Hyrdefolkets invasion – måske med heste

Bondestenalderen varede fra ca. 3900 til ca. 1700 fvt. Den deles som regel op i ældre og yngre bondestenalder hvor man lægger skellet mellem de to ved ca 2800 fvt. Men hvorfor skete dette skel – eller dette brud?

Den bedste forklaring er at der dengang, altså for omkring 4.800 år siden kom et nyt folk til Danmark. De havde rødder i Ukraine og det sydlige Rusland, de levede som hyrder og havde formentlig nomadebaggrund, og de bragte – måske – hesten til Danmark. Det er fundet klare spor af heste i bondestenalderen, men der kan dog være tale om vilde heste. Og måske var det først senere (i bronzealderen) at heste i større omfang blev holdt som husdyr. Vi ved det ikke. Men vi ved at der også kom andre nye teknologier til Danmark dengang, blandt andet oksetrukne vogne med hjul. Men var der blot tale om en kulturel spredning eller også om en tilflytning af et nyt folk?

Nye genetiske undersøgelser viser at invasionsteorien er den rigtige. Det synes at være klart at der for omkring 5.000 år siden kom et nyt folk til Nordeuropa. Men kom de på én gang eller mere gradvis, og spredte de sig lige hurtigt alle steder? Det ser ud til at de relativt hurtigt spredte sig i Jylland, og at de først senere kom til Sjælland og de andre øer.

I bondestenalderen fik vi således to store indvandringsbølger, først bønderne der oprindeligt kom fra Tyrkiet, og siden hyrde- eller nomadefolket der som nævnt oprindeligt kom fra Ukraine og det sydlige Rusland. De sidste kom i så stort omfang at deres gener i dag udgør den største del af nuværende danskeres arvemasse. Hyrdefolket var dog i tæt familie med den næste indvandringsbølge der nåede til Danmark, bronzealderfolket, at de to bølger måske kan forstås som to skvulp fra det samme hav.

Den moderne danske befolkning har dog siden fået en stor mængde gener fra andre egne, mens de ukrainske/sydrussiske gener i større grad er bevaret i den moderne norske befolkning. Det passer fint med Norges lidt mere afsides placering i Europa.

Tilsyneladende var hyrdefolket i stand til at sprede sig hurtigt, og årsagen kan være at de første bønder i stort tal var døde af pestepidemi. I hvert fald er verdens hidtil ældste dokumentation af sygdommen pest fundet i et ca. 5.000 år gammel skelet i Sverige. Bønder der bor tæt sammen, har været meget udsatte for at blive smittet, mens hyrder lever mere spredt og derfor var mindre udsatte.

Der er tradition for at man placerer de store skel i Danmarks oldtid ud fra hvilke råmaterialer man især brugte – sten, bronze og jern. Det var i øvrigt danskeren Christian Jürgensen Thomsen der midt i 1800-tallet introducerede denne tredeling af oldtidens historie, altså hvor man taler om stenalder, bronzealder og jernalder. Denne opdeling bruges i dag af arkæologer over hele Europa. 

Den giver naturligvis god mening for arkæologer, men set med teknologihistoriske øjne er der andre opdelinger der er mere relevante. Det er ganske misvisende at man taler om ‘ældre’ og ‘yngre’ stenalder, for det skjuler at den største revolution i menneskets historie var da man gik fra at være jæger-samler (i ‘ældre’ stenalder) til at være bonde (i ‘yngre’ stenalder, også kaldet bondestenalderen. Det betyder ikke at introduktionen af bronze- og senere jernredskaber er uvæsentlig, men de skygger let for andre nye teknologier der uden tvivl må være blevet oplevet som endnu mere revolutionerende af datidens mennesker.

I øvrigt er det også meget påfaldende hvor stor forskel der er på den måde man begravede sine døde. Hyrdefolket introducerede en ny begravelsesskik. I stedet for at bygge store kamre af sten, begravede de deres døde i grubegrave dækket af en lille høj. De døde blev begravet enkeltvis, og hyrdefolket kaldes derfor ofte for enkeltgravsfolket. 

Et påfaldende træk ved hyrdefolkets begravelser er i øvrigt at mændene blev begravet med en stridsøkse, derfor kaldes folket også nogle gange for stridsøksefolket. Disse stridsøkser var lavet af sten, men var teknisk ikke på højde med økserne fra den ældste del af bondestenalderen (tragtbægerkulturen) – noget der også viser at der er tale om indvandring af et helt nyt folk med en anden kultur.

Dom nævnt havde hyrdefolket formentlig heste med, men de brugte dem kun til at ride på. Det var okser der trak deres vogne. Det var sandsynligvis først i bronzealderen at man brugte heste som trækdyr.