Den videnskabelige revolution

Enevælden var på mange måder en politisk brydningstid – mellem en adel der mistede sin militære og efterhånden også sin politiske betydning, og et borgerskab der blev mere og mere velstående, vidende og selvbevidst. Men det var også en brydningstid mellem religion og videnskab. Og mellem overtro og fornuft. Borgerskabet i Danmark måtte vente til 1848 med at gribe den politiske magt, mens videnskaben og fornuften endnu kæmper for den endelige sejr. Men både religion og overtro er dog blevet trængt meget tilbage.

Denne udvikling skyldes først og fremmest papiret og bogtrykket. Først trængte de den katolske kirke tilbage og gjorde det muligt for reformationen at sejre i Nordeuropa. Og siden blev begge de to kirkeretninger voldsomt udfordret af de nye videnskabelige – og provokerende – indsigter der blev opnået i løbet af 1600-tallet. Kopernikus og Tycho Brahe gjodet et vigtigt forarbejde i 1500-tallet, og det blev fortsat af blandt andre Galileo Galilei og Isac Newton. Og i løbet af ret kort tid måtte Europas lærde vænne sig til en ny måde at opfatte verden på.

Man forstod at naturen var styret af regler og lovmæssigheder – og de lærde skulle blot ‘afkode’ sammenhængen og formulere lovene – om det så gjaldt astronomi, kemi eller menneskers tanker. Der opstod derfor en stærk tro på at mennesket kunne forstå og underlægge sig naturen. Længe holdt man dog fast i at natturens love var skabt af Gud, og først med Charles Darwins ‘Arternes oprindelse’ fra 1859 blev denne opfattelse for alvor udfordret.

De fleste videnskabmænd satte fokus på naturen, men nogle kastede deres interesse på menneskets natur. Her sejrede efterhånden den opfattelse at de fleste at mennesket overvejende er ‘fornuftige’, i hvert fald hvis de får indsigt og uddannelse. Det indvarslede den såkaldte ‘rationalisme’ og en tro på at mennesket var ansvarligt og fornuftigt – noget der senere førte til tanker om borgerlige frihedsrettigheder og demokrati, mest epokegørende i Den amerikanske uafhængighedserklæring i 1776. Men det gav også dønninger ti Danmark, og var med til at bane vejen for den borgerlige revolution i 1848.

Den nye tænkning og videnskab trivedes naturligvis bedst der hvor der var økonomisk overskud, og det var i 16-1700-tallet især hvor man tjente på de nye oversøiske kolonier. Især var den såkaldte trekantshandel mellem Europa, Afrika og Amerika (med blandt andet slaver og sukker) med til at koncentrere rigdom i det vestlige Europa – og her fik Danmark også sin lille del af værdierne. Den nye rigdom nåede dog kun i yderst begrænset omfang ud til bønderne og borgerne i de små byer. Her trivedes overtroen endnu langt ind i 1700-tallet, og det var først midt i 1600-tallet at antallet af hekseprocesser og -brændinger toppede.