Privatbilismens sejrstog
I dag forbinder vi ofte forbrændingsmotoren med bilen. Ganske vist er der nu kommet elbiler på de danske veje, men ellers har biler til alle tider været drevet af benzin eller diesel. Eller? Nej, det er ikke helt rigtigt, i begyndelsen af 1900-tallet fandtes der både benzin-, damp- og elbiler, og hvis nogle parametre havde været anderledes, kunne forbrændingsmotoren have fået hård konkurrence, i hvert fald fra elmotoren. De første elbiler kom faktisk ud og køre før de første benzinbiler.
Verdens første elektriske bil var trehjulet og bygget af franskmanden G. Trouvét i 1881; hans motor kom fra det tyske selskab Siemens og Halske. Senere samme år blev elektricitet også taget i brug til sporvogne i den tyske by Lichterfelde nær Berlin. Også det benyttede motorer fremstillet af Siemens og Halske.
I de følgende årtier havde både elbiler og elektriske sporvogne stor succes mange steder, og faktisk var der i begyndelsen af 1900-tallet flere elbiler end benzinbiler, også i Danmark, og også lastbiler. Dengang var benzinmotorer ikke driftsikre nok, og de var også svære at starte, så det var ikke til at forudse at de i løbet af 1910’erne ville begynde at udkonkurrere elmotorer til brug i biler. Eller at dieselmotoren ville overtage skinnetransporten i mange lande, herunder Danmark.
København fik Danmarks første elektriske sporvogne i 1897; de blev kaldt ‘syrevognene’ fordi deres batterier lugtede, og batterierne blev hurtigt skrottet til fordel for elektricitet fra luftledninger. Det fik København i 1899, og nogle år efter kom også Århus og Odense med. De første københavnske S-tog blev sat i drift i 1934.
Sporvognene blev nedlagt i løbet af 1960’erne og 1970’erne, mens S-togsnettet efterhånden blev udbygget. I 1986 blev den første danske jernbanelinje uden for S-togsnettet elektrificeret, det var Kystbanen mellem København og Helsingør. Siden er overgangen til elektrisk drift gået meget langsomt; skiftende regeringer tøvede alt for længe med at bevilge de mange penge der var nødvendige. Og derfor er Danmark i dag et af de vesteuropæiske lande hvor relativ flest jernbanestrækninger endnu drives af diesel.
Valget mellem diesel og elektricitet er både et politisk og et individuelt spørgsmål. Det var politikere der nedlagde de elektriske sporvogne, og det var politikere der i 2010’erne besluttede at Århus, Odense og København skulle investere i nye elektriske letbaner. Det er også politikere der har bestemt – og forsinket – elektrificeringen af de danske jernbaner, men det var individuelle forbrugere der i begyndelsen af 1900-tallet valgte at købe biler drevet af benzin (og senere også af diesel). Men det var ingen naturlov at benzin og diesel så let skulle vinde over elektricitet. Men takket være karburatoren, startmotoren og måske Henry Fords model T blev benzinbilen sejrherre. Og vægtafgiften slog elbilerne helt af banen.
