Tobaksfabrikkerne – fra mange til én

De danske tobaksfabrikkers historie er en historie om en hastig centralisering – fra næsten (mindst) én i hver købstad til én i hele landet.

Tobak blev først kendt i Europa efter at Columbus havde genopdaget Amerika i 1492, og det kom til Danmark i sidste halvdel af 1600-tallet hvor forskellige ‘tobaksspindere’ fik privilegium til at fremstille rygetobak. Tobak blev dog først almindeligt i Danmark i første halvdel af 1700-tallet. I begyndelsen blev tobak opfattet som en slags spiritus – man ‘drak’ røg, og tobaksindtagelse blev omtalt som ‘den tørre drukkenskab’. 

En af de første der skrev om tobak i Danmark, var Ludvig Holberg; i sin epistel nr. 91 ‘For og imod Te, Kaffe og Tobak’ (fra 1748) udtrykker han stor skepsis over for tobak – det er ikke behageligt, det gør stuer og tøj snavsede, og det er desuden skyld i ildebrande. Men på trods af Holbergs forbehold, blev de forskellige former for tobak jo en stor succes, og der blev hurtigt oprettet mange små tobaksfabrikker. 

Blandt de første længerevarende var Christian Augustinus’ fabrik på Amager (1750) og C. W. Obels tobaksfabrik i Aalborg (1787). De to var siden med til at stifte Skandinavisk Tobakskompagni. Men der var mange andre for længst forsvundne fabrikker, og de skød op i hele landet, i Flensborg, Randers, Horsens, Århus, Ringkøbing, Haderslev, Svendborg, Assens, Nakskov, Lemvig, Roskilde, Rønne osv. 

I begyndelsen røg man kun tobak på pibe, men i slutningen af 1700-tallet blev det almindeligt – og moderne – at ryge cigarer. De blev rullet i hånden, og det gav grundlag for de mange lokale cigarfabrikker. Men også her vandt maskinerne efterhånden frem, og det øgede konkurrencen så kun et mindre antal overlevede op til vor tid – selvom der stadig rulles cigarer med hånden nogle steder, bl.a. i Cuba. Medvirkende var også at cigaretter blev populære fra slutningen af 1800-tallet, igen takket være nye maskiner. Man røg allerede cigaretter i 1700-tallets Spanien, og cigaretrygning spredte sig herfra langsomt mod nord, hvor den især blev udbredt blandt arbejdere og soldater der kun havde korte pauser. Cigaretten var altid klar til brug og kunne ryges i løbet af 6-7 minutter. 

Danmarks første cigaretfabrik, Adler og Co., blev oprettet i København i 1878; her producerede man håndrullede cigaretter. Den første cigaretmaskine var allerede blevet patenteret i 1847, men først da den 21-årige amerikaner J. A. Bonsack i 1881 fik patent på sin cigaretmaskine blev produktionen revolutioneret. Den kunne lave 200 cigaretter i minuttet. Sådanne hurtige maskiner kom til Danmark først i 1900-tallet, og så var det hurtigt slut med de håndrullede cigaretter.

Efterhånden blev flere af de større fabrikker samlet i Skandinavisk Tobakskompagni – foruden Augustinus og Obel også R. Færch i Holstebro, Schmalfeld i Århus, Hirschsprung i København og Assens Tobaksfabrik. Siden er cigaretdivisionen solgt fra. Resterne af Skandinavisk Tobakskompagni hedder i dag Scandinavian Tobacco og producerer nu kun cigarer, pibetobak, rulletobak og snus. De har to fabrikker i Danmark, en i Assens og en i Holstebro, og derudover også fabrikker i Mellemamerika og Indonesien.