De mystiske trelleborge

Siden man omkring 1940 blev klar over at det ringformede borganlæg Trelleborg ved Slagelse stammede fra sidste del af vikingetiden, har man diskuteret hvad formålet var med både den og de andre ringborge man senere har fundet. Nogle af teorierne har senere kunnet udelukkes vha. dendrologiske undersøgelser; her har man påvist at de træer der er blevet brugt, er blevet fældet i 980. Alt peger på at de andre borge stammer fra samme tid, og altså fra den sidste del af Haralds regeringstid. Det mærkelige er imidlertid at borgene tilsyneladende kun har været brugt i få år, og at de ikke er omtalt i nogle skriftlige kilder.

Den seneste – og måske bedste – teori sætter borgene i sammenhæng med konflikten med kejser Otto.

Læs om Danmarks forhold til kejser Otto og Det tysk-romerske rige.

Blev de bygget som led i forsvaret mod norske vikinger?

Teorien går imidlertid ikke ud på at borgene skulle forsvare landet mod Ottos hær, men på at borgene var tænkt som tilflugtssteder hvis Danmark blev angrebet af fremmede vikinger (på det tidspunkt var der især risiko for angreb fra Norge). Harald var nødt til at samle en stærk hær ved grænsen til Det tysk-romerske rige, og det betød at resten af landet var svært at forsvare. Men hvis fjendtlige vikinger gik i land, har den lokale befolkning kunnet søge tilflugt i borgene der har været relativt lette at forsvare. Borgene var så store at der også kan have været plads til husdyr. 

Den slags borge var slet ikke nye dengang, tværtimod, der er fundet en del tilsvarende borge fra jernalderen, flest på Bornholm, men også mange andre steder. Hvis den teori er rigtig, har Harald således blot ‘genopfundet’ et traditionelt forsvarsværk. Teorien forklarer ganske vist ikke hvorfor alle Haralds (kendte) ringborge ligger ved fjorde eller vandløb der dengang alle var sejlbare for vikingeskibe, men måske har de også rummet en mindre hærstyrke der med skibe har kunnet tage kampen op mod angribende fjender før de gik i land. 

Borgene kostede mange træer livet

Man har brugt megen energi på at diskutere forskellige teorier om årsagen til at borgene blev bygget, men kun sporadisk forholdt sig til borgenes indvirkning på natur og klima. Set i lyset af moderne tiders skadevirkninger, havde borgene naturligvis kun begrænset effekt, og de førte ikke til nye former for skade. Men træforbruget var enormt, og det var især store fuldvoksne egetræer der blev brugt. Man mener der blev brugt omkring 8.000 egetræer til den største af borgene, Trelleborg, og omkring 5.000 til den næststørste, Aggersborg ved Limfjorden.

De andre ringborge var mindre, men et rimeligt gæt på det samlede antal egetræer er 20.000. Hertil kan lægges mindst et par tusind træer til Ravningbroen over Vejle Ådal. 

Endnu mere omfattende var forbruget af græstørv. Man mener at der alene til Trelleborg er brugt et engareal svarende til 130 fodboldbaner. Til Trelleborg blev der desuden brugt ca. 1800 unge asketræer til vidjeflet. Ganske vist er både træ og græstørv fornybare resurser, men det tager tid før de er gendannet. Det er selvfølgelig gået hurtigere med græstørvene, men man havde næppe græsfrø til rådighed, og i hvert fald ikke tilstrækkeligt, så man har måttet vente på at græstæppet genetablerede sig selv. I den tid har man måttet finde alternative græsningsarealer. Det har taget meget længere tid med træerne; de fleste af de benyttede egetræer var omkring 200 år gamle.

Skovarealet nåede næppe nogensinde den størrelse det havde før borgene blev bygget. Befolkningen var voksende i perioden – og væksten blev endda øget ind i Middelalderen – og der var fortsat brug for store træer til både skibe, huse og fæstningsanlæg. Og i løbet af 1000-tallet kom der også gang i byggeriet af kirker.

Ravningbroen over Vejle Ådal

Ravningbroen er også et ‘mystisk’ byggeri. Den er bygget nogenlunde samtidig med ringborgene, og dens byggehistorie er lige usikker. Der er mange teorier om hvem der har bygget den, og hvorfor. Det eneste der er sikkert, er at den ligesom ringborgene kun blev brugt i få år.

Men det har været oplagt at bygge den. Den har gjort det muligt at krydse den brede Vejle Ådal – det er i dag et tørt engområde (bortset fra den lille Vejle Å), men i Vikingetiden var det et bredt sumpet og vådt område der var svært at krydse. Broen er et af vikingetidens største ingeniørarbejder; den var næsten 760 m lang, 5 m bred, og brodækket var hævet ca. 1,5 m over terræn. Det kostede mange store egetræer livet, og det må også have været et meget stort arbejde at bygge den. Men ikke desto mindre blev den kun brugt i få år.