I dag tænker man nok på bl.a. Facebook, X og Instagram når det drejer sig om sociale medier. Og det er bestemt ikke forkert, men der var også sociale medier før. Mennesket er som bekendt et socialt væsen. En del af de underholdende ugeblade har traditionelt haft stof der kan bringe læserne i kontakt med hinanden. Det er ganske vist en meget overfladisk og forbigående kontakt som ikke rigtig kan sammenlignes med de moderne sociale medier.
Telefonen ligner mere, i hvert fald den moderne telefon. Det skyldes at telefonsamtaler er blevet meget billigere gennem de seneste årtier. Tidligere var det dyrt at tale i telefon, og det var derfor noget man brugte til vigtige og korte samtaler. I dag er det noget man ofte bruger til lange hyggesnakke.
Breve og postkort er også sociale medier, og her har den teknologiske udvikling ført til det modsatte – fra lange fortællende breve til korte og hyppige sms’er.
Det er endnu facebook der bruges mest, men…
Når man i dag taler om sociale medier, mener man imidlertid kun medier på internettet. Der er mange forskellige slags sociale medier, men fælles for dem alle er at (det meste af) indholdet skrives af brugerne, og at brugerne kan komme i kontakt med hinanden, både individuelt og i grupper og netværk. Og de benytter alle den såkaldte web 2.0-teknologi som giver brugerne mulighed for at være medforfattere på websiderne.
Bortset fra det kinesiske TikTok er alle de store sociale medier på internettet amerikanske, og det gælder også dem der er mest brugt i Danmark – selvom de nu længe har haft dansksprogede brugerflader. Der er næppe noget andet område i danskernes dagligliv hvor amerikansk teknologi dominerer så meget som her. Det klart mest brugte sociale medie er Facebook; det bruges dagligt af næsten to tredjedele af danskerne, men dets popularitet har dog været faldende de seneste år. Noget bagefter kommer Messenger, Instagram, YouTube og Snapchat og langt derefter TikTok, Linkedin samt X (det tidligere Twitter). De øvrige benyttes kun af ganske få procent.
De unge havde mellem 1998 og 2016 et dansk alternativ, Arto, der længe var ret populært. Det var Danmarks største webtjeneste omkring 2007-08 med over 800.000 aktive profiler og angiveligt over 80.000 brugere online ad gangen. Men siden faldt antallet af brugere, både pga. de amerikanske konkurrenter, og fordi Arto efterhånden fik et dårligt ry som forum for online mobning og pædofili.
Stort set enhver nok så god teknologi har nogle ulemper, og det har web 2.0 også. Det er ikke kun Arto der er blevet misbrugt til andre formål end de var tænkt. Generelt har de sociale medier udviklet sig ret negativt siden de opstod, bl.a. på grund af trolle og reklamer. Trollene kan afspore enhver debat med provokerende opslag, og det trollene ikke ødelægger, kan brugerne selv ødelægge med evindelige og forudsigelige gentagelser af de samme udsagn. Også de åbenlyse og skjulte reklamer fylder efterhånden meget, bl.a. i form af de såkaldte influencere der lovpriser alverdens varer uden klart at oplyse at der er tale om reklame. Hertil kommer at de amerikanske sociale medier har meget svært ved at håndtere nordeuropæiske normer med hensyn til sex og nøgenhed. Bl.a. har den danske forfatter Peter Øvig Knudsen oplevet at Facebook har fjernet opslag med fotos fra hans bøger om hippiebevægelsen – med den begrundelse at de viste bare kvindebryster.
Facebook, YouTube og de andre sociale medier påvirker imidlertid ikke kun vores normer i amerikansk retning; de trækker også annoncepenge ud af Danmark og betaler slet ikke den skat de burde – når man ser på deres omsætning i Danmark.
De sociale medier trækker annoncepenge ud af Danmark
De amerikanske netmediers manglende skattebetalinger fører naturligvis til at de øvrige skatteydere må betale mere i skat, men lige så problematisk er det at de med deres lave annoncepriser tager markedsandele fra de danske medier. Det presser både aviser og ugeblade, og gør at disse får mindre råd til at lave dybdeborende og anden grundig journalistik – så de til sidst lukker. EU og Folketinget kan således vælge om staten skal opkræve en fair skat af de udenlandske netvirksomheder eller om staten skal bruge danske skattepenge på at understøtte de danske medier. Foreløbig har man valgt den sidste mulighed.
Det største problem ved de sociale medier er imidlertid nok at de smadrer den demokratiske samtale og måske også de demokratiske samfundssystemer. De har ellers alle muligheder for at fremme samtalen og styrke demokratierne, men der sker mest det modsatte. I stedet for en traditionel debat hvor man skiftevis lytter og taler – og måske også reflekterer undervejs – skriver man sig ud i hver sit standpunkt. Ofte krydres der med falske nyheder, misforståelser eller forenklinger, eller trolle blander sig i diskussionen så den kører helt af sporet. Her ligger også de sociale mediers akilleshæl – at de uforsonlige kampe og vredesytringer skræmmer brugere væk. Og at man skifter fra åbne til lukkede fora.
Der er således mange ulemper ved de moderne sociale medier, men der er jo indlysende også nogle fordele. Ellers ville de jo ikke have fået den popularitet de har fået. Men faktisk er de mindre populære end de har været, i hvert fald i Danmark. Det er ikke kun facebook der har mistet brugere. Det er ganske vist facebook der har mistet flest, men alle de sociale medier har mistet brugere. Relativt set er det især gået hårdt ud over X (Twitter). Også TikTok har mistet brugere. Og det gælder for både facebook og TikTik at det ikke mindst er de unge der falder fra (if. DR’s medieforsknings rapport for 2023).
Ingen kommentarer endnu!