Undervisningsrevolutionen

Det en stor fordel for en stat at råde over nogle særligt vigtige råstoffer, men det er også vigtigt at have en befolkning der er veluddannet. Og det er ikke nok at overklassens børn får en god uddannelse. Det er nødvendigt at alle børn kommer i skole og at mange også får en længere uddannelse.

Det var en forståelse som allerede i 1500-tallet bredte sig i flere vesteuropæiske lande, og i begyndelsen af 1700-tallet nåede tanken også til Danmark. I 1720’erne fik Frederik 4. oprettet 240 såkaldte ‘rytterskoler’ fordelt rundt på krongodset, altså det område som var ejet af kongen/staten. Der var også godsejere der oprettede skoler på deres område, og nogle steder gjorde den lokale befolkning det selv. Det var bl.a. tilfældet på Rømø hvor de lokale oprettede Toftum Skole i 1784, og bagefter selv stod for driften af den.

Hans Christian Ørsted – opdagede elektromagnetismen

Indtil midten af 1800-tallet var uddannelsesnivoet i Danmark ikke på højde med nivoet i fx England, Frankrig og det vestlige Tyskland. Og det var ikke mange danskere der havde gjort sig bemærket i resten af verden, og kun få af dem var videnskabsmænd eller opfindere. Den internationalt mest kendt danske videnskabsmand i første halvdel af 1800-tallet var nok H. C. Ørsted der både opdagede elektromagnetismen og aluminium og i øvrigt fik en flot akademisk karriere i København. Han blev blandt andet (i 1829) den første direktør for den nye Polytekniske Læreanstalt.

Ørsteds far var apoteker i Rudkøbing, og han havde råd til at give sine børn privatundervisning. Og ganske usædvanligt for den tids borgersønner lærte han både tysk, engelsk og fransk. Det var ikke noget børnene i Toftum lærte; de lærte kun det mest elementære, men dog at læse og skrive.

Det var ganske karakteristisk at hverken Ørsted selv eller andre danskere dengang udnyttede hans opdagelser til noget praktisk og kommercielt. Langt ind i 1800-tallet var Danmark fortsat på alle måder efter de fleste af vores sydlige og vestlige nabolande. Men i sidste halvdel af 1800-tallet skete der noget. 

Skolepligt fra 1814 – både for drenge og piger

Det var der selvfølgelig flere årsager til, men en af de vigtigste var at kong Frederik 6. i 1814 havde bestemt at alle børn skulle gå i skole fra de var 7 år til de blev konfirmeret. Det var et stort fremskridt. Selvom der allerede var mange skoler både på landet og især i byerne, så var det langt fra alle børn der fik en rigtig skolegang, og ofte var der mest tale om en slags udvidet konfirmationsforberedelse. De fleste lærte dog at læse til husbehov.

Men nu kom der krav om at eleverne skulle undervises i forskellige fag, bl.a. historie, matematik og naturlære – foruden også en grundig indføring i kristendom. Og desuden blev der nu bygget skoler overalt i landet; den nye lov indeholdt nemlig et krav om at ingen børn måtte have længere end ¼ mil til skole (ca. 1,8 km). Vigtigt var det også at lærerne efterhånden blev uddannet på særlige lærerseminarier. 

Resultatet blev at intelligensreserven blandt også den fattige del af befolkningen nu kunne blive udnyttet. Ganske vist var der allerede i 1700-tallet bondedrenge der – som Holbergs Erasmus Montanus – kom til København og på universitetet, men det var meget få der var så heldige. Det afhang bl.a. af om den lokale præst lagde sig i selen for at skaffe penge til drengens ophold i København.

Tekniske skoler og latinskoler

Der var allerede fra omkring 1800 en række småskoler der tilbød tegneundervisning om søndagen, og herfra udviklede de senere tekniske skoler sig. Den første egentlige tekniske skole var Tekniske Institut i København; den blev oprettet i 1843 og tilbød også aftenundervisning – efterhånden i alle håndværksfag. Den blev i 1876 fusioneret med en anden teknisk skole til Det tekniske Selskabs Skole (senere Københavns Tekniske Skole, i dag forklædt som NEXT Uddannelse). I årtierne herefter blev der oprettet tekniske skoler overalt i landet; i 1924 var der i alt 260 tekniske skoler i Danmark.

De ‘lærde’ latinskoler – der oprindeligt var præsteskoler – fik matematisk og naturfaglig linje i 1871. Siden udviklede de sig til gymnasier. Og i 1829 blev Polyteknisk Læreanstalt som nævnt oprettet – i begyndelsen dog kun med to retninger Anvendt naturvidenskab og Mekanik. I dag er det som bekendt blevet en meget stor institution med navnet DTU – Danmarks Tekniske Universitet.

Meget senere, i 1982, blev der også oprettet en gymnasielignende suppleringsuddannelse på de tekniske skoler. Det blev i 1994 til et ‘rigtigt’ tre-årigt gymnasium – HTX – på lige fod med handelsgymnasiet og det traditionelle almene gymnasium.