I dag er det måske svært at forestille sig at Danmark i en periode var blandt de lande hvor nye it-teknologier blev udviklet. Som nævnt ovenfor kom alle de nye opfindelser fra USA – bl.a. fordi den amerikanske it-branche til dels blev drevet frem af militærets og rumforskningens behov. Men danske Regnecentralen var faktisk langt fremme i 1960’erne og også senere – dog uden at kunne fastholde succesen.
Regnecentralen var imidlertid ikke alene om at repræsentere de danske farver: Den berøringsfølsomme skærm – eller touchscreen’en som den ofte kaldes – blev således opfundet af den danske eletronikingeniør Bent Stumpe. Han udviklede den mens han i begyndelsen af 1970’erne var ansat på CERN i Genève. Baggrunden var at CERN skulle bygge en ny protonaccelerator med omkreds på syv km. Den skulle udstyres med 30 computere der kunne kontrollere hvad der skete undervejs i acceleratoren. Det var kompliceret at styre, og på CERN overvejede man at bruge berøringsfølsomme skærme der kunne starte flere funktioner med ét tryk. Den opgave løste Bent Stumpe – og det skete i en offentlig støttet virksomhed i Europa, og ikke i USA. Senere var det i øvrigt en anden ansat på CERN der ‘opfandt’ internettet.
En anden stor it-succes med danske rødder er Microsoft Dynamics NAV. Det er en videreudvikling af det danske økonomistyringsprogram Navision – også kaldt Navigator – der selv var en videreudvikling af bogføringsprogrammet PC Plus fra 1984. Det blev udviklet og markedsført af tre studerende på DTU, Jesper Balser, Torben Wind og Peter Bang. I 2002 købte Microsoft Navision af de tre stiftere. Inden da var et andet dansk bogføringsprogram, Concorde, blevet fusioneret ind i Navision. Concorde var udviklet af de to brødre Erik og Preben Damgaard. De sendte det på markedet i 1993 som en videreudvikling af deres Danmax-program fra 1983.
Også Google Maps har danske rødder. De to brødre Jens og Lars Eilstrup Rasmussen udviklede sammen med to australiere i 2003 et program der året efter blev købt af Google og videreudviklet til Google Maps. Brødrene fortsatte som ansatte i Google, og her udviklede Jens Google Map-nålen der stadig fungerer som ikon for appen.
Et fjerde program med danske rødder, er telefonprogrammet Skype fra 2003. Det blev udviklet af danske Janus Friis og svenske Niklas Zennström. De to solgte allerede i 2005 dele af virksomheden, og fra 2011 har Microsoft ejet hele Skype. Friis har både før og siden været med til at udvikle andre it-programmer; det første var fildelingstjenesten Kazaa fra 2001.
Det helt store problem for de ældste dansk-udviklede it-programmer var det lille dansksprogede hjemmemarked. Tilbage i 1980’erne var engelsk-kundskaberne blandt de kontoransatte noget mindre end i dag, og udviklerne havde ikke andet valg end at skabe en dansksproget brugerflade og håbe at den senere kunne tilpasses til andre sprog, og at man derefter kunne opbygge en salgsorganisation i andre lande. Det lykkedes kun nogle gange. I 1990 oprettede tre danskere således en virksomhed i Hamborg der skulle sælge en tysk udgave af Navision, men det var først da Navision i 1993 kom i en udgave til Windows at programmet fik succes på det tyske marked.
For andre danske it-programmer blev Microsoft Windows omvendt en katastrofe. Det gjaldt bl.a. de to tekstbehandlingsprogrammer Dantekst og DSI-Tekst. De blev lanceret i begyndelsen af 1980’erne, og fik ret stor udbredelse indtil Microsoft Word for Windows slog dem af banen. De blev begge suppleret med et databaseprogram, der for DSI’s vedkommende endda blev bygget sammen med tekstdelen og en ny rapportgenerator. Det var dengang helt nyt. DSI-tekst – der senere kom til at hedde DSI-system – blev en stor succes. Bla. blev systemet solgt til en række store offentlige arbejdspladser med DSB som det første.
DSI blev efterhånden suppleret med forskellige hjælpeprogrammer; bl.a. blev der lavet en brugerflade der gav adgang til Concorde. Undervejs blev DSI også oversat til flere andre sprog, bl.a. spansk, tysk og engelsk, dog uden den helt store succes, og en dyr satsning i USA endte resultatløs.
I 1994 kom DSI i en udgave til Windows. Den klarede sig i første omgang mod Microsofts nye Windowsprogrammer, men den amerikanske satsning og udviklingen af DSI Office havde kostet mange penge, og stifteren af DSI, Anne Grethe Pind, solgte samme år virksomheden til det danske Frontdata. DSI fik året efter et hårdt slag da justitsministeret droppede deres DSI-journalsystem til fordel for Microsoft og et andet amerikansk program, Oracle. De nye ejere holdt dog DSI-system kørende endnu en del år, men i dag arbejder virksomheden med andre opgaver.
Det var måske ikke overraskende at justitsministeriet og siden andre offentlige arbejdspladser valgte Microsoft med Windows og Officepakken med bl.a. Word og databasen Access. Microsoft var en stor velkonsolideret virksomhed der solgte både styresystemer og anden software – og det var programmer som vandt frem i løbet af 1990’erne, også i vores nabolande. Sammenlignet hermed var DSI naturligvis en meget lille spiller, men de havde nogle programmer der både var relevante og nemme at tilpasse – og i øvrigt også ret nemme at bruge. Og det er i hvert fald et interessant kontrafaktisk spørgsmål at spørge hvad der ville være sket hvis det offentlige havde holdt fast i DSI.
Ingen kommentarer endnu!