På trods af radioens store popularitet holdt de traditionelle trykte medier længe deres position som det vigtigste medie, og op gennem 1900-tallet kom der endda flere af dem. Det skyldtes selvfølgelig at det købedygtige publikum blev meget større i perioden, men der kom også en række opfindelser som gjorde de trykte medier både billigere og […]
En tredje ny teknologi fra årene omkring 1900 er radioen. Men i modsætning til film varede det længe inden den for alvor blev en succes. Det var der flere årsager til, dels skulle man investere i en radiomodtager (eller selv bygge en), dels varede det længe inden der kom regelmæssige radioudsendelser, og de mere eller […]
Pladespillerens historie starter med fonografen. Den blev opfundet af den meget alsidige Thomas Edison i 1877. Den første model bestod af et ‘talerør’ med membran, en ‘skrivenål’ og en bevægelig metaltromle belagt med tinfolie. Når man talte ned i røret med membranen, påvirkede man nålen, der derved lavede en rille i det bløde tin. Når […]
Uden foto ingen film, men fotografier havde dengang langt fra den underholdningsværdi som film fik (med mindre der var tale om ‘uartige’ – og forbudte – billeder). Fotografier var længe noget man primært brugte til at dokumentere vigtige begivenheder – dåb, bryllup osv. – eller de var blot portrætbilleder. Først med Kodaks Brownie-kamera fra 1900 […]
Sidst i 1800-tallet blev en ny måde at rejse kapital og oprette virksomheder udbredt. Det var kooperationen. I forvejen havde man andelsbevægelsen og brugsforeningerne som var ejet af hhv. producenter og forbrugere. Nu fik man også virksomheder der var ejet af arbejderne, og ofte etableret med støtte fra fagforeningerne. Idéen kom fra Frankrig og Tyskland, […]
Blandt de første større kapitalister i Danmark var naturligt nok en del købmænd og smede, især købmænd der eksporterede produkter fra landbruget, og smede der lavede maskiner til landbruget. Den første store handelskøbmand var Hans Broge fra Århus; han opbyggede en formue på at sælge smør til England og omvendt importere bl.a. kul fra England. […]
Efter en forsigtig begyndelse fra sidst i 1800-tallet og helt frem til 1950’erne, blev beton på ret kort tid standard i alle større byggerier i Danmark, og efterhånden også i alle mindre byggerier. Og i dag er indgår beton som materiale i stort set alle parcelhuse. Selv huse bygget af træ har men ganske få […]
Midt i 1850’erne kom et nyt supermateriale til Danmark, beton. Det blev betragtet som et nyopfundet materiale, men var det ikke. Faktisk var det en af Romerrigets største opfindelser. Romerne lavede det næsten som man gør i dag, blot brugte de den vulkanske aske pozzolana i stedet for cement. Man har længe troet at kendskabet […]
Jacob Ellehammer er uden tvivl en af Danmarkshistoriens største og mest foretagsomme opfindere – og derfor ofte kaldt for ‘Danmarks Edison’. Han bredte sig over mange forskellige områder, og ofte ‘oversatte’ han udenlandske opfindelser til danske forhold. Mest held havde han med en motorcykel, der dog egentlig var en scooter. Læs om Ellehammers forskellige opfindelser […]
I datiden blev både Valdemar Poulsen, Poul la Cour og Jacob Ellehammer kaldt ‘Danmarks Edison’. Men betegnelsen passer bedst på Ellehammer (1871-1946). Både Poulsen og la Cour arbejdede kun med relativt få emner i deres karriere, mens Ellehammer ligesom Edison spredte sig over meget forskelligt. Men der er dog den forskel på Edison og Ellehammer, […]
Forbrændingsmotoren blev ligesom elmotoren udviklet i slutningen af 1800-tallet. Den første rigtige forbrændingsmotor – konstrueret i 1858 af belgieren Jean Etienne Lenoir – brugte gas (lavet af kul) som drivmiddel. Den var dog ikke særlig effektiv og kunne knap måle sig med datidens dampmaskiner i energiudnyttelse, men Lenoir fik dog en vis kommerciel succes. Den […]
Elmotorer kan laves så små at de kan bruges alle vegne, og så har de den fordel at de hverken lugter eller sviner. Derfor egner de sig rigtig godt til brug i hjemmet og på ‘rene’ arbejdspladser som kontorer. Men det tog faktisk ret langt tid inden de første elmotorer blev almindelige i de private […]
Sidst i 1800-tallet havde man jo længe haft jernbaner drevet af damp – ja, de var en de vigtigste forudsætninger for den hastige industrialisering gennem 1800-tallet. Og nu havde man også fået elmotorer – i 1886 opfandt amerikaneren F. J. Sprague den første praktisk anvendelige og driftssikre elektromotor. Den tog han bl.a. i brug til […]
