Efter 2. Verdenskrig blev Danmark sammen med resten af Vesteuropa udsat for en massiv amerikansk påvirkning på stort set alle livets områder. USA og amerikanske varer blev meget populære allerede lige efter befrielsen. De amerikanske fabrikker var ikke blevet ødelagt af bomber så de kunne hurtigt omstilles til fredstid. Og USA sendte penge til Vesteuropa bl.a. for at vesteuropæerne kunne få råd til købe amerikanske varer og udstyr. Støtten blev leveret som såkaldt Marshallhjælp. Danmark modtog 385 mio. $ i de tre år hjælpeprogrammet varede (1948-1951), og det satte gang i økonomien efter krigens mangel på varer og råstoffer. Og det var med til at gøre USA endnu mere populært end det var i forvejen.
Ligeså stor betydning fik importen af almindelige forbrugs- og kulturvarer. De var ikke mindst rettet mod børn og unge. Især de sidste blev et vigtigt marked for amerikansk forbrugsvarer og underholdningsindustri – og de fik sågar også deres eget amerikanske navn, teenagere. Hvor man kan se traktoren som symbol på Marshallhjælpen, blev nylonstrømpen, cowboybukserne og transistorradioen symboler på den amerikanske forbrugskultur der ramte Danmark i årtierne efter krigen. Og de unge teenagere tog ukritisk imod det nye.
De mange nye fascinerende varer og teknologier gjorde bestemt også ungdomslivet sjovere. Der var en meget stor forskel på at være ung i 1940’erne og i 1950’erne. Og også mellem at være ung i 1950’erne og 1960’erne. I løbet af perioden frigjorde ungdommen sig som en selvstændig samfundsgruppe med egne indtægter – og så længe de var ugifte og barnløse havde de også rigeligt med penge til forbrug. Pengene rakte også længere fordi man dengang først flyttede hjemmefra når man skulle giftes. Men kunne ikke få lejlighed før.
Udviklingen gik imidlertid så stærkt og var så provokerende at det førte til store diskussioner mellem generationerne. Det var især forbrugs-teknologien der satte modsætningerne på spidsen. Især blev film og musik kamppladser, og transistorradioen blev det medie der samlede det hele. Det var den tids soundbox.
Generationskonflikterne slog allerede gnister i 1950’erne hvor rock’n’roll-musikken og de første amerikanske ungdomsfilm (med Marlon Brando og James Dean) kom til Danmark, og det fortsatte op gennem 60’erne hvor de unge begyndte at kritisere de ældres samlede livsform. Alligevel fik 1960’erne tilnavnet ‘De glade tressere’.
Det er nu ikke dårligt tilnavn, for 1960’erne blev én lang højkonjunktur med lav arbejdsløshed og nye muligheder. Der kom også mange nye teknologier, ikke mindst inden for underholdningssektoren. Men udviklingen førte til store ændringer af samfundets grundlæggende struktur. Selvom egnsudviklingsstøtten skulle bremse afvandringen fra provinsen, havde den kun begrænset succes, og landdistrikterne blev fortsat affolket. Det ramte også skolerne, og dermed begyndte udviklingen mod stadigt færre, men større skoler. Undervisningen blev utvivlsomt bedre, og det gik i hvert fald i begyndelsen hånd i hånd med velfærdsideologien – men det kom også til at sætte ekstra fart på den igangværende centralisering. Det var der dog dengang ikke mange der problematiserede. For de fleste var fordelene langt større end ulemperne.
De eneste nye teknologier der blev udsat for større kritik var atomvåben og fjernsyn. Kritikken af det sidste handlede om at det var ’fordummende’, og den debat fyldte en del i medierne, men langt de fleste af de nye tv-seere så med stor tilfredshed på de nye og mere underholdningsprægede programmer.
