Bilen er en stor opfindelse der bygger oven på flere andre opfindelser med hjulet og forbrændingsmotoren som de vigtigste. Bilen forandrede vores dagligdag på mange måder, og den er formentlig den opfindelse der har ændret mest på flest områder. Men en bil er ikke kun en bil. Bilen er centrum i et omfattende system af teknologi der omfatter alt fra veje og broer over brændstof og redningstjeneste til administration af vægtafgift (grøn afgift) og bilforsikring – samt alt der har med selve bilen at gøre, fra produktion og vedligeholdelse til skrotning.
Først og fremmest skal vejene bygges og holdes ved lige. Inden bilerne begyndte at blive almindelige, var veje lavet af skærver – hugget af Jens vejmænd. En vej der var bygget af skærver, kaldte man ‘makademiseret’ efter idémanden Mac Adam fra Skotland. Skærvevejene var nogenlunde brugbare til hestevogne, men de hurtige biler fik dem til at støve. Derfor eksperimenterede man før og efter 1. Verdenskrig med forskellige tjære- og asfaltholdige overfladebelægninger, og det er også det man bruger i dag – dog nu som asfalt der består af forskellige stenmaterialer bundet sammen af bitumen. Asfalten lægger imidlertid ikke sig selv; der er bl.a. brug for asfaltfabrikker, asfaltmaskiner og asfaltarbejdere. Og stenene skal graves frem og findeles.
I Danmark er der nu næsten 75.000 km veje – heraf er knap 71.000 km kommuneveje. I alt dækker vejene i Danmark omkring 1.000 km2 – det svarer til nogenlunde til arealet af Falster og Mors tilsammen.
Man har også brug for brændstof, enten benzin eller diesel. Det laves af olie der først skal hentes op fra undergrunden, transporteres til et raffinaderi hvor det forarbejdes og bl.a. får tilsat diverse additiver, og derefter skal det distribueres til tankstationerne. Engang var der små betjente tankstationer i næsten enhver by, ofte suppleret med et lille mekanikerværksted, men i dag er tankstationerne færre; til gengæld er de meget større. Der er godt 2000 tankstationer i Danmark. Mange af dem har også vaskehaller så man ikke behøver at vaske sin bil med håndkraft.
Bilerne skal som bekendt løbende vedligeholdes. Det giver beskæftigelse til mange mennesker, og desuden er der også nogle der er beskæftiget med at producere, importere og distribuere reservedele. Blandt andet er der særlige virksomheder der kun arbejder med at skifte glasruder og lydpotter.
Når bilen er i stykker, skal den på værksted. Det klarer bl.a. Falck og Dansk Autohjælp, og tidligere var der gennem mange år også et redningskorps der hed Zonen. Falck blev oprettet helt tilbage i 1906 som et redningskorps for København og Frederiksberg, og i dag er Falck en stor virksomhed der har bredt sig til mange beslægtede områder, også langt uden for Danmarks grænser.
Moderne biler kan køre langt på en optankning, men der er fortsat behov for både rastepladser, benzinstationer, toiletter og spisesteder langs med motorvejene. Men i bilens barndom og mange årtier frem havde bilister behov for sådanne ‘støttepunkter’ mange steder. Det gav muligheder for et bredt udvalg af spisesteder med toiletter lige fra små ydmyge pølsevogne til store landevejskroer; heraf var nogle gamle ‘privilegerede’ kroer, mens andre var nybyggede. De privilegerede kroer er oprettet efter kongelig (statslig) tilladelse med både ret og pligt til at tilbyde kost og logi for de vejfarende. Den ældste er Bromølle kro i Vestsjælland fra 1198.
Der er naturligvis også behov for at sikre at bilerne er i en forsvarlig stand. Det arbejde blev fra 1960 til 2005 varetaget af Statens Bilinspektion, men opgaven blev i 2005 privatiseret, og i dag er der omkring 440 synshaller rundt om i landet.
Der skal både betales en indregistreringsafgift og en løbende afgift for en bil. Det sker nu i form af en grøn ejerafgift. Hertil kommer at alle biler skal have en ansvarsforsikring, og de fleste biler har også en kaskoforsikring. Disse forskellige afgifter og forsikringer skal administreres, og det skaber arbejde både for staten og forsikringsselskaberne.
Endelig skaber bilerne også aktivitet når de er blevet slidt ned og skal skrottes. Så ender de hos en skrothandler som skiller bilen ad og sender delene videre til genbrug eller deponering.
Til det ovenstående skal naturligvis tilføjes at mange biler har meget specielle funktioner. I princippet kunne en stor del af godstransporten i Danmark ske med jernbane, men det er kun en meget lille del der gør det. Det er politisk blevet bestemt at det primært er lastbiler der skal transportere gods. Det har ført til etablering af store transportcentre og omvendt til nedlæggelse af jernbaner. Og de mange lastbiler har gjort det nødvendigt at udvide motorvejsnettet.
Men det er ikke kun i gods- og passagertransporten at bilen opfylder en vigtig rolle – og har givet nogle nye muligheder. Blot to eksempler: ved hjælp af kassevogne – de store varebiler – kan håndværkere udføre arbejde inden for et meget større geografisk område; her øger bilen både konkurrencen og skaber mere kørsel. Og ved hjælp af en anhænger kan man med en lille personbil selv klare de fleste af dagligdagens små transportopgaver; her lettes livet for bl.a. haveejeren og unge der flytter hjemmefra. Og så er der alt det der handler om bilen i sig selv – altså hvor der bruges resurser på at tune eller pimpe den.
Ovenstående handler imidlertid kun om der hvor det går godt. Men bilen har – som stort set al anden teknologi – også nogle ulemper. Og fordi bilen har haft så stor udbredelse og er blevet så nødvendig, har man nok for længe set gennem fingre med ulemperne. Du kan her læse om bilens negative sider.
Ingen kommentarer endnu!