Kanonkugler af jern. Jern har været et vigtigt materiale fra jernalderen og i samspil med krudtet blev det helt uundværligt. Og dermed voksede behovet for jern meget stærkt. De områder hvor der både var kul og jern blev omdannet til osende industriområder (først og fremmest i England, Wales og Skotland). Kanoner blev ganske vist ofte lavet af bronze, og i begyndelsen blev kanonkugler lavet af sten eller bly, men efterhånden som man blev dygtigere til at arbejde med støbejern, gik man over til at bruge jern både til kanoner og til kanonkugler. Det gav lande med forekomster af jern og/eller kul en stor fordel. Et land som Danmark blev derimod afhængigt af at importere jern. Kanonkuglerne her er fotograferet på Kastellet i København. Foto: Peder Meyhoff (CC BY-SA 3.0).