En af Danmarks mest innovative opfindere var Valdemar Poulsen (1869-1942). Han opfandt bl.a. telegrafonen der kan betegnes som verdens første båndoptager og verdens første elektromagnetiske medie. Men Poulsen var forud for sin tid, og telegrafonen blev ikke nogen kommerciel succes. Men noget med mere held fik Poulsen med sin næste store opfindelse, buesenderen – den […]
Omkring 1900 var informationsteknologien fortsat i sin start. Ganske vist var den elektriske telegraf blevet opfundet helt tilbage i 1840’erne, men omkring 1900 var det endnu kun de færreste danskere der havde prøvet at sende eller modtage et telegram. Mere folkelig succes fik telefonen som skotsk-amerikaneren Graham Bell fik patent på i 1876. Allerede 1879 […]
Siden oldtiden har man vidst at strømmende vand har stærke kræfter, og man har da også brugt vand til at drive maskiner som øsehjul (ofte kaldt noria) og vandmøller. I Danmark blev de første vandmøller taget i brug i middelalderen. De blev efterhånden videreudviklet og stadig mere effektive – med vandturbinen som det sidste led. […]
Omkring 1900 havde Danmark tre store opfindere, Poul la Cour, Valdemar Poulsen og Jacob Ellehammer. I dag er det næsten kun den sidste vi husker, man de to andre fik – på hver deres måde – mindst lige så stor betydning. La Cour og Poulsen blev de første it-opfindere i Danmark, og la Cour byggede […]
Den første form for elektrisk lys var kulbuelys hvor en elektrisk strøm blev sendt mellem to elektroder af kul. Det gav et kraftigt lys, men var ikke særlig praktisk. Og når vi i dag taler om elektrisk lys, tænker vi primært på elektriske pærer og lysstofrør – eller noget der ligner. De første pærer var […]
Efterhånden fik også de mindre byer vandværker – ofte på initiativ af borgere organiseret i andelsforeninger – og også kloakeringen blev forbedret, men det varede længe inden de første rensningsanlæg blev etableret. Ligesom med vandværkerne kom inspirationen udefra, fra USA og England – hvis storbyer naturligvis havde større problemer end Danmark. Her åbnede man omkring […]
I 1853 blev København og en række andre danske byer ramt af en voldsom koleraepidemi der i løbet af få måneder dræbte næsten 7.000 mennesker, heraf mere end halvdelen i København. Epidemien toppede i juli måned hvor der nogle dage døde over 200 mennesker. Det var især ældre og fattige der mistede livet, men også […]
Da byerne i løbet af vikingetiden og middelalderen begyndte at vokse sig større, fik de et problem – at skaffe sig af med den menneskelige afføring. Klostrene havde vandskyllende toiletter, borgene havde såkaldte ‘hemmeligheder’ der dumpede afføringen ned i voldgraven, og på landet endte afføringen typisk på møddingen sammen med dyrenes afføring. Men i byerne […]
Jernbanerne forandrede det danske landskab, skabte nye stationsbyer og sendte store gamle landsbyer ud i glemslen. Også anlægget af banerne var en stor teknologisk bedrift, selvom det jo ikke var nødvendigt at sprænge sig vej gennem bjergene som i vores nabolande. Til gengæld gjorde jernbanen det nødvendigt at bygge større og stærkere broer. Indtil 1844 […]
Jernbanerne førte i sidste halvdel af 1800-tallet til stor vækst i transporten af gods. Væksten var dog i gang i forvejen, men mest på vand. Dengang blev det meste gods transporteret med skib. Man kan med nogen ret tale om at 1800-tallet var skibstransportens århundrede. Det er i hvert fald den periode hvor skibe og […]
I forbindelse med de store afvandingsprojekter i sidste tredjedel af 1800-tallet blev der også bygget kanaler til at lede vandet væk fra de tørlagte søer og fjorde. Typisk gravede man to kanaler, en såkaldt landkanal til at fange vandet fra oplandet, og en sø- eller vandkanal til at lede vandet væk fra de nye marker. […]
Det første større afvandingsprojekt i Danmark gik ud over Lille Vildmose i Himmerland. Det blev påbegyndt i 1760, og tørlagde de søer der lå i mosen. Manden bag projektet var godsejer Adam Gotlob Moltke. Han havde fået mosen foræret af kongen på betingelse af at han ville opdyrke den. Desuden fik han 20 års skattefrihed […]
