der i dag hedder endoskopet. Men det var andre der kom til at tjene penge på opfindelserne.
I dag har endoskopet revolutioneret kirurgien. Det bruges nu ikke blot til at undersøge, men også til at operere, det såkaldte kikkertkirurgi. Det kan lade sig gøre fordi man kobler små operationsværktøjer på endoskopet. Det giver en mere sikker operation hvor man undgår at åbne patienten for at få adgang til de syge organer, og det var formentlig den vigtigste nye teknologi der blev udviklet inden for lægevidenskaben i sidste del af 1900-tallet. Siden er der imidlertid kommet endnu flere revolutionerende teknologier til behandling af sygdomme.
De mange fremskridt inden for det medicinske område kan alene fylde en hel bog. Det næste store spring fremad kan blive den såkaldte personlige medicinering, altså behandling der er skræddersyet den enkelte patient. I dag giver man ofte medicin der ikke virker eller måske endda direkte er skadelig på nogle af patienterne. Ved mange alvorlige sygdomme er det endda kun et mindretal der har gavn af den medicin de får. Det skyldes at der er forskel på menneskers arvemasse, deres gener. I dag kan man imidlertid kortlægge genernes sammensætning og dermed afdække hvilken medicinering der giver den største effekt samt også de pågældende personers risiko for at blive ramt af bestemte sygdomme. Der er ganske vist nogle store etiske problemer ved på den måde at kortlægge menneskers arvemasse, men mon ikke teknologien også vil vinde her? Når det er muligt at forebygge sygdomme og give en mere effektiv behandling, vil det helt store flertal efterhånden acceptere at få analyseret sine gener.
Ordet ‘gen’ er i øvrigt af dansk oprindelse. Det var den danske biolog og arvelighedsforsker Wilhelm Johannsen der indførte ordet; det skete i 1909.
Med alle disse fremskridt må man forvente at den gennemsnitlige levealder er stigende – også fordi moderne danskere generelt har et fysisk mindre belastende arbejde end deres forældre og bedsteforældre. Det er da også tilfældet; den gennemsnitlige levealder er gennem 2010’erne steget med to år, både for mænd og kvinder – og mest for mænd. Fra 2017 til 2018 steg den imidlertid for første gang ikke, men faldt dog heller ikke. Og hvis dén udvikling fortsætter, vil Folketingets beslutning om at pensionsalderen skal stige i takt med at levealderen stiger, ende med ikke at kunne realiseres. Vi plejer at følge udviklingen i USA med nogle års forsinkelse, og i USA stagnerede den gennemsnitlige levealder fra 2010, men siden 2014 har den været faldende – på trods af at USA har verdens absolut dyreste sundhedsvæsen målt pr. borger. En gennemsnitsamerikaner kan nu forvente at leve ca. to år kortere end den gennemsnitlige dansker. Indtil 2010 var middellevetiden stort set ens for danskere og amerikanere, men siden er amerikanernes gået ned, mens danskernes er gået op.
Når nye teknologier hjælper flere til at leve længere, bliver der flere ældre i Danmark. Men ny teknologi fører også til at der bliver født flere børn – eller mere præcist at en voksende del af de nyfødte børn er resultat af kunstig befrugtning. Det er nu mere end hver tiende nyfødte dansker der er født vha. kunstig befrugtning. Antallet af nyfødte børn har været faldende i en årrække, og hvis man ikke havde adgang til kunstig befrugtning, ville faldet således have været mere end ti procent større. Det er takket være kunstig befrugtning og indvandring at antallet af danskere fortsat er stigende (og forventes at være det de næste mange år).
Der er to måder at udføre kunstig befrugtning på, insemination og IVF. Insemination er den ældste og mest enkle metode; her indfører man en portion sæd i kvindens livmoder og lader sædcellerne selv at finde frem til ægget. Metoden blev første gang brugt på en kvinde i 1790 (af den skotske læge John Hunter), men blev først almindelig i sidste halvdel af 1900-tallet. Inden var metoden i stort omfang taget i brug på køer og grise.
