Jernbanerne forandrede det danske landskab, skabte nye stationsbyer og sendte store gamle landsbyer ud i glemslen. Også anlægget af banerne var en stor teknologisk bedrift, selvom det jo ikke var nødvendigt at sprænge sig vej gennem bjergene som i vores nabolande. Til gengæld gjorde jernbanen det nødvendigt at bygge større og stærkere broer.
Indtil 1844 var alle danske broer bygget af naturens materialer, sten eller træ, men dette år blev den første bro af støbejern bygget. Det var Frederiksbroen over Odense Å i centrum af Odense. Det var en almindelig vejbro, men i de følgende år kom jernbanebroerne til i stort tal, både broer der førte over vandløb eller veje, og broer der førte veje over jernbanen.
Den første jernbanebro af støbejern blev bygget ved Langå i 1862. Det var en såkaldt ‘kassebro’, og den førte jernbanen over Gudenåen. Den fik imidlertid et kort liv, da tyskerne sprængte den i luften i 1864. Tyskerne vidste dog ikke at broen var engelsk ejendom, og de blev derfor nødt til at betale for broens genopførelse. Den genopførte bro stod klar i 1866. Den kaldes i dag ofte for Jernpladebroen og fungerer nu kun som cykel- og gangsti.
Den nok mest kendte af de gamle støbejernsbroer er ‘Den genfundne Bro’ nær Brædstrup i Østjylland. Det er en såkaldt ‘gitterbro’ bygget i 1899 for at lede banen mellem Horsens og Bryrup over Gudenåen. Banen var imidlertid bygget med smalle spor, men i 1929 blev den ombygget til normalspor. Og da det ikke kunne lade sig gøre at gøre broen bredere, dækkede man den i stedet til og lod de nye skinner gå ad en dæmning over Gudenåen. I tidens løb glemte man at dæmningen indeholdt en bro, og da banen blev nedlagt i 1968, blev der etableret cykelsti over dæmningen. I 2014 blev broen imidlertid genopdaget og efterfølgende gravet fri. Den står i dag som da den blev bygget, og Gudenåen løber frit under broen.
Broer af beton
I årene efter 1900 begyndte man at bygge broer af jernbeton (armeret beton) i Danmark. Det var billigere og krævede mindre vedligeholdelse. Den første betonbro var fodgængerbroen Gefionbroen ved Langelinje i København. Broen står for så vidt endnu, men der er dog tale om en rekonstruktion fra 2000. Den er også er flyttet nogle meter fra den oprindelige placering. Den ældste betonbro der endnu står som den blev bygget, er Amtmand Hoppes Bro over Gudenåen. Den er fra 1905 og bygget af det dengang nye firma Christiani og Nielsen.
Både jernbroerne og betonbroerne kom til os fra udlandet Den første større jernbro blev indviet i 1781 i England. Det var en buebro over floden Severn. Den står endnu på sin plads, men kan nu kun bruges af fodgængere. Verdens første større bro af jernbeton blev bygget i Frankrig i 1875. Også den står endnu, ved slottet Chazelet. Ligesom de første biler lignede hestevogne, ser Chazelet-broen ud som om den er bygget af træ.
Men selvom det ikke var i Danmark de første større broer blev bygget, blev Christiani & Nielsen et stort byggefirma med opgaver over det meste af verden. Firmaet byggede foruden Amtmand Hoppes Bro også den ligeså gamle bro over Ryå ved Åbybro og fik hurtigt derefter store opgaver med jernbeton i udlandet. Det gik imidlertid konkurs i 2003 og ejes nu af et thailandsk firma. Det har hovedkontor i Bangkok.
Efter de første betonbroer kom der som bekendt mange flere. Længe var Lillebæltsbroen fra 1935 den største og mest kendte, men siden er der bygget flere endnu større broer. Og for tiden diskuteres det om der også skal bygges en bro fra Jylland over Samsø til Sjælland.
Ingen kommentarer endnu!