De værste CO2-udledere i verden – og i Danmark

Selvom de fleste politikere på alle niveauer stort set overalt har været alt for længe om at acceptere sammenhængen mellem drivhusgasser og global opvarmning, så har virksomhederne – og deres ejere – også svigtet. Ganske vist  kan man sige at virksomhederne er sat i verden for at tjene penge, men politikerne burde være dem der satte rammer op for virksomhedernes aktiviteter. De burde stoppe eller i det mindste begrænse de skadelige virkninger af virksomhedernes arbejde – helt som da Valdemar Sejr i Jyske Lov bestemte at vandmøller ikke måtte genere andre lodsejere. Ganske vist er det meget lettere at se om en mølledam skaber oversvømmelser hos andre, end at se om en aktivitet fører til global opvarmning engang i fremtiden – eller til mindre biodiversitet eller andre skader der ikke umiddelbart er synlige.

Men hvem har været de værste CO₂-udledere?

Hvis man tager det hele med, er det givetvis landbruget. Her kan man ganske vist ikke pege på et bestemt firma, udledningen skyldes jo milliarder af bønder spredt over det meste af jorden. Overalt i verden er der siden ‘den neolitiske revolution‘ for omkring omkring 12.000 år siden fjernet skov til fordel for marker. Siden er store områder blevet afvandet eller drænet. Efterhånden dyrkes det meste af jorden af store dieseldrevne maskiner, og meget landbrugsjord bliver endda kun brugt til at dyrke foder til husdyr. Drøvtyggerne bidrager ovenikøbet selv til den globale opvarmning fordi deres maver udleder metan.

Men ser vi bort fra landbruget – hvem er så de største udledere? Der findes forskellige opgørelser der ikke er helt ens, men det er indiskutabelt at verdens største udledere dels er en række store energiselskaber og dels de største maskin- og bilfabrikker. Heraf er mange helt eller delvis ejet af stater som Indien, Rusland, Saudi Arabien, Kina, Korea og Brasilien. Men man kan også se på hvilke virksomheder der samlet set har udledt mest CO₂. En rapport der har set på de tyve største udlederes samlede CO₂-udledning siden 1965 har det statsejede saudiarabiske olieselskab Saudi Aramco som en sikker vinder med Chevron, Gazprom og ExxonMobil på de næste pladser. Gazprom er delvis ejet af den russiske stat, og også andre store statslige energiselskaber ligger højt også på denne liste. Det gælder bl.a.det nationale iranske olieselskab (som ligger på femtepladsen over de store udledere), det indiske Coal India (nr. 8), det mexicanske Pemex (nr. 9), det venezuelanske Petróleos de Venezuela (nr. 10), det kinesiske PetroChina (nr. 11), flere mellemøstlige statsselskaber samt det algierske og det brasilianske. Der er dog også private selskaber på listen over de største udledere – foruden Chevron og ExxonMobil også BP (nr. 6), Shell (nr. 7), det amerikanske kulselskab Peabody (nr. 12), det amerikanske olieselskab ConocoPhillips (nr. 13) samt lidt længere ned på listen franske Total og australske BHP.

Det er ikke overraskende at der ikke er danske selskaber blandt de tyve største udledere; vi har langt fra så store virksomheder. Heller ikke det tidligere Statoil – nu Equinor – er med så højt oppe. Selvom Equinor er en meget stor virksomhed, har den trods alt kun været aktiv siden 1972. Mærsk Oil er heller ikke med; de begyndte først at udvinde olie i 1986 og blev i øvrigt i 2017 solgt til Total.

Rederiet Mærsk Line er heller ikke med blandt de 25, men det er Danmarks største CO₂-udleder når man regner den internationale skibsfart med. Skibsfarten har en underlig særstatus der bl.a. betyder at den ikke er omfattet af Paris-aftalen. Og i nogle opgørelser over den danske udledning af drivhusgasser er skibsfart medtaget, i andre ikke. Men skibsfarten udgør næsten halvdelen af den samlede udledning fra danskbaserede aktiviteter. Mærsk Line er verdens største containerrederi, og langt større end sine danske konkurrenter. Rederiet er suverænt den største danske udleder (og den bliver endnu højere når man regner udledningen fra søsterselskabet Mærsk Tankers med). 