IVF kaldes i daglig tale reagensglasmetoden (IV står for ‘in vitro’ der betyder ‘i glas’ på latin). Den blev første gang brugt i 1978 (i England). Her udtager man et antal æg fra kvinden og placerer dem sammen med sæd i et glas. De kan gøres på to forskellige måder, enten lader man sædcellerne selv finde vej, eller man indfører én sædcelle i hvert æg. For at kunne udtage flere modne æg ad gangen, er det nødvendigt at kvinden først gennemgår en hormonbehandling. Men bortset fra selve mødet mellem sædcelle og æg er de to metoder ens, og men ved begge gælder at hvis der er befrugtede æg, opsætter man efter nogle dage et eller to i kvindens livmoder.
Når man kan foretage kunstig befrugtning, er der et marked for håndtering af æg og sæd. Der er derfor opstået både sædbanker og ægbanker. Verdens største hedder Cryos og har hovedkvarter i Århus. Den er oprettet af den danske læge Ole Schou i 1987. Mens markedet for nedfrysning af sæd er relativt frit, er det ikke lovligt at drive ægbanker i Danmark, men Cryos har en ægbank i USA. Kvinder kan dog godt få nedfrosset æg til eget brug, men æggene skal destrueres når kvinden fylder 46.
Men hvorfor er kunstig befrugtning nødvendig for så mange par. Der har altid været både mænd og kvinder der af en eller anden grund ikke har fået børn, men antallet har længe været stigende her i Danmark. Mens 8,2 % 50-årige kvinder var barnløse i 1991, var det 12,1 % i 2020. Antallet af barnløse mænd er væsentligt højere, og det er nu mere end hver femte mand som ikke er blevet far når de fylder 50. Det var især i tiåret omkring 2000 at antallet af barnløse 50-årige steg, og i de seneste år har antallet været svagt faldende. Det sidste må skyldes at stadigt flere børn fødes som resultat af kunstig befrugtning.
Inden for de seneste årtier er der også opfundet en række andre nye teknologier som fx nanoteknologi og kvanteteknologi. Også genmodificering har potentiale til at ændre vores måde at leve på, det gælder ikke mindst den nye CRISPR-teknologi. Det er dog et område der er præget af stor folkelig skepsis, nok mest fordi mange af de tidlige genmodificeringer udelukkende har haft kortsigtede kommercielle formål – og desuden åbenlyse ulemper.
Der er også mange nye teknologier på vej på energiområdet, bl.a. CO2-fangst og CO2-genbrug. Der er teknologier som potentielt vil kunne få meget stor betydning, men endnu mangler der meget før teknologierne kan få deres store gennembrud. Det samme gælder også Power-to-X hvor man arbejder med at omdanne (overskydende) elektricitet til brændstof.
Den nok mest omtalte af alle de mange nye teknologier er dog uden tvivl RNA-vacciner. Det er en helt ny måde at lave vaccine på. Man har eksperimenteret med RNA-vacciner siden 1990’erne, men RNA-vacciner blev først taget i brug i december 2020. Det var mod covid19.
Historien om vaccination går i hvert fald tilbage til 1500-tallets Kina, men den første i Vesten der lavede en egentlig vaccine, var den engelske læge E. Jenner i 1796. Det var en vaccine mod kopper. Siden blev vaccination et vigtigt våben mod kopper, og i mange lande blev det tvunget at lade sig (og sine børn) vaccinere. I Sverige blev det således allerede obligatorisk i 1816. Den store indsats bar frugt, og sygdommen blev erklæret udryddet i 1980.
I løbet af 1900-tallet blev vaccine taget i brug i mod en række andre farlige og smitsomme virus-sygdomme – polio, tuberkulose, stivkrampe, mæslinger, kighoste og influenza. Fælles for disse vacciner er at de indeholder død eller svækket virus der får kroppen til at danne antistoffer. Nogle vacciner indeholder dog færdige antistoffer. Men RNA-vaccine gør ingen af delene. Den indeholder i stedet en kopi af en del af virussens arvemateriale. Den pågældende del kaldes messenger-RNA (mRNA)
Når RNA-vaccinen sprøjtes ind i kroppen, sætter mRNA’en kroppens celler i gang med at fremstille proteinmolekyler som optages af immunforsvaret – og som sætter immunsystemet i gang med at lave antistoffer. Transporten ind i kroppens celler sker med nanopartikler. Det er således en proces der udnytter flere helt nye teknologier.
Ingen kommentarer endnu!