Det store landnam

Efter krigen i 1864 mistede Danmark mere end ¼ af sit areal. Og anført af Hedeselskabet satte man fart på arbejdet med at inddæmme, afvande og dræne for at skabe ny landbrugsjord til erstatning for det tabte. Det skete efter sigende under sloganet ‘Hvad udad tabes, skal indad vindes’. Det er imidlertid en myte, men det er en myte der er blevet fortalt så ofte at den næsten er blevet sand.

Det er rigtigt at der efter 1864 kom gang i et stort antal landvindingsprojekter i hele det tilbageværende Danmark. Men man var allerede i gang før 1864, og det var ikke kun i Danmark man prøvede at øge landbrugsarealet ved at omdanne moser, søer og lavvandede havområder til agerland. En meget stor del af Holland og det frisiske område langs Tysklands Nordsøkyst er skabt ved inddæmning og afvanding før 1864, og fra England kan fx afvandingen af The Fens i Østengland nævnes. Dette store område blev trods stor lokal modstand drænet allerede i løbet af 1700-tallet. Og Fucine-søen, der engang var Italiens tredjestørste sø, blev endeligt afvandet fra 1862 til 1877.

I Danmark tog man så småt fat allerede i forlængelse af landbrugskrisen i 1600-tallet, og i løbet af 1700-tallet blev de første større afvandingsprojekter sat i værk. Siden blev der lavet mange små og mere eller mindre vellykkede projekter, men først i sidste halvdel af 1800-tallet gik man for alvor i gang. Nu var de teknologiske muligheder blevet bedre og mere effektive. Dampmaskinerne kom også i brug her; de blev både sat til at grave og til at transportere jord.