Ellehammer og flyvningens svære kunst

I 1905 gik Ellehammer i gang med at bygge en flyvemaskine. Det var ikke let; her var der ikke nogen han kunne kopiere eller blot lade sig inspirere af. Brødrene Wright havde ganske vist fløjet i 1903, men Ellehammer havde ikke set deres flyvemaskine. Og han valgte da også et ganske andet design end de to Wright-brødre – eller rettere, han valgte flere forskellige design.

Ellehammer manglede viden om aerodynamik. Han var urmager og ikke ingeniør, og han eksperimenterede sig frem. Derfor blev hans flyvemaskiner aldrig vellykkede; i stedet for at analysere og lære af konkurrenternes succeser – og fiaskoer – fortsatte han med at eksperimentere sig frem og forfølge mindre relevante delmål. Bl.a. var han meget optaget af at gøre sine maskiner lette; og hans sidste maskine var endda sammenklappelig. Men den kunne flyve – lidt i hvert fald. Det menes at den i 1910 klarede at flyve omkring 400 m, men samme år fløj danskeren Robert Svendsen fra Kløvermarken på Amager til Limhamn i Skåne i et fransk-bygget fly.

Året efter opgav Ellehammer at arbejde videre med flyvemaskiner og kastede sig i stedet over helikoptere. Det lykkedes ham – igen efter mange eksperimenter og meget besvær – at få den til at lette i 1914. Ellehammer betragtes derfor som nummer tre eller fire i verden der fløj med en helikopter. Det vides dog ikke hvor højt og hvor længe helikopteren fløj, kun at den lettede, og at han i de følgende år foretog flere andre mindre ‘hop’. Men han fik aldrig færdigudviklet helikopteren, og økonomisk blev den som flyvemaskinen en fiasko. Det samme gjaldt også et senere forsøg på at bygge en kombineret flyvemaskine og helikopter.

I alt fik Ellehammer 59 danske patenter, og der var flere der blev kommercielle succeser. Men Ellehammer blev aldrig så velstående at han selv kunne finansiere sine større projekter, og det bidrog måske også til at flyvemaskinen og helikopteren aldrig blev færdigudviklet – og at scooteren ikke blev videreudviklet. Heller ikke den bil han byggede i 1910, kom længere end til en prototype. Ellehammer var og forblev afhængig af pengemænd der turde tage risikoen; selv var han opfinder og ikke iværksætter.

Imidlertid fik han skabt en virksomhed der lever endnu. Den er baseret på en opfindelse som han fik patent på 1924, en pumpe der vha. et stativ kunne kobles til det ene bagdæk på en Ford T-bil. Stativet kunne ‘på mindre end et minut’ spændes fast på bilens bagaksel, og derefter kunne man med stativet som vægtstang løfte baghjulene fra jorden. Så lagde man en rem over pumpens remskive og det ene af bilens baghjul – og når hjulene drejede rundt, virkede pumpen.

Det blev en kommerciel succes, bl.a. fordi Ellehammer fik et tæt samarbejde med først Falcks Redningskorps. Her blev pumpen brugt til brandslukning. Siden udviklede Ellehammer andre pumper og i 1929 også et skumudviklingsapparat. Efter Ellehammers død overtog sønnen, Hans Ellehammer, virksomheden og videreudviklede den med fokus på udstyr til brandslukning. Virksomheden eksisterer i dag under navnet Ellehammer A/S. Det ejes i dag af en anden dansk pumpevirksomhed, IRON Pump A/S.