Men der var ulemper, og centraliseringen var kun én af dem. I første omgang gik livet videre som før når den lokale skole blev nedlagt – kun skulle børnene tidligere op, så de kunne nå skolebussen. I nogle landsbyer lykkedes det forældrene at etablere friskoler, og de byer kom ofte til at klare sig rimeligt godt. Men ellers var skolen blot det første der lukkede. Efter den fulgte banken, købmanden, brugsen og hvad der ellers var af småbutikker. Til sidst begyndte bussen at køre uden om byen. Men alt det kunne man ikke forudse dengang i 1960’erne.
Dengang hæftede man sig mere ved de nye muligheder. Højkonjunkturen førte til et opskruet forbrug, og de nye spændende plast-materialer gjorde mange brugsgenstande så billige at de nemt kunne erstattes når de gik i stykker. ‘Køb og smid væk’ blev tidens mantra. Genbrug var der ikke meget af, alt affald blev læsset af på åbne lossepladser. Her deponerede man helt bogstaveligt regningen hos de kommende generationer. Nogle steder fik man siden problemer med opsivende gas, andre steder med forurenet perkolat (nedsivende regnvand).
Blandt de nye muligheder var også produkterne fra den amerikanske kulturindustri. Det var ikke kun amerikansk musik og film der blev populært. Børnene fik Anders And og Co. (i 1949), de unge fik actionfyldte tegneserier som Wild West, Texas, Prærieserien, Maverick, Fantomet, Battler Britton og mange andre der dyrkede cowboy- og soldaterlivet. Og de der orkede at læse længere bøger, kunne fx fornøje sig med pocketbøgerne om Kaptajn Micky, Bill og Ben eller de engelske De Fem-bøger. Særligt populære blev også bøgerne om Davy Crockett – men de var skrevet af en dansk forfatter under et amerikansk-klingende pseudonym. Også Radiserne og Illustreret Klassikere opnåede et stort, men mere bredt publikum. Et stort publikum fik også Det bedste der indeholdt oversættelser af korte tekster fra det amerikanske Readers Digest. Det var letfordøjelige tekster til det ukritiske publikum.
Dette marked er stort set væk i dag, i hvert fald som tryksager. Ganske vist udgives Anders And endnu, og der er også enkelte andre tegneserier på markedet, men kvaliteten i dag er generelt en del højere. Og det er papirkvaliteten og trykkvaliteten også. Efterkrigstidens tegneserier og pocketbøger var trykt med offset på billigt papir – men dog i farver. I øvrigt var det svært at skaffe papir i de første år efter krigen.
Mange voksne kulturpersoner og politikere var meget kritiske over for især tegneserierne. De blev både beskyldt for at forføre de unge læsere til at blive rå og voldelige, men sammenlignet med de film og tv-udsendelser de unge siden har fået adgang til, var de meget fredelige. Men det var unægteligt noget andet end de danske serier om Rasmus Klump og Ferd’nand.
Selvfølgelig var det ikke alle nyhederne fra USA der skabte debat, det vigtigste er blot at der kom så meget og så hurtigt, og at det generelt blev modtaget meget positivt – i det mindste af teenagerne. Og i hvert fald en enkelt af de nye ting blev modtaget helt uden kritik. Det var mælkebarerne hvor man kunne få milkshakes. De var i nogle år sidst i 1950’erne meget populære.
Meget af den amerikanske kulturimport blev efterhånden erstattet af dansk musik, film, blade, bøger og tegneserier. Men inden da skabte et af de nye amerikanske produkter forudsætningerne for en af de største forandringer i danskernes liv. Det var p-pillen.
I 1966 blev p-pillen givet fri i Danmark, og det gav kvinderne mulighed for selv at bestemme hvor mange børn de ville have (og med hvem). Det blev dermed en af de vigtigste forudsætninger for den kamp for kvinders frigørelse der blev indledt omkring 1970. Men det var også en ny teknologi der – ligesom den frie abort der blev indført i 1973 – førte til stor kritik fra den mere konservative del af befolkningen.
Ingen kommentarer endnu!