Ikt- og robotsamfundet

Det moderne Danmark er stadig et servicesamfund, men det kaldes ofte for et b nformationssamfund. Og sandt er det, at køb, salg og udveksling af informationer nu spiller en meget stor rolle. Ganske vist har mennesket altid opbevaret og brugt viden. Men denne viden har stort set kun været brugt til at gøre menneskets forskellige andre aktiviteter mere effektive. Det nye er, at en stor – og voksende – del af befolkningen direkte lever af viden. Og vel at mærke en viden der er så omfattende at langt den største del befinder sig på computere.

En computer er i sig selv imidlertid blot et smart redskab til at håndtere data; det var først da man kunne koble dem sammen via internettet at de forandrede verden og skabte informationssamfundet.

Begyndelsen til internettet går tilbage til 1960’erne hvor det amerikanske militær begyndte at udvikle et særligt kabelnet beregnet til militære formål. Det var midt i Den kolde krig, og USA frygtede et sovjetrussisk angreb med atomvåben. En udbredt hypotese er at det nye net skulle kunne modstå et atomangreb. Hvis nettet blev ramt og afbrudt et sted, skulle kommunikationen kunne fortsætte ad andre kabler. Denne forklaring er dog noget omstridt, men det ligger fast at nettet blev skabt fordi det amerikanske militær havde brug for det. De første computere der blev forbundet, stod imidlertid alle på universiteter, men hurtigt kom der også militære computere med, og den første computer uden for USA der blev koblet på nettet, havde i høj grad militærets interesse. Den stod på Norwegian Seismic Array (NORSAR) ved Oslo. Det var et norsk-amerikansk seismisk anlæg der kunne registrere underjordiske atombombesprængninger. Forbindelsen – der blev etableret via satellit – gjorde det muligt at sende de opfangede data til analyse i USA.

Dette første net blev kaldt for ARPANET (ARPA står for Advanced Research Projects Agency). Og selvom det måske ikke var usårligt, så var det dog godt beskyttet. Det skyldtes den såkaldte packet switching (‘pakke-kobling’) som i begyndelsen af 1960’erne blev udviklet af Paul Baran fra RAND Corporation. Med den blev det muligt at fordele de enkelte elektroniske budskaber i pakker med en entydig elektronisk adresse. Herved blev transmissionen både hurtigere, mere sikker og billigere. Desuden havde opfindelsen den fordel, at pakkerne selv  kunne finde den optimale rute.

I 1983 blev ARPA-nettet delt i et militært og et civilt net, og det sidste udviklede sig i de følgende årtier til internettet. Men det varede længe inden det fik private virksomheder og borgere som brugere. Endnu i 1984 var der kun 1.000 computere koblet på i hele verden, og først hen imod slutningen af 80’erne begyndte udviklingen at tage fart. I 1987 rundede man 10.000 computere og i 1989 100.000 computere.

Indtil 1991 var der imidlertid alene tale om et net, der kunne sende data fra en afsender til en eller flere modtagere, men dette år udviklede man på CERN i Genève den såkaldte hypertekst-teknologi, som gør det muligt at springe fra en side på nettet til en anden. Og dermed var World Wide Web født. Teknologien er udviklet af forskeren Tim Berners-Lee, som også har defineret specifikationerne for URL, HTTP og HTML og dermed bestemt, hvordan man skal kommunikere på nettet.

I dagligsproget blander man ofte internettet og WWW sammen. Men det er to forskellige ting. Internettet er det fysiske netværk som både bruges til at kommunikere på og til at formidle informationer med. Når vi sender en email bruger vi internettet, men ikke WWW. Det samme er tilfældet hvis vi uploader en fil til en webserver. Efter udviklingen af WWW begyndte udviklingen at gå dramatisk stærkt. Det gav jo internettet nogle helt nye anvendelsesområder. Og allerede i 1991 nåede man op på 500.000 tilsluttede computere.