Industrilandbruget

Op gennem 19030’erne skete en vis industrialisering af Danmark, men den blev helt bremset af 2. Verdenskrig og den tyske besættelse. Og efter at tyskerne havde kapituleret, varede det også nogle år inden der atter kom gang i udviklingen af landbruget og industrien. 

Selvom Danmark var sluppet heldigt gennem krigen, var fattigdommen stor langt op i 1950’erne. Der var mangel på varer, arbejdsløsheden var høj, og industrivirksomhederne havde svært ved at skaffe råmaterialer. Og uden den amerikanske Marshall-hjælp fra 1948 ville det have taget endnu længere tid inden der atter kom gang i erhvervslivet. Officielt handlede Marshall-hjælpen om at genoprette de europæiske landes økonomi efter krigen, men bagtanken var at bremse den kommunistiske indflydelse i Europa og at eksportere amerikanske varer til Europa.

Det var i første omgang landbruget der fik gavn af Marshall-hjælpen. Her kom der gang i en hurtig industrialisering – men i første omgang forblev den eksisterende struktur med omkring 200.000 familiebrug på i gennemsnit 15-16 ha. stort set intakt. Hesten blev skiftet ud med traktor – i stedet for to eller fire heste fik man nu en traktor der både var stærkere og mere fleksibel. En traktor kunne levere kraft til et tærskeværk, og den kunne nemt trække de gamle hestetrukne redskaber som selvbinder og høvender. Og den kunne sprede kunstgødning og tage kartofler op. De fleste bønder kunne nu klare sig uden fast medhjælp, men fremover kom den kvindelige ægtefælle til at overtage mere af det manuelle arbejde på gården. Til gengæld skulle hun nu ikke længere lave mad til de ansatte karle og piger, og hun fik elkomfur, køleskab, støvsuger, adgang til fryser og vaskemaskine. Det førte til et par årtier hvor familiebruget alene bestod af far, mor og børn – og med de større børn som en nødvendig arbejdskraft. Og var der arbejde man ikke kunne nå alene, hyrede man daglejere eller fik hjælp af en maskinstation.

Det sidste var noget ret nyt; det er første gang dokumenteret i Danmark i 1933, og i 1950 var der 62 andelsdrevne og 323 private maskinstationer. De tog sig især af større opgaver som mejetærskning og nye opgaver som sprøjtning med pesticider, men da maskinstationerne var blandt de første der fik traktorer, udførte de alt arbejde hvor man kunne udnytte traktorens større trækkraft.

Et udbredt alternativ til maskinstationer var i begyndelsen maskinfællesskaber hvor to eller flere bønder gik sammen om at købe de nye dyre maskiner.