Ny teknologi i landbruget

Det teknologiske nivo i landbruget var endnu meget lavt i 1700-tallet. Markerne blev stadig pløjet med hjulplov, og redskaberne var primært lavet af træ. Langt hen ad vejen foregik arbejdet på gårdene og i markerne på samme måde som i middelalderen. Bønderne havde hverken råd eller tilskyndelse til at bruge penge på andet end at vedligeholde deres redskaber. Men det ændrede sig med reformerne – og ny teknologi var også med til at hjælpe reformerne på vej.

I den almindelige historie om bøndernes frigørelse fremstår kronprins Frederik, den senere Frederik 6., som en central figur. Det er også rigtigt, men kronprinsen handlede ikke alene, hverken da han gennemførte kuppet mod Struensees banemænd, eller da han stillede sig i spidsen for landboreformerne. Han var omgivet af og påvirket af en række progressive godsejere og embedsmænd – heraf flere med tysk eller holstensk baggrund. 

Den vigtigste her var grev A. P. Bernstorff der kom fra Hannover i Tyskland. Han havde i sin ungdom været i England og dér set et mere effektivt landbrug end det tyske. Han konkluderede på den baggrund at der var behov for reformer i Tyskland og også i Danmark.

I Danmark var hans farbror, den ligeledes tyskfødte J. H. E. Bernsdorff, både udenrigsminister og godsejer. Han ejede godset Bernsdorff nord for København, og her gennemførte han Danmarks første større forbedringer af fæstebøndernes forhold; han indførte arvefæste, afskaffede hoveriet og udskiftede jorderne i sine landsbyer Gentofte, Ordrup og Vangede. Han var i 1769 med til at oprette Det danske Landhusholdningsselskab der som sin første præsident fik Ludvig Moltke – søn af den tyskfødte Adam Gottlob Moltke.

Der var også andre godsejere med tysk baggrund involveret i reformbevægelsen. Blandt dem var flere medlemmer af familien Reventlow, bl.a. C. D. F. Reventlow. Reventlowfamilien havde dog været så længe i Danmark at den holstenske baggrund var noget fortyndet, men den blev jævnligt holdt ved lige ved giftermål og rejser. Nævnes kan også den holstenskfødte F. A. Holstein der på sit gods Holsteinborg i 1810 oprettede Danmarks første sparekasse. Året efter oprettede han desuden en kvægforsikringsforening.

De nye redskaber og metoder spredte sig i landbruget i løbet af 1800-tallet, og efterhånden blev maskiner og redskaber noget bønderne købte og ikke lavede selv. Det gav basis for en helt ny industri i Danmark, fabrikation af landbrugsmaskiner. Overalt var der smede der udviklede sig til fabrikanter, og maskinfabrikkerne blev den næstvigtigste industri i Danmark – kun overgået af tekstilindustrien.

Vi skal hen i slutningen af 1800-tallet før danske opfindere for alvor kom på banen, men allerede længe før begyndte danske smedemestre at lave kopier af hollandske og engelske redskaber og maskiner. De var billigere end de importerede, og de gav hurtigt et markant løft til det danske landbrug. Derved blev produktionen øget og levestandarden forbedret, og da det i samme periode desuden lykkedes at forbedre de sundhedsmæssige forhold, blev levetiden også forøget. Især blev børnedødeligheden reduceret. 

Den første revolution kom med svingploven.