Emmer. Hvede er en af de kornsorter der først blev dyrket i Danmark. Men bondestenalderens hvede var noget anderledes end den hvede der typisk dyrkes i dag. Og dengang var der desuden flere forskellige slags hvede. I tidens løb har man avlet på dem og fået det man kalder ‘almindelig hvede’ eller ‘brødhvede’. Den giver et større udbytte og er nemmere at høste. Samtidig er de mange tidlige hvedearter efterhånden gået ud af brug. Enkelte har dog overlevet i isolerede områder og heraf har nogle i dag fået en renæsance. Det gælder blandt andet emmer. Den bruges ikke til bagning af lyst brød, men til fuldkornsbrød. Man kan også lave suppe og øl af emmer. Foto: Alupus (CC BY-SA 3.0)