Slutningen af 1800-tallet førte til en hurtig fornyelse af landbrugets maskinpark. Det skabte en hel ny industri, og fabrikation af landbrugsmaskiner blev en drivende kraft i industrialiseringen af Danmark. Men den danske produktion var længe baseret på fremstilling af kopier af britiske og amerikanske maskiner. Og hvis der ikke var tale om deciderede kopier, så […]
Selvom det i høj grad var nydelsesindustrien der stod for den mest markante udvikling i sidste halvdel af 1800-tallet, så skete der også en hel del i de mere traditionelle virksomheder. Tekstilbranchen var den første industrigren der fik store nye fabrikker. Men Danmark fik også store fabrikker inden for andre gamle brancher som skibsbygning, papirfremstilling […]
En smart opfindelse skabte sidst i 1800-tallet et veritabelt industrieventyr i det sydøstlige Danmark. Det var kunsten at lave sukker af roer. Det var dog ingen nyhed; allerede før 1600 var man klar over at roer indeholder sukker som kan udvindes når man koger dem. Men roesukker var dyrt ift. rørsukker, og roesukker blev derfor […]
I forlængelse af landboreformerne sidst i 1700-tallet steg både landbrugsproduktionen og det dyrkede areal op gennem 1800-tallet. Man havde også en stor eksport af korn til de mere industrialiserede lande, især England. Det gjorde bønderne velstående, de fik efterhånden betalt deres gårde, de fik forbedret deres redskaber og maskiner – og de fik råd til […]
Blandt de fattige drenge som blev løftet fra fattigdom til en bemærkelsesværdig karriere sidst i 1800-tallet, var Emil Christian Hansen. Han blev født i 1842 i Ribe hvor hans far var maler. Barndomshjemmet var fattigt, og Emil var derfor ofte nødt til at hjælpe sin far. Det var også hans far der bestemte at Emil […]
Efter de store opdagelsesrejser kom en række nye varer til Europa. Og især forandrede de nye eksotiske nydelsesmidler danskernes liv. Inden 1700-tallet kendte danskerne kun fire nydelsesmidler, øl, vin, mjød og spiritus (primært snaps), men nu fik de også tobak, chokolade, kaffe og te. Læs om tobak som nydelsesmiddel – og om danske tobaksfabrikker. De […]
De danske tobaksfabrikkers historie er en historie om en hastig centralisering – fra næsten (mindst) én i hver købstad til én i hele landet. Tobak blev først kendt i Europa efter at Columbus havde genopdaget Amerika i 1492, og det kom til Danmark i sidste halvdel af 1600-tallet hvor forskellige ‘tobaksspindere’ fik privilegium til at […]
I begyndelsen af industrialiseringen fyldte klædefabrikkerne meget. Det samme gjorde virksomheder der arbejdede med jern, især produktion og reparation af landbrugsmaskiner. Her skete en glidende overgang fra traditionelle smedjer over mindre maskinværksteder til store maskinfabrikker. Også skibsværfterne voksede i perioden. Men også en fjerde branche voksede sig stor i perioden, nydelsesindustrien. De stadigt større byer […]
Kapitalismen og industrialiseringen gik hånd i hånd; de udviklede sig sammen. Men hvor kapitalismen udviklede sig langsomt via bl.a. banker og aktier, så skete industrialiseringen mere pludseligt og voldsomt. Årsagen var to opfindelser der på hver sin måde overskred den kendte teknologi. Den ene er var skotten James Watts forbedringer af Newcomens dampmaskine. Den anden […]
Industrialiseringen i England gik hånd i hånd med udviklingen af kapitalismen, og det samme skete her i Danmark, blot senere. Kapitalismen var imidlertid ikke noget der brød igennem på én gang; der var en række trin på vejen, nogle politiske, andre teknologiske. Landboreformerne skabte grundlaget for kapitalismen i Danmark I Danmark tog man de første […]
Dampmaskinen var en stor opfindelse der var med til at sætte fart på industrialiseringen, men i virkeligheden var dampmaskinens glansperiode relativ kort; i Danmark varede den kun knap 50 år, fra 1850’erne til omkring 1900, så blev den udkonkurreret af elmotoren og forbrændingsmotoren. Jernbanen – der jo begyndte som en rullende dampmaskine – fik imidlertid […]
I 1859 skrev H. C. Andersen sangen Jylland mellem tvende have. Her drømte han om dampdragen der snart vil flyve mellem de rige jyske bøndergårde. Den vision gik hurtigt i opfyldelse – selvom hastigheden ikke ligefrem var flyvende i de første år. Læs om dampmaskinen og dens to opfindere, Thomas Newcomen og James Watt. Jernbanen […]
