Den industrielle revolution

Den hastige industrialisering som Storbritannien undergik sidst i 1700-tallet, kom også til Danmark. Men selvom Storbritannien ikke ligger langt fra Danmark, så tog det alligevel næsten 100 år inden industrialiseringen for alvor ramte Danmark. Det skyldtes primært at Danmark fra naturens side er et landbrugsland uden mulighed for at grave værdifulde råstoffer op af jorden. Her var de fleste af vores nabolande helt anderledes stillet med store forekomster af kul og/eller jern. Norge, Sverige og Finland havde desuden fordel af deres store skove. 

Den danske industri blev i stedet skabt omkring fremstilling af forbrugsvarer til hjemmemarkedet (især tøj, næringsmidler og drikkevarer), og det var først sidst i 1890’erne at jern- og metalindustrien (med bl.a. landbrugsmaskiner og skibe) blev den største industrigren. 

En tredje faktor spillede også en stor rolle, nemlig den begrænsede kapital der var til rådighed i Danmark. En stor del af de industrielle iværksættere i første del af 1800-tallets Danmark var udlændinge, og der stod udenlandsk (især engelsk) kapital bag mange af de første industriprojekter, herunder de fleste jernbaner. 

Vi skal også langt ind i 1800-tallet før de danske landbofamilier kan levere potentielle arbejdere til de nye fabrikker. Det var først midt i 1800-tallet at børnedødeligheden for alvor begyndte at falde – pga. bedre ernæring og bedre hygiejne – og vi fik derfor et par generationer med store fødselsoverskud. Det førte til et stort befolkningsoverskud på landet og dermed til at mange af de ‘overskydende’ børn blev nødt til flytte til den nærmeste købstad eller til København. En stor del valgte at søge lykken i USA eller andre fjerne mål – og for mange førte det til social opstigning med egen gård eller karriere i et byerhverv. 

De der blev i Danmark, kom til at udgøre kernen af det nye ufaglærte industriproletariat og fik typisk arbejde på de nye fabrikker, i byggeriet eller som ‘børster’ ved større anlægsarbejder som jernbaner, afvandingsprojekter og høfdebyggerier. I København og Helsingør fik de selskab af mange skånske indvandrere – ved folketællingen i 1885 bestod 4,1 % af befolkningen i København af svenskere. Heraf var ganske mange i øvrigt faglærte. Også det nye skibsværft i Helsingør (1883) beskæftigede mange faglærte svenskere. 

Nogle steder i de danske landdistrikter udvandrede i så mange at der blev plads til svenske indvandrere – således som det fx skildres i Martin Andersen Nexøs roman om Pelle Erobreren. I alt kom der mindst 82.843 svenskere til Danmark for at søge arbejde 1850-1914, og i 1901 havde 35.540 svenskfødte fast bopæl i Danmark. En anden stor indvandrergruppe var tyske håndværkere.

Læs mere om de svenske indvandrere i:

Bender, Henning: Udvandrerhistorie  – https://henningbender.dk/svensk-udvandring-til-og-gennem-danmark 

Willerslev, Richard: Svenske gæstearbejdere i København 1850-1914 (Fortid og Nutid. 29. Bind, 1981-82) – https://tidsskrift.dk/fortidognutid/article/view/73713