Ser vi bort fra skibstrafikken, er Danmarks største CO₂-udleder cementfabrikken Aalborg Portland, og det er formentlig også den der historisk har udledt mest; fabrikken blev oprettet allerede i 1889 af F. L. Smidth og Co. Cementfremstilling belaster klimaet på to måder, dels frigives der C0₂ når råmaterialerne – kridt og kalksten – bliver varmet op, og dels udledes der C0₂ fra kalkstenen når den brændes. De to slags udledninger er nogenlunde lige store; de udgør hver omkring 1 % af Danmarks samlede udslip. 

Cementfabrikken står alene for ca. 2 % af Danmarks udslip, men arbejder pt. på at komme længere ned. Sålænge de bruger kridt og kalk, vil de imidlertid ikke være i stand til at blive klimaneutrale. De har dog sammen med DTU Byg udviklet en lidt mindre belastende cement kaldet Futurecem. Her er noget af kridtet blevet erstattet af lerarten kaolin (porcelænsler). Kaolin frigiver mindre CO₂ og skal heller ikke opvarmes lige så meget, men det skal importeres, og Futurecem bliver derfor dyrere end traditionel cement. Det er også for tidligt at vurdere om det er lige så holdbart. 

Aalborg Portland sender i øvrigt overskudsvarme ud til fjernvarmekunderne, og reducerer dermed den samlede CO₂-udledning. Der sker også en reduktion fordi beton over tid suger en del CO₂ fra luften. Årsagen er at kalken i cementen med tiden reagerer med CO₂ så der sker en såkaldt karbonatisering.

Uden opfindelsen af cement ville verdens byer have set meget anderledes ud; først og fremmest var husene ikke blevet nær så høje, og de ville være kommet til at optage mere landareal. Til gengæld ville CO₂-udslippet være blevet lavere. 

Fremstilling af mursten og isolering kræver dog også store mængder energi, og derfor er træ et bedre alternativ. Det bruger man også mange steder – og i et vist omfang også i Danmark – men træ er ikke så holdbart og skal desuden løbende vedligeholdes, og derfor har det historisk været mere attraktivt at bruge mursten og cement/beton. Moderne træhuse er imidlertid bygget af krydslamineret tømmer der har mange fordele sammenlignet med almindeligt træ.

Der er imidlertid ikke megen debat om cement og betons CO₂-udledning; man kan derimod nogle gange få indtryk af at luftfart er det største problem. Men cementfremstilling er skyld i omkring 7 % af den samlede CO₂-udledning på jorden, og udledningen er stigende bl.a. fordi der i dag bygges flere højhuse end tidligere. Cement er således et meget større problem end flyvning der globalt set kun står for 3-4 % af CO₂-udledningen – en procentsats der dog også er stigende i takt med den øgede turisme. 

Civil flyvning var kun et lille problem frem til 1960’erne, både i verden generelt og i Danmark – men under og efter 2. Verdenskrig var der naturligvis et stort udslip fra militære flyvemaskiner. Det var først med charterturismen at der for alvor kom gang i flyvningen, og samtidig begyndte man at flyve med større maskiner. I Danmark var det Spies og Tjæreborg der var de første til at sende solhungrende feriedanskere med fly til de nye turiststeder ved Middelhavet. Her startede også den udvikling der gør at mange i dag har svært ved at undvære flyet som transportmiddel. Nu handler det ikke kun om turisme, men også om bl.a. arbejde, studieophold og familiebesøg. 

Den branche der bortset fra den internationale transport bidrager mest til Danmarks udledning af drivhusgasser, er landbruget. Det bidrager nu med næsten 25 % af udledningen. Mængden har dog ikke været voksende gennem de senere år, men da de fleste andre brancher har reduceret deres udledning, fylder landbrugets mere i procent.