Elektriciten – den (næsten) rene energikilde

Der blev bygget dampmaskiner i Danmark frem til ca. 1960, men deres storhedstid var i 1800-tallet. Allerede i slutningen af 1800-tallet begyndte dampen at få skarp konkurrence fra to nye kraftformer – elmotoren og forbrændingsmotoren. Begge blev opfundet i udlandet, de kom til Danmark næsten samtidig, og de var begge med til forme 1900-tallets Danmark – på hver sin måde. Lidt forenklet tog elmotoren sig af industri- og serviceproduktionen, mens forbrændingsmotoren tog sig transporten.

I begyndelsen var det dog næsten omvendt, den største aftager af elektricitet var længe sporvogne. Og da elektricitet i begyndelsen var dyr sammenlignet med damp og diesel, varede det også ret længe inden den i større omfang blev taget i brug som kraftkilde i industrien. Men det kom. 

Faktisk varede det også noget inden elektricitet fik den store betydning som lyskilde; man havde i forvejen andre måder at skabe lys og varme på. Den første form for elektrisk lys var kulbuelamper. De virkede ved at en elektrisk strøm blev sendt mellem to elektroder af kul. Det gav et kraftigt lys, men var ikke særlig praktisk. De blev første gang demonstreret i København i 1857; i 1871 blev det brugt til at oplyse skøjtebanen i København. Og fra 1890 blev Københavns gader oplyst af kulbuelys.

Med elektriciteten fik man en ‘ren’ energikilde til erstatning for kul og damp. Eller mere præcist – forureningen flyttede fra byerne til deres omegn. For langt det meste elektricitet blev her i Danmark produceret vha. kul og dampmaskiner, og sådan har det været helt op i vor tid. Og hvor man ikke brugte kul, brugte man diesel. Vandkraft her kun spillet en lille rolle i Danmark, og selvom man tidligt fik elproducerende vindmøller, er det først i dette årtusinde at vind for alvor har bidraget til elektricitetsproduktionen. Og sol er først taget i brug i dette årtusinde.