Computerens diskrete indtog

Folk i servicebranchen arbejdede som nævnt også dengang på mange forskellige måder og med mange forskellige opgaver. Men fælles for en meget stor del af dem var at det i løbet af perioden kom til at bruge et helt nyt redskab, computeren. Det var en udvikling der længe gik ret langsomt; det var helt overvejende store private og offentlige virksomheder med stort behov for databehandling der tog de nye maskiner i brug, og det var begrænset hvor meget almindelige mennesker kendte til de nye maskiner. I begyndelsen af 1970’erne var der endnu ikke mange danskere der arbejdede med computere; der var højst 1000 helt overvejende mænd som var beskæftigede med at bygge, opstille, vedligeholde og programmere computere, og der var højst 10.000 helt overvejende kvinder der arbejdede med at ind- og udlæse data på maskinerne. Heller ikke i industrien var der mange computerstyrede CNC-maskiner omkring 1970, men de vandt dog hurtigt frem. Andre steder i erhvervslivet og i hjemmene stiftede man derimod først bekendtskab med computere sidst i 1980’erne – eller endda senere.

I dag er computeren jo helt umulig at undvære. Den står i langt de fleste hjem – mange har endda flere. Den står på skoler og på arbejdspladser. Det er meget få danske virksomheder – om nogen overhovedet – der ikke har en computer. Hertil kommer at der er indbyggede computere i ganske mange maskiner og apparater – fra telefoner til vaskemaskiner, lyssignaler, biler og vindmøller. Også i virksomhederne er der indbyggede computere alle vegne. En meget stor del af det ensformige rutinearbejde er for længst blevet overtaget af mere eller mindre automatiserede maskiner. 

Hvis man er født efter 1975, har man nok svært ved at forestille sig et samfund uden computere, men faktisk begyndte de først at blive almindelige midt i 1990’erne.

Computeren har imidlertid en meget lang forhistorie der både omfatter lirekassser, vævemaskiner og regnemaskiner. Den første store spring mod den moderne computer var tysk-amerikaneren Herman Holleriths hulkort-maskine fra omkring 1890. Den blev skabt til at bearbejde tallene fra en amerikansk folketælling, og det blev en så stor succes, at Hollerith nogle år efter kunne oprette sit eget selskab. Det blev siden en del af grundlaget for IBM. Under Anden verdenskrig tog man endnu nogle store spring, først den engelske Bombe der blev brugt til at afkode den tyske flådes Enigma-meddelelser. De første modeller blev taget i brug i 1940 og var baseret på matematikeren Alan Turings design. Den fik stor betydning for varigheden af Anden verdenskrig. 

Den første programmérbare elektromekaniske computer var tyskeren Konrad Zuses Z3-maskine fra 1941. Denne maskine fik mærkeligt nok ingen større militær betydning. Faktisk arbejdede Zuse for det tyske militær, bl.a. med at styre flyvende bomber, men nazisterne fandt åbenbart ikke grund til at videreudvikle maskinen. Ved siden af Bombe-maskinen arbejdede englænderne også med Colossus der blev verdens første elektroniske computer. Den fungerede vha. radiorør (elektronrør) og blev også brugt til dekryptering af tyske telegrammer. Den første udgave af Colossus blev taget i brug i 1943. I 1944 blev amerikanerne færdige med en tilsvarende maskine, også med radiorør – Mark 1 – bygget af Howard Aiken i samarbejde med IBM. Den blev bl.a. brugt til at beregne baner for raketter.

Det sidste store spring blev gjort med den amerikanske ENIAC (Electronic Numerical Integrator And Calculator) fra 1945. Det var den første datamaskine der både var elektronisk, digital og bredt programmérbar. Den blev bygget for det amerikanske militær. 

Efter den handlede det ‘kun’ om at gøre computerne mindre, billigere, hurtigere og nemmere at bruge. Det arbejde begyndte da Bell Telephones omkring 1950 havde færdigudviklet transistoren. Den er ikke kun meget mindre end radiorøret, den bruger meget mindre strøm, er meget mere holdbar, afgiver ikke varme, virker så snart den bliver tændt (mens radiorør først skal være varme) – og så er den billigere. Transistorens mange fordele fik ikke kun betydning for udviklingen af computeren; man kunne nu også gøre radioer, pladespillere og båndoptagere mv. meget mindre.