Papir, bogtryk og revolution

I ‘almindelig’ historie siger man typisk at middelalderen sluttede i 1453 hvor osmannerne erobrede Byzans – det tidligere Konstantinopel og det nuværende Istanbul. Dermed forsvandt den sidste rest af Romerriget, og Europa kom snart derefter til at stå over for en ny trussel fra den arabiske verden. Men de arabiske frontstater fungerede også som formidlere af ny teknologi fra både Kina, Indien og den arabiske verden. Endnu gik den teknologiske spredning hovedsageligt fra sydøst til nordvest. 

Den vigtigste skillelinje i dansk historie i perioden er imidlertid Reformationen i 1536. Her forlod Danmark den katolske form for kristendom og gik over til Luthers protestantiske form. En sådan revolution var kun mulig takket være den klasse af  købmænd og håndværkere der var begyndt at vokse frem i byerne.  I Danmark var de endnu for svage til at gribe den politiske magt, men de fik smidt de katolske præster og munke på porten – og gjort dansk til kirkens sprog.

Men reformationen var også kun mulig fordi en ny opfindelse havde spredt tidens nye tanker om fornuft og videnskab fra Syd- til Nordeuropa, og fordi Luther og de andre reformatorer angreb katolicismen hvor den var svagest, dér hvor den praktiserede noget der ikke var belæg for i bibelen. Det var især afladshandelen, det at man kunne købe sig fri af skærsilden der stod for skud.

Denne nye opfindelse var bogtrykket, udviklet af tyskeren Johann Gutenberg i 1440’erne. 

Men bogtrykket var kun muligt fordi en gammel kinesisk opfindelse var nået til Europa. Det var papiret.