Også i dag ser man protester mod indførelse af ny (eller større) teknologi, især hvis det pågældende skal placeres i nabolaget – tænk fx på debatterne om højspændingsledninger, vindmøller, solceller og genmodificering. I 1840’erne var det dampmaskinerne der skabte debat. De larmede og udsendte en ubehagelig røg. De blev også kritiseret for at være endnu […]
I løbet af 1830’erne blev de mest fremsynede mænd i Danmark klar over at damp var fremtiden. Med kul og damp kunne man drive store fabrikker uafhængigt af vandkraft, og det var ikke mindst interessant i en lavlands-by som København. Men mange af de fremsynede var for hurtige og for grådige, og i 1840’erne blev […]
Den første brugbare dampmaskine var opfundet af englænderen Thomas Newcomen i 1712. Den blev dog kun taget i brug i de britiske miner. Først da den skotske maskiningeniør James Watt i 1765 og igen i 1782 forbedrede maskinen, blev den taget i brug andre steder. Og den kom også til Danmark. Den første danske dampmaskine […]
Den første danske dampmaskine blev bygget på flådens værft på Gammelholm i København i 1788. Man havde indtil nu klaret sig med hånd- og hestekraft – her havde man jo ikke vandkraft til rådighed – men det kunne ikke længere dække behovet. Der skulle mere kraft til. Det lykkedes efter meget besvær at få en […]
Som regel handler teknologihistorie om de store opfindelser – som plove, såmaskiner, traktorer eller krudt, kanoner og dampmaskiner. Men der er teknologi alle vegne; vi er omgivet af teknologi, og også den ‘lille’ teknologi kan skabe revolutioner. I virkeligheden har mange af de ‘små’ teknologier forandret vores måde at leve på ganske meget – og […]
I løbet af 1800-tallet fik bønderne en nye muligheder for at skaffe gødning til markerne. Først bengødning, siden guano fra Sydamerika, superfosfat og chilesalpeter. Som man kan høre, kom en del fra udlandet, men der opstod også en dansk produktion af kunstgødning. Den første producent blev englænderen J. Owens der ejede Fredens Mølle på Amagerbro. […]
Efterhånden som gårdene blev udskiftet, blev der brug for svingplove. Men de var relativt dyre at importere, det var billigere at lave dem her i landet – også selv om man var nødt til at importere det nødvendige jern. Læs om udviklingen af svingploven. Også de første fabrikanter blev importeret; de kom fra England og […]
I dag er der et voksende antal landmænd der dyrker deres jord uden at pløje. Vi ved nemlig nu at pløjning på flere måder er skadeligt – blandt andet skader pløjningen det naturlige liv i jorden samt øger udvaskningen af næringsstoffer og udledningen af CO2, og det øger også risikoen for erosion. Men historisk har […]
Efter den borgerlige revolution i 1848 blev det hurtigt slut med de vigtigste af købstædernes privilegier; allerede i 1851 blev den såkaldte ‘konsumptionsafgift’ afskaffet; det var en told som bønderne skulle betale for at bringe deres varer til salg på byens marked. Ved samme lejlighed blev de volde og plankeværker der lå rundt om købstæderne, […]
Også andre områder i Danmark havde deres specialiserede håndværkere. Overalt hvor der var særlige råstoffer, var der mulighed for at udnytte dem til at forbedre sin økonomi. Nogle råstoffer som træ, kalk og ler findes mange steder, og derfor blev der også produceret trækul, mørtel og teglsten mange steder, men primært kun til det lokale […]
Fra slutningen af 1700-tallet opstod en ny mulighed for nogle af landhåndværkerne – nemlig at producere til et større marked, og dermed til slutkunder de ikke selv kendte. Det kan overfladisk set minde om de engelske hyttearbejderes situation; i Danmark var det dog ikke forlæggere, men opkøbere der trådte mellem producenten og slutbrugeren. Det må […]
Umiddelbart var det ikke et tilvalg at de fattige danske husmænd begyndte som hjemmearbejdere i den tidlige industri. De var ud af en klasse der var vant til at arbejde med dyr og jord og ikke andet, men de var nødt til at finde de ekstra indtægtsmuligheder der var mulige i deres lokalområde. Mens gårdmændene […]
I Danmark blev landbruget moderniseret på en helt anden måde end det skete i Storbritannien. I England, Skotland og Wales blev jorden ikke fordelt mellem frisatte bønder, men overtaget af godsejerne til deres egen brug. Enclosure hegnede bønderne ude fra jorden Det var også i England godsejerne der ejede jorden, og de brugte både tvang […]
