Byer med borge og borgere

I middelalderen fik Danmark en ny type byer. Det var købstæderne. Kun nogle enkelte – som Ribe, Viborg og Århus – var allerede regulære byer i vikingetiden.

Der forskellige årsager til at at købstæderne opstod – eller rettere, at de opstod netop dér hvor de gjorde. For allerede dengang søgte folk til byerne. Her var meget større erhvervsmuligheder end på landet. Mange af de fremvoksende byer var gamle lands- eller fiskerbyer der havde – eller fik – en eller anden fordel frem for andre, men andre var helt nye byer. Blandt fordelene kunne fx være et færge- eller et vadested, Her færdedes flere mennesker, og det gav basis for større markeder. Det kunne også været fordi der blev bygget et kongeligt slot eller en borg, eller at der blev opført et kloster.

Bedst var det når der kom til at ligge en stærk borg ved siden af byen. Den gav god sikkerhed mod angreb, og skete de alligevel, kunne byens beboere flygte i sikkerhed inden for borgens mure. Ordet ‘borg’ er et gammelt germansk ord, der både betyder ‘by’ og/eller ’tilflugtssted’, og det blev overalt i det germanske område taget i brug til navnene på middelalderens nye stenfæstninger, og navnet gik hurtigt videre til den by der voksede omkring borgen. Fra vores nabolande kan nævnes fx i Edinburgh, Strasbourg, Hamburg og Göteborg. 

Først kaldte man byens borgere for ‘bymænd’, men efterhånden (og efter nedertysk indflydelse) kom de til at hedde ‘borgere’. Også ordet ‘borgmester’ kom til – også fra nedertysk. Det betød ‘byherre’. Fra nedertysk kom også ordet ‘borgerskab’ der betød at man havde lovlig bopæl i en by og desuden havde lov at drive selvstændig virksomhed som fx købmand eller håndværker.

Fremover fik man således tre teknologiske epicentre i Danmark, på herregårdene og slottene blev våbenteknologien udviklet. I klostrene skete det samme med landbrug og gartneri samt de dertil knyttede funktioner. Endelig blev håndværk og handel udviklet i købstæderne. Og i de købstæder der lå ved vandet – og det var de fleste – satte man skibsfart og fjernhandel i system.

Det definerede også de poltiske kræfter der kom til at stå over for hinanden i løbet af middelalderen og tiden derefter – adel, kongemagt, kirke og borgere.

I dag er der ikke længere nogle byer der kan kalde sig ‘købstæder’. Den betegnelse forsvandt med kommunalreformen i 1970. Men de fleste af dem lever videre som hovedby i de kommuner der blev skabt ved strukturreformen i 2007. Dog er en del mindre købstæder reduceret til at være ganske almindelige byer; det gælder bl.a. Ribe der nu må nøjes med med at være den næststørste by i Esbjerg Kommune.