Teknologi – ven eller fjende?

Der er selvfølgelig ingen diskussion om at teknologien er en god ven og en uundværlig hjælper. Uden teknologiske fremskridt ville menneskeheden stadig befinde sig i stenalderen, og vi ville være nødt til at leve et helt andet liv end vi gør i dag. Men det er lige så rigtigt at teknologien også er en farlig fjende der nogle gange ødelægger mere end den hjælper. Blandt de værste teknologier kan nævnes tilsætningen af tetraetylbly til benzin, brugen af freon i kompressorer og som drivgas i sprayflasker samt brugen af pesticider i landbruget – og så selvfølgelig udnyttelsen af kul, olie og naturgas. Man kan også nævne de hormonforstyrrende stoffer. Og naturligvis også de teknologier der som maskingeværer, granater, atombomber og autonome dræberrobotter har til formål at være så skadelige som muligt.

I mange tilfælde udgøres minussiden alene af det resurseforbrug der går til at fremstille og distribuere dem, mens andre også gør skade når de bruges og bortskaffes. Også plussiden kan have vidt forskellig vægt; nogle teknologier er ekstremt nyttige, mens andre blot gør vores liv en smule lettere eller sjovere. Nogle teknologier har så store fordele at det kan være rimeligt at acceptere betydelige ulemper, mens ulemperne i andre tilfælde ligefrem kan være større end ulemperne. 

I Danmark har bygherrer siden 1990’erne skullet udarbejde såkaldte VVM-redegørelser inden de går i gang med større anlægsarbejder. VVM står for Vurdering af Virkning på Miljøet, og vurderingen skal omfatte ganske mange forhold. Da man ikke kan gå i gang med nye anlægsarbejder uden kommunal godkendelse af redegørelsen, giver VVM-vurderingen ganske god beskyttelse mod større (kendte) miljøgener. Men der mangler tilsvarende krav mht. markedsføring af nye produkter; ganske vist er der grænseværdier for mange forskellige stoffer, men der er ingen krav om en samlet vurdering – og i øvrigt sælges der også varer der indeholder potentielt farlige stoffer i mængder der overskrider grænseværdierne. Og udledning af drivhusgasser er der slet ikke grænseværdier for.

Det kunne være interessant med en systematisk undersøgelse af de enkelte teknologiers fordele og ulemper, og også at se på de materialer de bruger, og de produkter der fremstilles. Det vil imidlertid være en ret uoverskuelig opgave, bl.a. fordi meget er til fordel for nogle mennesker, men til ulempe for andre.  Så her vil vi nøjes med at se på nogle af de virksomheder og teknologier der klart har været skadelige – ja, nogle endda så skadelige at de ikke blot er blevet forbudt, men også har været en underskudsforretning for det danske samfund.