Bagerskilt. I landsbyerne havde man kun brug for smed og tømrer. De andre arbejdsopgaver klarede bønderne selv. Helt op i 1900-tallet bagte de fleste landhusmødre således selv alt fra tvebakker til rugbrød og kager. Men i byerne var der tidligt behov for mange håndværk. Og med tiden også stadigt flere – og mere specialiserede – håndværk. Bagere er et godt eksempel, de var blandt de første håndværk i byerne, men nogle blev efterhånden specialiserede i bestemte typer bagværk. Senere blev de til regulære fabrikker. Markedsføringen handlede dengang primært om at lave godt håndværk, hvad enten man var skrædder, snedker, bager eller noget andet. Dog hængte man også et skilt op over butikken. Hvert håndværk havde sit symbol, bageren brugte altid et billede af en kringle. Bagerskiltet her er fra Den gamle By i Århus. Foto: Peder Meyhoff (CC BY-SA 3.0).